Fødselsdag, flade, dårligt vejr og 2 katastrofer afværget

Søndag var dagen Per og jeg så frem til hele ugen. Det var nemlig her vi skulle ud, udelukkende for at bade tobiser. Vi ville afsted uanset vejret. Lørdag var jeg samlet med familien herunder Team Lille My og Team Blik. Ex. Banditten kom også forbi (Team Big Bandit). Jeg fortalte vidt og bredt om alle de store flade jeg skulle ud og fange dagen efter.

Lørdag aften aftale jeg med Per at han skulle komme forbi ved 9 tiden søndag morgen. Vejret var ikke det bedste, men der skulle være rolig mellem 9 og 15. Under samtalen fandt jeg ud af at Per faktisk fyldte år om søndagen. Det måtte jo lige fejres. Søndag morgen så vejrudsigten noget dårligere ud, men afsted skulle vi.

Fødselsdagsgaven var klar:
1 2

Nå afsted kom vi og det blev lidt en tur ud til pladserne.
4

Vi havde tobis og stribefisk med. Stribefisk var lidt et sats og der røg kun en i, resten tobis.
3

Ret hurtigt efter vi var igang fik Per et godt hug med udløb. Jeg råbte Tillykke med fødselsdagen Per, så er der pighvar. Men hurtigt stod det klar at det “blot” var en god skrubbe der havde hugget på tobis. Vi fangede en del gode skrubber på tobis og hver gang var det med stor forventning om en pighvar, men de udeblev. Vejret tog til og vi drev med omkring 2,2 knob.
5

Pludselig fik jeg et godt hug på stribefisken. Det var en vild fisk og den kæmpede bravt. Det blev til en makrel på cirka 8-900 gram. Dælme en flot fisk.

Pludselig hylede radioen og ved et tryk på knappen røg vi på kanel 16 (havde dual watch på også) og her efterlyste Lyngby radio både i Storebælt der kunne gå til eftersøgning af en overbordfalden dreng. De meldte en position og jeg startede med at finde ud af hvor det præcist var. Imens meldte en dykkerbåd sig. De kunne ankomme til stedet indenfor 10-15 minutter. Jeg fandt positionen og med fuld knald på ville vi kunne være der efter 30 minutter. En tysk sejlbåd meldte også sin deltagen og bad om positionen igen, men inden jeg nåede at melde noget, så blev der nu meldt fra SOK at drengen var blevet samlet op igen og alt var ok. Første katastrofe afværget.

Jeg fik 2 hug på tobis hvor jeg kun lige anede silhuetten af fisken før den røg af og forsvandt. Jeg tror det var nogle store pighvar, men måske var det blot skrubber hehe. Det blæste meget op og det var næsten umuligt at fiske mere. Vi endte på 10 store skrubber og 1 makrel.
6

Da vi kom i havn trak vi båden op som vanligt. Jeg stopper altid 30-40 cm fra vuggen og har dermed negativt kugletryk så forhjulene har bedre fat. Så sætter jeg sikkerhedskæden i og trækker så traileren op. Denne dag holdt jeg lige på kanten af rampen så traileren stadig stod skråt på toppen af rampen. Så kunne jeg lige hive bundproppen og skylle båden mens det hele ville løbe ud. Jeg gik op foran og ville trække båden helt op. Lige da snuden rammer vuggen, springer wiren…jeg når ikke at tænke så meget, men råbte bare: HOLD FAST I BÅDEN. Per, en mand der stod og kiggede og jeg selv tog fat i båden, mens den langsomt trillede bagud. Jeg nåede at tænke 3 ting i det split sekund: Hvor smadret bliver båden af det her?, Fuck det bliver pinligt! og da båden samtidig stoppede med at trille bagud tænkte jeg: Hvorfor fanden kan vi egentlig holde den lorte tunge båd fra at trille af?

Heldigvis har jeg for vane at sætte sikkerhedskæden på så snart den kan nå. Det havde jeg også gjort denne dag og det var selvfølgelig den (og ikke os) der holdt båden fra at trille af. Jeg bandt yderligere nogle tov i øjet og klamperne og ned på tårnet. Så blev det hele trukket op og vi kunne skubbe båden på plads
7 8 9

Katastrofe nr. 2 undgået. Hold da kæft jeg var lidt bleg i minutterne efter. Fik snakket lidt med nogle andre medlemmer af Storebælt Småbådsklub der også havde været ude. Så var det tid til at trille hjem. Nu går jagten ind på noget kunstigt wire i form af dyneema line eller lign.

Skriv et svar