Salte tåre fra det mørke dyb

Efter vores første tur til Ystad, som endte i en undermåler og en laks der stod af, må jeg indrømme at vi på Team Emilie trængte til at få en rigtig god gammeldaws laksetur til Møn.

Weekenden nærmere sig, vejret passede og familien havde ingen planer, så alt klappede. Jeg fik blåstemplet en weekendtur til Møn, så var 2 ture klaret på en kørsel og båden ville dårligt kunne køres lovligt på traileren hjem, med alle de laksefileter der skulle ligge i den.

Mine gaster sprang fra i lind strøm. Den ene ville hellere til Egypten med familien. Han valgte dog forkert.
Efter få dage i Egypten blev han indlagt med en grum halsbetændelse.

God bedring min ven (billedet med tilladelse fra Per himself. Han hilser).

Den anden faste gast skulle til fødselsdag og turde ikke løbe an på at være frisk nogle af dagene.
En masse snak med Team Lille My som også skulle derned. Planer blev lagt, blinkene valgt og fruerne var ved at blive rundtosset af al den snak om fiskeri. Jeg kontaktede onkel Bjarne – Team Blik for at høre om han ville med den ene dag. Så ville jeg tage den anden dag som en tur ud selv. Jeg har haft et par fantastisk ture selv tidligere og ville gentage succesen. Bjarne kunne desværre heller ikke.  Jeg kom i tanke om at jeg havde været med Peter fra Team Dylfi ude på vores torsketur fra Storebælt Småbådsklub og jeg vidste at han også ville til Møn den weekend. Jeg tilbød ham en plads lørdag og det ville han gerne. Så planen var lagt, Peter som gast lørdag og en alene tur søndag. Grejet blev pakket, vejrudsigten var fin, båden var klar.

Peter har lagt mærke til at Per tit har gåsebryster med på vores fisketure, så fredag aften skrev Peter til mig: “hold nu op sådan nogle gåsebryster er dyre”… jeg smilede lidt for mig selv…både over at han havde købt nogle og over tanken om at mæske mig i gåsebryster…

Jeg drønede til Møn kl. 03.40 lørdag morgen efter kun 3 timers søvn. Team Lille My var allerede ankommet fredag aften. Jeg skrev til Peter da jeg kørte gennem Næstved og så lettede han også anker. Peter bor i Næstved. Da jeg er kørt over Møn broen ringer Peter.: “Sig mig hvor længe er du om at køre fra Næstved?” spørger Peter. “Jamen jeg er lige kørt over Møn broen”. Peter: “øøhh nå jeg holder i Bårse og kigger efter dig”. Jeg er sikker på at han har siddet og blundet hehe.
Jeg ankom til havnen lidt i kl. 06 og parkerede ved købmanden.

Samtidig kom Jannick og Mads gående og vi hilste på og gik ind for at handle morgenmad. Her fandt vi Thiller og fik en god snak.

Jeg fik kørt til rampen og samtidig kom Peter. Båden kom i vandet og pakket. Der var noget mere vind en forventet og lovet. Til gengæld var der lige så mange både som vi regnede med. Jeg skulle lige over til Team Lille My og hjælpe med et GoPro kamera og samtidig fik jeg set noget af det lækre nye grej han har fået. Der var disken op med lækkerheden i lange baner…fede farver og former…

Nå det var tid til afgang og vi sejlede ud i rimelig hård sø. Vi gik med en 14 knob cirka og valgte at sætte grej allerede lidt over halvvejs til 40 meteren. Vi ville hellere trolle det sidste stykke i stedet for at banke rundt.

Peter brokkede sig straks over højden på min targabøjle og jeg måtte lige tage et par stænger ned for ham. Herefter hørte jeg faktisk ikke mere til targabøjlen, men mit kamera fangede på et tidspunkt grunden til at jeg ikke hørte mere til det.

Grejet var sat og Peter spurgte om det var gåsebryst tid… jeg følte straks en let rumlen i maven der ikke havde været der tidligere. Mundvandet samlede sig. Peter siger: “De er endda hjemmelavet”… min hjerne blev lettere forvirret…hjemmelavet gåsebryst… en lumsk anelse sneg sig frem…. Peter hev kølekassen frem, låget røg af og 2 poser med henholdsvis Peter og Kristian skrevet på, kom til syne. “Her er dit gåsebryst Kristian”, sagde Peter og rakte mig den ene pose.

Jeg grinte febrilsk, mens jeg prøvede at styre min trang til i bedste Dexter stil at omdøbe min båd til “Slice of life” og skille mig af med gasten… Lettere rystet og med kvalmen lige under overfladen klemte jeg en par vindruer og en gulerod ned. “Det er sidste gang den fyr skal med ud på min båd” tænkte jeg…
Hehe .. det var faktisk en rigtig god joke, men af princip synes jeg ikke man skal gøre mad til en joke… det er ikke til at spøge med 😀

Det meste af dagen gik med at trolle igennem de hemmelige spots.. Der skete IKKE en skid. Der var ingen meldinger på radioen. Kun frustrerede råb ind i mellem. Da selv Freddi – Team Mette begyndte at smågrine og lyde opgivende, forsvandt vores håb om en laks, stille ud i vandet…

Ved 14 tiden hev jeg grillen frem og vi fik lavet en god sund og nærende fiske-frokost-kost bestående af grillede frankfurtere med brød, kartoffelsalat og ketchup… Det hjalp lidt på humøret..men også kun lidt.

Jeg havde haft kamera på donwrigger kuglen og da den video blev analyseret kunne vi tydelig se at vandet langt fra var så klart som det plejer at være. Allerede i 30 fod var det umuligt at se 3-4 meter. Ved 60 fod og ned var der totalt sort.

På et tidspunkt lå vi ret tæt på Team Lille My… Thiller kom møvende ind fra nord, han var også frustreret, kunne man høre på radioen. Han begyndte at fortælle en lang historie om en lille fugl der var landet på deres båd og hvordan den havde hakket ham i fingeren, så nu manglede han en finger. Vi havde svært ved at svare ham da vi trillede rundt i båden af grin. Det var et helt standup-show der blev fremført på VHF’en. Jannick kørte igennem et spot og Thiller lagde sig i røven mens han råbte på VHF’en.. I må bare flytte jer….jeg har planerboards… haha … lige som han følger Jannick spor og rammer et spot, råber han: “Jeg har fisk”… vi venter i spænding og lettere frustration. Det blev en undermåler der røg ud igen. Så lå vi ellers 3 båden og cirklede rundt i samme ring, omgang efter omgang og ind over spottet. Efter 3. tur blev vi enige om at vi ville give den 30 minutter mere også sejle i land. Peter og jeg sætter os og snakker… efter noget tid lyder det på radioen fra Thiller, at de nu er klar til at sejle ind og hvor langt vi andre er kommet med at rigge af.. Jannick svarer at de lige har hevet det sidste og om vi i Team Emilie også er klar til turen ind… Peter og jeg kigger på hinanden … øøhhh næææ vi har jo ligesom bare snakket og ikke tænkte over at der faktisk er gået det meste af en time siden vi aftale 30 minutter. Vi bad lige om 5 minutter mere før vi var klar og så kastede vi os over bjærgningen af grej.

Det gik ind for fuld skrue. Det havde stort set ændret sig til fladt vand henover dagen. I havnen blev der sat landstrøm på, ryddet lidt op og så ville Peter finde Næstved igen. Jeg fandt lidt pøller frem og gik over til Mads og Jannick for at grille med dem. Da vi havde spist sad jeg og redigerede lidt video, men Mads lavede lidt fis og ballede.

Vi talte meget om det mørke vand og frustrationerne fra dagen. Jeg overvejede meget om jeg skulle spare turen søndag, da jeg helt ærligt ikke troede meget på det, efter at have set mine optagelser i vandet.
Siden Jannick og familien fik nye store lækre båd, for cirka 1 års tid siden, har vi talt om at jeg skulle prøve en tur i den. Jeg fik den geniale ide at vi kunne slå pjalterne sammen søndag. Jeg havde jo ikke en gast alligevel og så kunne vi få prøveturen krydset af samtidig. Det synes både Jannick og Mads heldigvis også var en god ide.
Vi var alle trætte og jeg krøb til køjs allerede ved 22 tiden. Jeg forsøgte at se en film på den bærbare, men øjnene ville ikke være med og jeg måtte slukke. Kort efter gik jeg ud som et lys og sov den bedste søvn jeg nogensinde har haft i båden 🙂

Søndag morgen skyndte jeg mig op og få rigget mine stænger af. Båden ville jeg lade blive ved broen i stedet for at hive den op. umiddelbart virkede det mere sikkert end at lade den stå på trailer oppe på parkeringspladsen. Den blev pakket så den stort set var klar til at tage op og køre hjem, så snart vi var i land. Jeg hev lige lidt kamera, tøj og proviant med over til Team Lille My. Herefter fulgtes vi op til købmanden. Fik handlet og sludret lidt med andre fiskere. Tilbage i varmen i båden og så fik vi lidt morgenmad. Vi talte om at vandet omkring bananen var varmere og mere klart end ude på 40 meteren. Så i dag ville vi forsøge os med fiskeri på bananen. Efter vi havde spist gik turen over for at tanke. Så en hurtig tur ud til bananen. Søndag var vandet helt fladt og en let dis hang over vandet. Båden sejlede fantastisk og det er lækkert med alt den plads. Vi kiggede igen lidt på alt det lækre grej og de nye blink Jannick havde og fik valgt nogle giftige agn ud. Grejerne blev sat og så var vi i gang. Der lå en 5-6 både omkring os som havde fået samme ide.
Jannick har købt nye apparater igen igen og jeg hjalp lige med at sikre en backup af hans waypoints, så han har dem på et sdkort. Vi tjekkede også lige AIS opsætningen, da vi ikke kan forstå at hans AIS vises om grå og ikke lilla.



Alt så nu fint ud.

Som en erfaren jægers søn, lægger Mads et imaginært jagtgevær ved skulderen så snart han ser nogle …. ja jeg ved sgu ikke hvad det var, men nogle fugle med vinger 😀 og siger bang bang… Pludselig spotter den erfarne jægers øje en sort klat ude i vandet og flår kikkerten frem. Vi går alle ud på dækket og meget tæt på den yderste sideplaner, ser vi hovedet af en stor sæl. Den bobber lidt op og ned og holder lidt øje med os. Efter nogle minutter så forsvinder den igen.

Efter en gang pølser på grillen til middag bliver vi enige om at sætte kursen mod havnen. Nederlaget er en kendsgerning. Den eneste trøst at vores kamera, også på bananen, viser at der er sort som kul nede i vandet.

Vi sejler i havn og lægger til ved rampen. Vi skubber på en varevogn der fedter rundt med forhjulene og så får Jannick hevet Rosa på land, mens jeg mødes med Team Suellen der gerne vil se en toptunet Trophy 1802 wa. Jeg får talt med Flemming og hans makker. Vist rundt i båden osv. Efter et kvarters tid er det mig tur og jeg smider båden på trailer. Jannick og Mads kører hjemover og stikker lige hovedet ud af vinduet og siger farvel. Jeg gør båden helt klar, men nu er klokken alligevel blevet mange og sulten kan mærkes. Jeg snupper en pizza med fra havnen og kører derud af.

Da jeg kommer ud på landevejen ringer Jannick og skal lige sikre sig at jeg ikke er kørt galt. De har nemlig mødt en masse politi og ambulancer. Jeg beroliger dem og vi ringer af.
Da jeg er et par kilometer fra motorvejstilkørslen kan jeg godt skimte en politibil bag mig. De kører ud til siden så de kan se hele vejen op og lægger sig ind igen. Anden gang de kører ud til siden bliver de blå blink tændt. Jeg tænker om de vil forbi eller stoppe mig, men i det samme jeg blinker til højre så stopper blinkene. “PIS” er min første tanke. Det er mig de er ude efter. Jeg kører ind på parkeringspladsen, skubber pizzabakken ned på gulvet og trøjen med ned over. Tænker lidt på min overvægt på traileren og tager min kørekort frem og stiger ud af bilen. En ældre betjent hilser på og siger at det er færdselspolitiet, hvis jeg skulle være i tvivl. Han beder om kørekort og gransker det nøje. Smiler og siger: “Det ser jo gyldigt ud”. Han rækker det til den yngre betjent der nu også er kommet ud og han går ind i bilen for at spørge på det. Den ældre betjent smiler igen og siger: “Jeg tænker du har lidt svært ved at orientere dig bagud”. Jeg spørger om han hentyder til mine manglende campingspejle og det er præcis hvad han mener. Jeg undskylder og siger at det er en forglemmelse og at jeg har dem i bagagerummet. “Så synes jeg du skal sætte dem på, siger betjenten”. Han skulle sikkert sikre sig at jeg ikke bildte ham noget ind. Jeg åbner for bagagerummet og der vælter en håndfuld blandet blink, flasher osv. ud. “Hov griner betjenten” og jeg siger at efter 2 dages fiskeri uden fisk, ja så blev det hele bare losset ind, for nu skulle jeg bare hjem. Han griner igen og den yngre betjent kommer tilbage med mit kort. Mens jeg monterer spejlet spørger jeg om det er nok i førersiden. Den ældre betjent smågriner lidt og siger: “Jeg synes du skal sætte dem på i begge sider, men helt ærligt så kan jeg sgu ikke huske reglerne”. De spørger hvor langt jeg skal og så ønsker de god tur hjem.

Da jeg kommer hjem kan jeg se alle rapporterne om de gode fangster ved Sydsverige og Bornholm. Ja ja … men de har heller ikke koldvandsalgerne at slås med må jeg trøste mig selv med….

Mandag aften tager jeg revanche over “gåsebryst”-gaten….

Her er en lille stump video med lidt spas fra turen med Team Lille My

One Comment on “Salte tåre fra det mørke dyb”

  1. Super beretning fra et par hyggelige dage selvom vi ikke fik fisk 🙂 og super hyggeligt du lige hoppede ombord hos Mads og mig, det kan vi da roligt gøre igen en anden gang 😉

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.