Skibet er ladet med T for ….

Nu er laksesæsonen jo for alvor skudt i gang. Vi har ikke nået at være ude endnu, så derfor rasede feberen gevaldigt.

Endelig så det ud til at vejr, familie, arbejde og stjernerne ville lege med. Turen skulle gå til Møn lørdag d. 10/3. Team Lille My var også klar.
Jeg fik sendt bud til gasterne, men lille Per havde arbejdet de sidste mange weekender i træk, så han ville blive hjemme hos familien. Store Per var til gengæld fuldstændig klar. Han havde indkøbt store no-drag flashere fra USA og havde selv produceret en mindre kopi af samme. Han lå dagligt i badekarret og testede rotation m.m. Også rotationen på flasherne 😀

I ugen op til afgang kom Per også forbi og aflagde rapport om testresultaterne i badekarret og til snak om taktik. Desværre tog han også kage med hver gang hvilket betød at vægten steg dramatisk den uge.

Desværre blev vejrudsigten for Møn også ringere og ringere som ugen gik. Per begyndte at lufte tanken om Sydsverige i stedet for. Der var også blevet taget en del laks fra Ystad området. Vejret her så meget bedre ud. De lovede omkring 3-5 ms hele dagen, hvor imod den sagde 8 ms fra middag af ved Kriegers flak. Nu har vi aldrig været i Sverige og fiske før, så der var mange spørgsmål der måtte findes svar på. Heldigvis har Martin fra SR-Fishing engang været så letsindig at acceptere mig som ven på Facebook, så han blev bombarderet med spørgsmål. Heldigvis svarede han velvilligt på alle spørgsmål. Mange tak for det Martin 🙂

SR-Fishing skulle også til Ystad så det var perfekt, så kunne vi lige få hilst på i den virkelige verden også. Jeg skrev sammen med et par teams fra Jylland der begge også ville til Møn. De ændrede dog begge mening og ville også drage til Ystad. Lige som os, havde de heller ikke været i Ystad før, så jeg kunne heldigvis berige dem med den information jeg havde fået. Jeg havde også et par gamle waypoints (som jeg faktisk ikke ved hvor kommer fra) så dem delte jeg også med dem. Desværre var turen for lang for Team Lille My, så de blev hjemme. Det forstår jeg så udmærket.

Der var en udfordring med turen til Ystad… i Sverige er der påkrævet vinterdæk på traileren indtil 31. marts, hvis vejen er våde eller temperaturen er omkring 0 grader eller under. Jeg har ikke vinterdæk på traileren, men omvendt var der jo plus grader. Jeg kunne ikke nå at få skiftet dæk, så en hurtig beslutning blev taget, vi tog chancen. Det var i virkeligheden måske ikke så smart, men feberen raste. Min ene baglygte virkede også kun halvt. Dvs at baglygten er to-delt og den ene ledstribe i bagsmækken duede ikke. Det koster en helt ny lygte, så jeg har lige trukket den lidt. Der er jo stadig halvdelen af baglyset i den del der sidder på bilen og alt andet lys i lygten, virker.

Jeg skulle lige hente et par toppe hos lille Per fredag aften. Han har jo for vane at knække en pr tur efterhånden 😉 Mens vi står og snakker om Ystad turen, siger Pers kone pludselig. Du må altså gerne tage med, jeg synes bare ikke at du skulle tage på arbejde denne weekend også. Straks tændes en gnist i Pers øjne. Jeg sagde at han var velkommen ombord, så kunne vi få pudset arbejdsfordelingen til TMB af og så var vi også 3 til at dele broudgiften osv. Per ville lige tænkte over det og give besked lidt senere. Meeeen vi vidste jo godt begge 2 hvad svaret ville være. Helt som forventet ringede han en times tid senere for at sige, at han tog med.

Båden var pakken og bilen spændt for. Jeg havde mindet begge gaster om at der var grænsekontrol og at de skulle huske kørekort eller pas. Turen startede lørdag morgen kl. 04 hvor jeg hentede Per i Korsør. Så gik turen til Stop39 i Slagelse hvor vi skulle hente Per. På motorvejen blev farten sat til 90 km/t (der var ingen trafik). Lidt før Slagelse blev vi overhalet af politiets indsatsleder. De forsatte dog ufortrødent og vi blev enige om at det jo også lige var tiden hvor folk gik hjem fra byen i Slagelse. Da vi drejer ind på Stop39 holder politiet dog her og tanker. Per ankommer præcis samtidig som os, så det er godt timet. Politiet har travlt med at købe basser og vi får selv provianteret og så er det ellers kurs mod København.

Vel ankommet til betalingsanlægget på Øresundsbroen må vi kalde på hjælp. Systemet kan ikke automatisk registrere os, så der må lige et menneske til. Efter betaling kører vi til paskontrollen hvor store Per og jeg afleverer vores kørekort. Det er fint og så kommer turen til lille Per. Han ejer ikke et kørekort og pas har han heller ikke fået med. Han troede ikke at det var så “alvorligt” med det her paskontrol. Lille Per stikker tolderen sit Fætter Br kort og den svenske tolder hæver stemmen og begynder at komme med en reprimande. Samtidig står der 12 kampklare betjente ovre langs siden og de opfatter hurtigt situationen og tager ladegreb. Tolderen spørger os hvor vi skal hen og som 3 små skoledrenge siger vi i munden på hinanden: “Vi skal til Ystad og fiske laks”. Tolderen knurrer lidt og siger …. et eller andet på svensk. Vi tolker det som en løftet pegefinger og skynder os at køre væk inden situationen eskalerer yderligere. Måske er det lidt overdrevet beskrevet, men det var jo tidligt om morgenen 😀 Per har også lært at paskontrollen ikke er sporadisk eller for sjov 🙂

Turen tog lidt længere tid end beregnet, så da vi når frem til Ystad er klokken 7. De fleste andre Teams er ankommet og for længst sejlet ud. Vi får købt rampekort og gør klar til at smide båden i vandet. Da jeg trykker på fjernbetjeningen til elspillet, begynder det at køre ud i hak. 10 centimer ad gangen og så stopper det og så 10 cm igen. Hvad faen er nu det…. jeg skifter batteri på fjernbetjeningen, men så virkede den slet ikke. Jeg satte det gamle batteri i igen og prøvede igen. Samme hakken. Jeg havde selvfølgelig ikke taget det originale håndtag med ledning med. Nå men nu var båden halvt i, så vi måtte jo tage chancen. Her kom jeg i tanke om at jeg for noget tid siden havde lovet mig selv også at få købt et manuelt spil til en dag hvis batteri eller elspil døde. Nå båden kom i og bil og trailer blev parkeret. Jeg går med de sidste ting fra bilen og snupper rampekortet med. Der er langt ned fra kajen og til båden, så jeg hopper ned og Lille Per smider tingene ned til mig. Vi sejler over til den lavere kaj for at samle Store per op. Han er ikke så mobil 😀

Vi drøner sydover og prøver at kalde nogle af de andre teams op, på vejen. Det lykkedes ikke. Det viser sig senere at det ene team  havde VHF problemer og det andet var sejlet langt væk. Vi fik kontakt til SR-Fishing som også lå sydpå. Vi drønede ned mod et af de 3 punkter som jeg havde. Vi fik sat grejet i fint vejr. Solen kiggede frem og der var små krusninger på vandet. Vi fik snakket taktik og spist lidt morgenmad

Skipper holdt sig dog til kage, da der er 0 promille i Sverige.

Efter morgenmaden, skal der lige tjekkes grej. Store Per hiver en lille fin laks op, der har hugget på en kobber Toby 60grams. Den huggede på downriggeren og vi tog et hurtigt billede og lod den svømme videre.

Nulturen var reddet. Nu skulle der bare lidt størrelse på. Store Per fik melding fra en kammerat der fulgte med på Vesselfinder og som er vant til at fiske ved Ystad. Han mente vi skulle længere sydpå. Så vi vente snuden sydpå. Nu kom der lidt snak på radioen om fisk længere øst på. Team Muffi som havde VHF problemer, skrev til mig på SMS at de havde fået en fisk på et at de spots jeg havde givet dem … fedt… nu er det anden gang at jeg deler ud af spots og andre fanger der. Hvornår lærer jeg det 😀 😀

SR-Fishing kaldte os op og meddelte at de tog længere øst på for at sætte grej igen. Lille Per havde kastet sig i kabinen, så vi tog en rask beslutning og hev alt grejet op og drønede ligeledes øst på.

Vi sejler direkte over til et af de spot jeg har. Drøner lidt forbi og vender rundt så vi sejler medstrøms. Da vi skal sætte grej igen er den ene wire på downriggeren løbet over og har sat sig fast. Så da Per forsøger at køre loddet ned sidder den fast. Jeg får viklet det ud, men nu er downriggeren død. Der sker intet. Jeg får mistanke om en sikring, men skruer lige downriggeren af og tester den i den anden side. Her kører den fint. Så forbrugsbatteriet må ud så jeg kan komme til sikringsboksen. Ganske rigtigt så er sikringen røget. Jeg får skiftet den og sat batteriet retur. Nu kører downriggeren igen.

Alt grej bliver sat og da det er blevet lidt overskyet, smider jeg et blink på som er sort med hvide prikker og en gul bagsiden. Jeg har haft blinket i mange år, men aldrig brugt det. På min sidste laksetur havde jeg det på for første gang og mistede en fisk på dette. Nu skulle det på igen. Vi sejler mod spottet med alt grej ude og imens er den blevet den anden Pers tur til en lur.

Hvad med skipper, spørger jeg bare?

Lige da vi er over spottet sker der noget på ekkoloddet.

En knarre vræler. Det er den overfladestang der fisker med det sorte blink. Fisken tager et udløb og vi vælter ud på dækket. Jeg tager fat i stangen og Per begynder at rydde grej. Jeg råber til Per at han skal sætte et waypoint og tage farten af. Per råber til Per at det skal være så langsomt som muligt. Per ved roret misforstår og tror at vi skal tage farten af så langsomt som muligt. Han råber at nu sejler vi 1,5 knob og jeg råber ok. Det kan jeg høre på videoen, men det er egentlig ikke sådan jeg opfatter det i situationen. Jeg tror slet ikke jeg hører ordentligt efter. Normalt vil vi helt ned i tomgangsfart for ikke at lægge for meget pres på fisken. Jeg når at mærke at det er en god fisk. Per samler nettet, men da der er gået 3-4 minutter af fighten ryger fisken af. DAMN!…

Vi går ind og kigger på kortet. Det waypoint Per satte da fisken huggede, ligger nøjagtig oveni det andet punkt. Det er sgu lidt vildt. Vi kalder op til SR-Fishing som passerede os i modsat retning, da vi stod med fisk. De havde taget en laks på 4-5 kg, lige som de passerede os. Det var begyndt at blæse op og bølgerne voksede langsomt. Vi vendte rundt og sejlede over punktet flere gange, dog uden at mærke mere. Til sidst var vejret blevet ret hårdt og vi blev enige om at rydde grej og sejle i havn.

Da vi kom i havn måtte vi splitte båden ad og lede gennem alt tøj for at se om vi kunne finde rampekortet, men det var og blev væk. Belastende. Et nyt kort blev købt og båden sejlet til rampen. Nu kom jeg igen i tanke om elspillet og måden det havde kørt på da vi satte i. Det kørte på samme måde da vi skulle hive båden op, men jo tættere på spillet jeg holdt fjernbetjeningen, jo mere jævnt kørte det. Så jeg tænker at det blot er batterierne i fjernbetjeningen der er ved at være afladt. En test hjemme efterfølgende viser også at elspillet kører helt fint med den original betjening med ledning. Båden kom op og vi fik trukket op og gjort køreklar.

Team Muffi kom i havn og vi fik hilst på. De havde haft en fantastisk tur med 3 laks i båden på trods af en VHF der strejkede. Team Marpo fra Hjørring kom også i havn. De havde haft en del gode tilbud, men fik kun landet den ene. En laks på 4-5 kg med fedtfinne. Så den var genudsat. De havde haft lidt bøvl med håndbremsen på bilen, så vi lånte dem et par klodser og så lige at de kom fint op. De var kørt hjemmefra fredag aften kl. 22 og skulle nu retur lørdag kl. 18. En lille lur i båden var det blevet til. 7 timers kørsel hver vej. Hold nu kæft man skal være ramt at laksefeber for den tur 😀

Da vi er klar og skal til at køre bipper alarmen i bilen. Den ene forlygte lyser ikke. Ah men for h… Bilen har drillet med det før. Pæren er ikke sprunget, men hele lygten slukker bare. Jeg stopper og starter bilen et par gange. Tænder og slukker lyset men lige meget hjælper det. Til sidste bliver vi nødt til at køre. Der er heldigvis en LED stribe under lygten, men belastende. Da vi glider ud af rampepladsen og skal holde for lige at se om der kommer andre, så får jeg kigget over på modsatte side ad vejen. Der holder en bil med stafferinger og blå blink. Selvom det står på svensk, så er jeg ikke i tvivl. Det er strømerne hehe… Vi kører ud og op i krydset, de drejer rundt og følger efter. Damn. Nu begynder jeg at remse op: Trailerdæk, forlygte, baglygte og en mand med fætter BR kort. Vi kører gennem byen med strømerne i hælene. Da vi kommer op og kan se en stor plads med Burger King og en tankstation bliver jeg enig med mig selv om at dreje derind. Om ikke andet så for at kunne sige at vi skulle ind og købe en pære. Vi drejer af……politiet lige så……vi drejer endnu en gang….politiet lige så…..vi drejer ind på pladsen…..politiet kører videre og drejer ind til et supermarked. Vi ånder lettet op….sunder os og bliver enige om at vi snupper MacDonalds på vejen…. vi drøner hurtigt ud af byen og mod DK. På Sjælland er der blevet lortevejr med sne og slud. Det bliver en kedelig tur hjem, men vi er glade for den første tur til Sverige. Sikkert ikke den sidste.

Herunder er lidt video fra turen. Det er mest fis og ballade, men der er også klip af den korte fight med laksen og der er waterwolf optagelser der viser en No-drag Flasher på riggen. Den lokker en masse små torsk til som både hugger på blink, flasher og waterwolf. Det er til slut i klippet.

 

Skriv et svar