Årets første laksesats – et uheld kommer sjældent alene.

Så skulle det være…årets første laksetur. Datoen var valgt. Søndag d. 12/3. Dagen der vejrmæssigt lå mellem 2 perfekte vejrdage, men søndag var den eneste dag jeg havde mulighed. Jeg har været hårdt ramt af arbejde de sidste mange weekender og nætter. Så nu skulle det være. Jeg var meget luren på vejrudsigten da den ikke så alt for godt ud, men heller ikke faretruende slem. Vi tog en rask beslutning og valgte at det skulle være. Båden blev hentet og gjort helt klar.

Jeg havde lidt arbejde lørdag aften kl. 22 og vi havde aftalt afgang kl. 02.30. Arbejdet trak ud og jeg kom først til at sove på sofaen kl. 23.53. Så det var ikke meget søvn jeg havde fået da uret ringede. Jeg havde en kvalme uden lige da jeg gjorde mig klar, men tænkte at det var pga manglende søvn eller lign. Familien havde ligget syg det meste af ugen med feber, kvalme og hovedpine og det skulle vise sig at det nok var årsagen til at jeg hele dagen døjede jeg med en voldsom kvalme og en slem hovedpine.

Af sted kom vi og da vi kunne se Møn broen i horisonten var der pludselig bevægelse i rabatten… en hare brugte et par sekunder på at tage den forkerte beslutning og drønede ud foran bilen. Der lød et knald og haren forsvandt ind under bilen. Vi stoppede lidt længere fremme og Per gik tilbage for at tjekke om haren var død, mens jeg tjekkede bilen. Haren kunne han ikke finde og bilen så fin ud. Vi kørte videre. Nede på det sidste stykke vej inden vi skulle dreje ned af havnevejen, måtte vi bremse for et springende dådyr/rådyr/Bambi (jeg er ikke jæger, Jannick du korser dig nok haha).

Vi fik købt billet på havnen og kunne se at der lå mange trollingbåde i havnen. Sarte sjæle må lige spring dette afsnit over, for det obligatoriske toiletbesøg skulle lige overstås. Så vi gik over til toiletbygningen og lige da vi går ind dukker 2 andre gutter op med samme ærinde. Så sidder vi 4 mand høj på række i lokumsbåsene kl 04.30 om morgenen. Der er helt stille… det er lidt akavet og jeg overvejer at starte en youtube fiskefilm for at bryde stilheden, men pludselig kommer der et forløsende plump og et efterfølgende suk fra en af de andre båse, så er vi i gang.

Da vi havde fået lagt i og bilen var parkeret var det tid til afgang. Da vi bakkede væk fra rampen, så jeg 2 grejkasser stå yderst på broen. Det så lidt mærkeligt ud og de var helt våde af dug, så de havde stået der et stykke tid. Der er ikke liv at se nogle steder på bådene eller i havnen generelt. Vi snakkede lidt om hvad vi skulle, for det ville jo ikke være fedt at sejle med nogens grej hvis de skulle ud, men omvendt virkede det heller ikke lige sådan. Jeg kaldte lige ud på VHF’en for at se om der var nogle der var ved at rigge til og manglede kasserne. Ingen svar. Købmanden var en mulighed, men han havde ikke åben endnu og så skulle vi udsætte turen. Vi åbnede lige lågene i begge kasser for at se om der var noget med navn eller lign, men det var der ikke, så vi blev enige om at tage grejkasserne med og så smide et indlæg op i Møn trolling gruppen om at vi havde dem og at de kunne hentes på vandet eller vi måtte finde ud af noget efterfølgende. Den glade ejermand havde svaret på indlægget da vi igen fik dækning på telefonen.

Da jeg tændte for ekkoloddet så skærmbilledet helt grynet ud. Som om farverne var sværtet sammen. Jeg sukkede dybt indvendigt og tænkte at jeg blev nødt til at sælge alt mit Lowrance og købe noget andet… tog en dyb indånding og tænkte…nej det kan ikke passe, hvad kan der være galt. Rodede lidt med indstillinger indtil det slog mig at jeg ikke havde brugt det siden der kom opdatering til Sonarhubben og at jeg i forbindelse med roderiet med autopiloten også havde haft resat HDS’en. Så ind og kigge og ganske rigtigt så var alle grundindstillinger omkring transducer og apparatet sat til default. Så da jeg fik ændret til at jeg ikke fiskede i en ferskvandssø i USA så så alt bedre ud. Langsomt fik jeg stille loddet ind til at vise noget fornuftig. Jeg troede også lige at vi skulle kalibrere autopiloten udenfor havnen og det gjorde vi da også, men det var ikke helt nemt pga vejret og den skal da lige kalibreres ordentligt en anden gang.

På vej ud begyndte vi at hive stænger ud og gøre dem klar. Per opdagede at den ene stangholder på targaen sad løst, men jeg havde desværre ikke fået den rigtige umbraco nøgle med ud, så kunne ikke stramme skidtet.. Vi måtte fiske uden den, på denne tur.

Vi stoppede et stykke før vi plejer for at sætte grejet og trolle ud til hvor vi plejer. Så undgik vi mere at det halvhårde bankeri fra sejlladsen. Vi havde kunnet sejle med 12-15 knob ud. Grejet blev sat med lidt besvær. Der skal arbejdes lidt mere når det gynger så meget. Vejret blev tiltagende hårdt i løbet af dagen og vi endte med skumtoppe på bølgerne der vel var omkring 1 meter. Grejet stod skråt og vi glemte at fiske “lige” fordi vi jo skulle ramme vores punkter. Det resulterede i flere gange hvor grejet blev filtret sammen. Det er et helvede. Vi hørte om flere gode fangster over VHF’en blandt andet fra Team Snigeren og Team Limo. De har faktisk fisket godt hele weekenden og fundet fine fisk. Vi havde ellers rigtige fine lodninger hele dagen.

Under dagens fiskeri lykkedes det Per at knække toppen på 2 af vores nye stænger. Han skød skylden på bølgerne og at stænger måtte være meget skrøbelige for han rørte dem dårligt. Efterfølgende kan jeg så se på videoen se at han den ene gang sætter sig på stangen der står på skrå ud over rælingen. Jeg tænker at med de små 100kg han må veje var udmeldingen om at han dårligt har rørt dem, være lidt for frisk haha. Jeg vil heller ikke mene at man på den baggrund kan konkludere at de er ekstra skrøbelige. Nå men nu kan Per jo ikke komme med på tur de næste par weekender, da han skal arbejde for at spare op til et par nye toppe 🙂

På et tidspunkt kigger jeg ind i kabinen fordi musikken er stoppet. Jeg ser at der er noget der har ramt USB stikket i radioen og nu er det helt smadret. Fantastisk.

Per har ligget og snorket i kabinen i 1½ times tid, så jeg sætter mig til at tjekke waterwolf optagelserne. Stor var min forundring da jeg opdagede at den ikke havde optaget en skid på de 4 timer den var i vandet. Jeg havde en snigende frygt for at fejlen var min egen og måtte hurtigt lige kigge i manualen. Jo min frygt var rigtig. Jeg havde skiftet 32Gb kortet ud med et 64GB uden at tjekke om wolfen kunne håndtere det. Det kunne den så ikke og derfor havde den ikke optaget nogen som helst. Nu er kortet skiftet tilbage.

Da vi var allermest nede over det dårlige fiskeri overvejede vi et splitsekund at rode de 2 grej kasser fra om morgenen igennem, for at se om der var et hemmeligt våben 🙂 hehe.. Men vi afholdt os fra det.

Min “selfie” stang har længe ikke kunne drejes i leddet foroven, da låsen er rustet fast. Jeg ville lige bruge ventetiden på at fikse den. Gav den lidt wd40 og efter et par minutter tog jeg en tang og drejede forsigtigt. Der lød et fint lille “knæk” og så knækkede plastikken der holder låsen. Fantastisk…endnu en ting der gik i stykker.

Hver gang vi tjekkede grejet så sad der ålegræs på. Det er noget belastende noget at døje med. Til sidst var bølgerne meget store og der blev talt om at vinden lå på omkring 9 sm. Vi valgte at trolle ind mod klinten men efter en halvtimes tid begyndte vi at rydde grejerne. Nederlaget var blevet en realitet… slukøret satte vi kursen mod klienten som vi kunne indhente med cirka 17 knob. I havnen sejlede vi direkte til rampen og fik båden på land. Snakkede med et par flinke Esbjergensere som også havde fået laks om lørdagen. Vi kørte op til rensehuset og fik gjort klar til turen hjem. Her snakkede vi lige med Team hygge og et par andre før turen gik hjemad.

Turen hjem forløb uden yderligere problemer ..

Til næste gang har jeg allerede udtænkt en plan der med garanti sikrer laks i båden…. forhåbentlig..

I skal da heller ikke snydes for 5 minutters video underholdning.

6 thoughts on “Årets første laksesats – et uheld kommer sjældent alene.

  1. Tak for, som altid, en hudløs ærlig beretning og på på trods af de mange uheldige faktore har valgt at delagtiggøre os andre. Det kan ske for os alle. Men i valgte at tage ud, stærkt gået. Du må få bedre styr på gasten SIR LORD NILSSON. Håber for jer det går bedre næste gang. Bedste fiske hilsner Vaskebjørnen.

  2. Op med humøret på team emilie. Det kan kun gå fremad fra nu af. 🙂
    Jeg forstår godt de to gange hængemule til sidst på videoen. det var vidst en øv tur.
    Men stærkt i kom ud trods modgangen – næste gang er der storlaks i båden, for uheldet har i brændt af på den tur 🙂
    hilsen
    Peter-Dylfi

    • Hej Peter
      Ja jeg håber dæleme også at uheldet er brændt af nu. Så mangler vi bare at vind, familie og arbejde falder på plads så jeg kan komme afsted igen 🙂
      Vi ses i morgen.
      Mvh
      Kristian

Skriv et svar