Hjemmelavet planerboards

Ja når man ikke kan fiske pga vejret/familien/arbejdet, så må der laves noget andet relateret til fiskeriet. Jeg har længe gerne ville prøve at fiske med planerboards i stedet for sideplanere osv. Jeg er ikke vildt med tanken om en planerboardsmast og jeg synes prisen for de små planerboards er sindssyg høj. Så jeg gik igang med at fremstille mine egne planerboards. Der findes en del tegninger på nettet og jeg fandt en og fik købt materialer ind.

Det tog ikke lang tid at snitte lidt træ og samle de 2 planerboards. De blev malet med hvad jeg lige havde, så de blev glimmer røde!?!?!…. nå men en god gang lak og så var de klar.

Nu er jeg så spændt på at komme ud og prøve om de overhovedet kan flyde. Det er også spændende hvor hårdt de trækker og om søgelænderet kan holde dem. Om der er vinkel nok på min line ud til dem eller jeg skal have dem i vejrs inde ved båden osv. Der er stadig mange ukendte faktorer 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.