Ny båd – til Team Big Bandit

Ja det var dog ikke mig der skulle skifte båd, men Kim fra Team Big Bandit.
Drømmebåden for ham var kommet til salg og han fik derfor arrangeret en hurtigt handel af sin egen. Kim ringede mig op og spurgte om jeg ville en tur med over til det jyske for at aflevere den gamle båd og hente den nye. Det siger jeg jo ikke nej til. En mulighed for at kigge både og udstyr i Herning både og trailere. Der var også den lille finurlighed at Kim ikke har trailerkort og derfor var min tjans også at køre den nye båd hjem!

Vi kørte først til Vejle hvor den “gamle” båd blev aflevere i silende regn. Det tog en evighed at fortælle om alt det lækre Kim havde gjort ved båden og ikke mindst at fortælle om alt det udstyr der er i den.20140606_084328

Herefter kørte vi til Sunds for at hente den nye båd. Den stod allerede klar og vi gik en runde i den og omkring den. Fandme en lækker skude og alt var lavet lækkert på den. Det er en Silver Eagle 650 wa. Finsk bygget aluminium og glasfiber båd. Med targabøjle og kaleche som standard på wa modellen. Bagpå sidder en 150HK Suzuki. Fandme et lækkert sæt. Lars fra Herning både og trailere (som Kim kender via job) viste os rundt i butikken og gav en rundvisning i bådhallerne. Stort sted må man sige. Jeg blev også nød til at købe noget, men jeg måtte nøjes med en trolling flue, 3 bomber wobler og nogle jigs haler. En lidt anden prisklasse end Kims indkøb 😉
20140607_114940

En Lækker skude og tillykke med den Kim! Glæder mig til en prøvetur!20140606_13275120140606_16191720140606_161939

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.