Team Emilie til Storebælt Cup 2018

Så blev det endelig tid til en lille beretning fra Storebælt Cup 2018, hvor Team Emilie deltog igen med hele familien. Igen i år et super arrangement og selvom jeg er blevet formand i Storebælt Småbådsklub, så har jeg ikke ret meget med arrangementet at gøre, bortset fra nogle opslag under forløbet.

Store Per var blevet tilbudt en gasteplads hos Team Dylfi, nu han ikke kunne sejle med Team Emilie. Så op til konkurrencen var det en svær balancegang at snakke taktik og fiskeri, men samtidig være konkurrenter. Der gik lidt “blodrus” i det, imellem Skipper Peter og undertegnede. Det var kærlige indlæg hvor det gjaldt om at svine hinanden til på Storebælt Småbådsklubs forum. I et utal af indlæg føg drillerierne frem og tilbage. På trods af det så kom Per alligevel ud for at snakke fiskeri, men man var jo lidt i tvivl om han var spion for Team Dylfi, så der blev holdt lidt igen med tips og tricks 😀 Nå men et par dage før kom Per ud og skulle låne et par pirke og da han så jeg havde et fighterbælte, så ville han også låne det. Han var sikker på at det ville komme i brug.

Fredag formiddag ville de første fra klubben mødes og gøre klar i Skælskør havn. Jeg havde taget fri, men skulle have ungerne med. De skulle selvfølgelig lige i skole først. Jeg kørte dog ned med båden om formiddagen for at smide den i og hjælpe til indtil jeg skulle hente ungerne. Per kom også derned. Båden kom i og jeg fik parkeret den. Så var det tid til at hjælpe med at sætte flag op og gøre klar. Allerede nu kunne man mærke spændingen i luften. Per lukkede sig omkring sin skipper Peter, der også var nede for at hjælpe, og man kunne fornemme noget gære. Da der var pause og Per hentede 2 fransk hottere til hver af dem og ikke skænkede mig en tanke, kunne man fornemme gnisterne i luften. Der var en intens atmosfære af forråd og skuffelse som var så tyk at man kunne skære i den.

Jeg hentede min egen hotdog og snakkede med de andre. Lidt efter kørte jeg hjem for at hente ungerne. Mens jeg var hjemme fik jeg en sms fra Per. Der stod bare: “Din båd”. Nu vidste jeg at det havde været en fejl at køre hjem. Nå men ungerne blev gjort klar. Emilie skulle ud og ride, men planen var at Christina kørte Silas og jeg ned til båden, så ville tøserne køre ud og ride. Når de var færdige ville Christina smide Emilie af hos os og så skulle ungerne og jeg, sove i båden. Christina ville så komme lørdag morgen. Da vi kom ned til båden for at smide Silas og jeg af, mødte dette syn os:

Der var straks en række personer på min liste over skyldige og efterforskningen fortsatte henover weekenden. Der blev fyldt øl på mistænkte, mens de blev udspurgt. Vidner blev opsøgt og afhørt og til sidst var listen nede på disse personer: Per, Sander, Smeden, Søren Cille og Bøge …. 😀 (hævnen kommer når I mindst venter det) 😉

Nå men Silas og jeg fik hjulpet til og der var kommet en del både efterhånden. Jannick i Team Lille My, ville ankomme lidt sent, så det passede fint med min vagt ved baren fra kl. 20-21. Emilie blev sat af ved 21.30 tiden og så gik vi alle 3 ned i båden og gjorde sengeklar og lidt efter ankom Team Lille My. Vi fik smidt deres båd i vandet , Thomas Stoffer kom hen og hilste på og vi fik sammen lagt deres båd til kaj. Efter noget snak og hygge gik vi til ro i båden. Der var ikke udsigt til det bedste vejr, men vi håbede. Det blev til en urolig nat med masser af gyng gang i båden. Da uret ringede kl. 05.00 var jeg godt nok smadret. Jeg skulle op og være med til at gøre morgenmaden klar. Jeg havde aftalt med ungerne at de bare sov videre og skulle ringe når de vågnede og ellers ville Christina tage dem med, når hun kom på havnen. Heldigvis viste morgenmaden sig at være en nem tjans. De lidt ældre herre i klubben var stået tidligt op for at pisse og kunne ikke sove mere. Så de var gået i gang med at gøre alt klar. Perfekt 🙂 Skippermødet blev afholdt og så gik turen tilbage til båden. Jeg skulle lige have orm af Jannick og rejer af Peter. Hærværket fra dagen før skulle pilles af og så kunne vi ellers tøffe afsted. Starten nåede vi ikke, men pyt. Vejret var hårdt og vi blev enige om at lægge os i læ af Agersø. Der var gang i vinden, men det var ikke slemt at sejle derover. Men dem der stak næsen udenfor Agersø, de fik høvl. Vi drev med omkring 1,2 knob så egentlig var det ok. Vi lagde os nogle steder hvor vi før havde fået fisk, men der var ikke mange hemmelige pladser, for 90% af bådene lå her.

Vi snakkede lidt sammen med Team Lille My og de fangede mange men ikke så store skrubber. Vi fik kun enkelte fisk, så vi rykkede lidt tættere på dem og fik nogle gode drev med masser af fisk. De havde bare ikke så meget størrelse. Vi flyttede plads igen og fik denne gang en masse små isinger.  Jeg forsøgte at tvinge en lille ising til at sige hvor de store var.

Det hjalp. I næste drev fangede vi en pæn Ising, men det var så også den eneste der var der. Pludselig var vi ude over dybt vand og fik nu også en fin rødspætte og en pæn stor hvilling på 270 gram.

Vi flyttede plads et par gange mere og det lykkedes os at finde en pæn skrubbe også.

Jannick havde jo et vildt program og måtte sejle ind omkring middagstid for at køre tilbage til Lolland og styre en jagt, for så at komme tilbage om aftenen. Han er vild nok ham der 🙂 Nå men de meldte på VHF’en at de tog ind. Herefter døde fiskeriet lidt ud efter de flade. Vi kunne se at Per kæmpede lidt på Dylfi med at filtre liner ud.

Jeg ringede til Peter for at høre om de skulle med til værket og finde makrel og sild. Vi drønede derned og forsøgte osv rundt langs alle moler osv, men forgæves. Der var intet liv. Vi vendte snuden mod et spot syd for Agersø. På vej derover sejlede vi forbi Snehvide og Søren vinkede til os. Han råbte: “Tjek lige din skærm”. Vi kunne se stakke af fisk på 3 til 5 meter i højden. Vi forsøgte med pilke og sildeforfang, men lige gyldigt hvad vi gjorde, så kunne vi ikke ramme dem. Søren fik heller ikke ramt bulerne her, så vi fandt aldrig ud af hvad det var. Vi satte kursen mod vores spot. Efter et par flade mere her og en lille torsk, blev vi enige om at sejle ind. Det var ved at være tid. På vej ind igennem fjorden kan man virkelig se hvor vigtigt det er at blive i renden. Lige ude til vores venstre side, få meter fra bagbord bøje, stod en fisker i waders.

Efter indvejningen lå vi som nr. 2 i juniorrækken og i et kort øjeblik lå vi nr. 5 i artsrækken. Da Jannick var kørt hjem hyggede vi os med resten af Team Lille My. Vi fik grillet vores mad og hygget. Dog havde jeg lige en del arbejde med at få præsenteret resultaterne på hjemmesiden og Facebook. Ungerne havde været tapre i det dårlige vejr, men var også ramt af træthed og kvalme. Jannick vendte retur fra jagten og vi fik snakket af og gik ned mod båden for at gå til ro. Ungerne var dårlige og var ligblege. Vi tog en hurtig beslutning. Vi låste båden af, meldte til Team Lille My at vi kørte hjem og sov i vores egne senge og ville returnere om morgenen med 40 liter brændstof. Det viste sig at være en god ide for ungerne. De var lykkelige for at komme i deres egne senge og sove. Jeg fik et tiltrængt bad og gik i seng. Næste morgen drønede vi afsted kl. 05 og fik tanket brændstof til os og Lille My. Tankene blev fyldt og vi gik til skippermøde.

Der var igen lovet dårligt vejr op ad dagen, men vi skulle starte ud i næsten havblik. Der ville dog komme et vindbælte med 10-12 ms omkring middagstid. Dommerne havde besluttet at brikkerne skulle hænge på tavlen kl 12 og dermed halveret dagen. Det var den rigtige beslutning, men nu havde vi travlt. Vi ville op til vores pladser ved broen. Vi havde dog opsnappet at et af stederne havde fisket rigtigt skidt, så det ville vi undgå og så tage nogle af de andre steder. Denne gang var vi klar og kom med ud til start.

Vi drønede op til broen og fik smidt nogle stænger i vandet. Pludselig havde Silas problemer og det viste sig at han havde fået linen i skruen. Så jeg lå hele overkroppen ude og kanten, med en kniv og forsøgte at få skåret linen ud af skruen. Imens holdt Christina i remmen til redningsvesten. Emilie fiskede imens. Vi spildte omkring 20 minutter på det problem, men det lykkedes til sidst. Emilie fangede lige en torsk på 1,76 kg imens.

Da vi så havde fået torsken begyndte konkurrence genet at vise sit ansigt hos Christina. Hun er klart den mest konkurrence mindet hos os. “Nu har vi torsken hvad skal vi så?”. Jeg sagde at vi lige skulle pilke lidt mere med makrelforfang for at se om vi kunne fange en makrel. Hun kiggede på mig og sagde: “Har du ikke flere stænger der skal ud? Hvad med den der chance stang?”. Jeg bukkede nakken og sagde “nå ja”. Jeg tog stangen med pighvar forfang. Satte en tobis på og firede 2 meter ud. Så et stykke bly og så cirka 4 meter mere line ud. Jeg satte stangen igen og begyndte at pilke videre. Der gik omkring 30 sekunder, så fleksede stangen med tobisen og der var hug. Efter en god fight kunne vi lande en pæn makrel på 700 gram. Jeg var ved at gøre stangen klar igen, da Christina nærmest råbte: “Hvad så…nu har vi makrellen ….. nu skal vi videre!”. Igen kunne jeg sige “Nå ja..”. Vi hev grejet op og sejlede mod lavbroen hvor vi ville se om vi kunne overliste en ulk, måske en sild og så forbedre de flade. På vej derover fik jeg lige et huk mere. “Nu ved jeg hvorfor I ikke er bedre når jeg ikke er med….der mangler LEDERSKAB på denne båd!”. Slukøret kiggede jeg stift på skærmen og mumlede lidt…. 😀 😀

Da vi ankom til pladsen lå Team Lille My allerede og fiskede der. SR-Fishing lå også tæt ved. Vi fik en fik skrubbe igen og lidt efter en god rødspætte. Begge større end dagen før. Klokken nærmede sig sidste udkald. Vi valgte at suse ned mod indsejlingen til fjorden og så lige teste et spot undervejs. Team Lille My ville lige forsøge lidt mere inden de satte kursen hjemover. Vi forsøgte på spottet men nu var vinden taget til og vi drev alt for stærkt. Vi blev enige om at sejle ind.

På vej ind i fjorden blev vi kaldt op af Team Lille My…men de kunne ikke høre når vi svarede. Jeg ringede til Jannick i stedet. De kunne ikke nå ind til tiden, men havde heller ikke fanget noget der skulle indvejes. Men hvad værre var, så havde de knækket VHF antennen på vej ind. Øv øv…

Vi fik indvejet og bagefter fileterede vi resten af fangsten. Silas fik endnu engang en biologi time og Henning var lige ovre og udpege diverse organer.

Der var præmieoverrækkelse kort efter af indvejningen sluttede. Vi holdt sørme vores 2. plads i junior rækken og fik sørme også en 6. plads i artsrækken.

Efter præmieoverrækkelsen var overstået skulle vi hjælpe med oprydning osv. Da alt det var overstået, hjalp Dylfi, Mac’rellen, Lille My og os hinanden op med bådende. Der blev hilst af og vi satte kursen hjem. Ungerne vandt blandt andet nogle fede stænger og hjul fra Hondashoppen. Vi vandt også et gavekort til Alle tiders som blev vekslet til line og andet grej. Så nu er ungerne klar til fiskeri med de nye stænger.

Dagen efter cuppen bankede det på døren. Det var Per. Han stod brødebetynget og bad om at blive taget tilbage på Team Emilie. Det vil fremtiden jo vise om bliver muligt 😀 Team Emilie takker for et rigtig godt arrangement og tak til alle deltagere for et super humør og selskab. Vi ses til næste år.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.