PR og BR til Skipper

Forrige weekend (d. 6. og 7. maj 2017) blev der fanget mange fisk ved møllerne i omegnen af 5-6 kg. Vejret var perfekt med fladt vand og solskin. Det har været et rigtig skidt år vejr og fangstmæssigt, så det var med stor ærgelse at jeg måtte blive hjemme hele weekenden. Vi holdt fødselsdag for vores datter Emilie og havde i den forbindelse 9 stk 11 årige tøser til overnatning. Det blev en dejlig fødselsdag og min telefon brændte næsten af, i mit forsøg på at følge med fangstrapporterne som de løbende tikkede ind på Møn trolling gruppen. Sæsonen burde have toppet og være for nedadgående nu, men vandet har været koldt, fiskene har været få og blæsten har været næsten konstant. Panikken var ved at sprede sig i min hjerne og laksefeberen løb stadig rundt i årerne.
Der var en lang weekend i sigte…store bededag nærmede sig. Men fredag og lørdag ville blæse væk, men søndag så helt fornuftig ud. Der ville være lidt dønninger fra om natten, men det ville løje helt af i løbet af formiddagen. Beslutningen var taget, sidste sats skulle tages søndag. Jeg ringede lige rundt til Per og Per, men ingen af dem kunne. Jeg kom til at tænke på min tur alene sidste år “Skipper ka sææl” og tænkte at det kunne være fint lige at sætte gasterne på plads igen og vise at skipper sææl ka’ igen. Så beslutningen var taget, jeg tog en tur selv.
Søndag morgen ringes vækkeuret. Jeg tog lidt senere afsted end normalt, så var først i Klinthom havn 6.30 tiden cirka. Jeg havde lige tjekke på facebook at der kom andre derned, så jeg ikke var helt alene ude på Østersøen. Det gjorde der heldigvis. Båden kom i vandet og havnefogden var til stede og tog tid på bommen. Det kørte umiddelbart fint. Jeg fik sat båden i vandet og lige hilst på et par gutter der også var på vej ud. Jeg ville rigge til undervejs som jeg har gjort før, så kunne sejltiden derud bruges fornuftigt.

 På vej ud ad havnen blev jeg råbt an fra broen. Det var Ole Worm fra Storebælt Småbådsklub der lige hilste på. Efter lidt snak gik turen ud af havnen. Vel ude af havnen blev kursen sat mod Næstvedhjørnet og jeg kunne godt mærke på bølgerne at jeg ikke kunne rigge til på vej ud. Der var store dønninger fra natten og jeg kunne sejle med 16 knob og fik ind i mellem et par ordentlige tæsk. På et tidspunkt skal jeg lige have noget i kabinen og tænker at det går nok lige. På knæ ned ved indgang og så lige hovedet ind ad døren, en stor bølge rammer båden og jeg bliver kastet op ad og knalder nakken op i dørkarmen og på nedturen knalder jeg først knæet ned i kanten og hovedet fortsætter ned i kamerakassen så jeg får en bule i panden og et slag på næsen. Jeg måtte lige have båden til at ligge stille lidt og så jeg kunne sunde mig. Et splitsekund overvejede jeg om det var et tegn til at jeg skulle sejle ind igen. Av for helvede.

Da jeg lige havde sundet mig lidt så satte jeg igen kurset og blev pænt siddende på stolen hele vejen derud. Jo længere jeg kom ud jo mindre var bølgerne og da jeg ramte Næstvedhjørnet var der stort set fladt vand og høj sol. Der var lidt snak på radioen, men ingen meldinger om fisk selvom jeg ankom lidt sent. Jeg fik rigget til og sat alle grejer og kursen blev lagt ud over mine gode punkter og op mod møllerne. Efter et par timer og et par hornfisk kom tågen rullende langt sydfra. Det varede ikke længe inden de første både meldte ud om at de nu var omringet af tågen og kort efter mistede jeg også udsynet. Radaren havde jeg allerede tændt og lige verificeret at de både jeg kunne se også kunne ses på radaren, bare for en sikkerheds skyld. Heldigvis lå vi kun en 3-4 både i det område hvor jeg lå og de 3 kunne jeg se på AIS. Den sidste havde jeg kun som en rød plet på radaren. Jeg begyndte at tænke lidt taktik og valgte at skifte den ene side ud med mørkere blink nu solen var væk. Jeg satte en sort Big Ed ske på en overfladestang. Jeg har tidligere haft det i vandet, men da det aldrig før har taget en fisk, har det ligget i skammekrogen i grejkassen de sidste par år. Nu fik det en chance igen. Et kvarters tid efter lettede tågen en smule og midt i et radartjek lød der et vræl fra stangen med netop det blink. Jeg tog stangen ned og satte den i fight-stangholderen 🙂 Den tog et par skrald og stod så ellers derude. Jeg fik ryddet den ene side og får lige tændt lidt kamera. Det sidste der skulle gøres var at hive downrigger loddet op ad vandet så der var frit og i mens jeg står og gør det, retter stangen sig pludselig op og fisken er væk. Jeg vil vurdere at det var en 5-7 kg’s fisk umiddelbart og er selvfølgelig dybt frustreret over at det smuttede. Det var ikke til at bære hvis det skulle være eneste chance og den så var misset. Jeg hev hele siden op og skiftede til kobber og andre lækre sager for nu var tåget lettet helt og solen skinnede igen fra en skyfri himmel. Den anden side blev også ryddet og alle blink blev igen skiftet. Kurset sat mod punktet hvor jeg havde mistet fisken (som sjovt nok er lige ved sine af der hvor vi fik fisk sidste gang, altså sidste gang vi fik fisk hehe). Jeg kom forbi punktet og et par sømil længere op, vendte rundt og tog en tur mere ned over spottet. Pludselig lød der et vræl fra en stang på downriggeren.. Det er ikke ret tid vi fanger på downriggeren så jeg var overrasket. Den midterste stang, fisket i 60 fod og cirka 60 fod ude med et Toby kobber 30 grams med enkeltkrog, stod nu godt flekset og jeg greb den straks og skulle lige mærke. Det tegnede godt. Stangen blev sat i stangholderen og jeg tog denne gang farten af båden for en sikkerhedsskyld og gik kun fremad med en knob cirka. Jeg var over stangen med det samme jeg tog gassen af, for at sikre at linen stadig var stram. Det var den og jeg satte igen stangen fra mig og fik igen ryddet styrbord side. Alt var klart og jeg tog igen stangen. Mens jeg ryddede grejet tog fisken et par fine udløb, men jeg synes ikke det virkede så voldsomt og da jeg kiggede på tælleren stod den også kun på 160 fod. Ret hurtigt kom der en rygfinne til syne i vandoverfladen et stykke efter båden. Jo jo en fin laks tænkte jeg, ikke så stor, men laks. Den gik pludselig på tværs og lagde sig i bagbord side. Jeg kæmpede med at dreje båden og prøve at tvinge den tilbage til styrbord side, men det lykkedes ikke rigtigt og nu kom den helt tæt på i bagbord siden og den var heldigvis forbi downrigger stængerne. Jeg kunne godt se nu at det var en rigtig fin fisk. Adrenalinen begyndte at pumpe og nettet blev gjort klart. Fisken kom tæt på et par gange og vendte rundt og tog nogle korte små udløb. Det puslede mig lidt at den så stor ud, men aldrig tog de helt lange udløb og egentlig fulgte godt med ind. Den havde dog kræfter til at trække på tværs af det hele et par gange, nå men op skulle den jo uanset og nu var den helt tæt på. Nettet i vandet og fisken gled fint ind over netkanten, men nu gik det for alvor op for mig hvor stor fisken var og halen kom slet ikke ned i nettet. Et splitsekund var jeg tæt på at lave den klassiske fejl hvor fisken har hovedet i nettet, krogen sætter sig fast i nettet og fisken glider ud af nettet og er fri. Mens det scenarie kom som små flash i mit baghoved fik jeg lynhurtigt bukket mig fremover og fik drejet nettet og i det samme drejede fisken sig væk fra nettet hvilket resulterede i at halen gled i nettet og fisken var sikret. Jeg fik lukket netposen og satte stangen fra mig og nu sagde jeg for 117. gang: “Jeg tror det er en pr”, men denne gang var jeg også sikker på at det var rigtigt. Jeg trak fisken ind over rælingen og den gled tungt ned på dørken. Jeg måtte lige kigge en ekstra gang eller 2 og var lige ude af stand til at reagere i nogle sekunder mens billedet på min nethinden trængte ind… Hold kæft en stor fisk der lå der på dørken. Overvældet af glæde, æresfrygt og adrenalin fik jeg aflivet fisken og kigget lidt mere på den. Da den var afkroget satte jeg mig på rælingen og skulle lige have det hele til at synke ind. Efter et øjeblik måtte jeg lige nærstudere dyret og jeg kunne se at den manglede noget af haleroret. Det lignede et bidemærke og samtidig havde den på begge sider af bugen tydelige ar. Om det så er efter en kamp mod en sæl eller det er fra opdrættet af har jeg ikke forstand på, men den havde ingen fedtfinne. Fisken kom i kassen og nu blev alt grej i styrbord side ændret til Toby kobber og alle størrelser og former. Efter 2 hornfisk på Toby tænkte jeg at jeg egentlig havde fået hvad jeg var kommet efter og klokken nærmede sig 17. Så jeg begyndte at rydde grejerne stille og roligt, så jeg kunne komme hjem i nogenlunde tid. Da alle grejer var ryddet sagde jeg lige knæk og bræk til dem der blev derude. Der var blevet taget enkelte andre fisk på mellem 4 og 7-8kg. En enkelt (Rødlok) havde taget 8-9 undermålere og en del hornfisk. Jeg havde lige optaget lidt video derude med lidt gas til Per og Per. Det her kommer de til at høre for lææææænge haha 😀 Jeg sejlede ind med 20-22 knob på stort set fladt vand. Et lille “fun fact” : Jeg brugte omkring 15 liter mindre på denne tur en sidste tur, så en “Per” som gast koster altså 15 liter brændstof hahaha. En sømil fra havnen stoppede jeg helt op, hang fisken op i targa bøjlen og så måtte jeg lige Facetime familien derhjemme og vise dem den flotte fisk. De var meget imponeret og vi aftale at selvom jeg kom lidt senere hjem end ungernes sengetid, så skulle jeg have den med hel, så de kunne se den. Vi afsluttede samtalen og jeg fes resten af vejen ind. I havnen overhalede jeg et rigtig stor tysk sejlskib med 10 ombord og som ikke rigtigt vidste hvad de ville. Jeg sejlede om i den gamle havn hvor der var tomt ved rampen. Så jeg sejlede direkte til broen ved rampen og gled lige så stille ind. Da jeg var på vej op for at hente bilen så jeg den store sejlbåd komme om i havnen. De ville lægge til ved den lange bro. Der var helt vindstille og de sejlede for motor. Stor flot sejlbåd og alle 10 ombord så professionelle ud i deres outfit. Bovprollen kørte et par gange og de nærmede sig broen. Pludselige råbte et par af dem, der lød lidt knasen og så rev de nogle af strømudtagene på broen af, med snuden af båden. Der blev råbt lidt mere og et par af dem hoppede i land, mens resten af båden begyndte at svinge røven rundt. Det så ikke planlagt ud, mere som en løsning fordi båden selv ville ligge den anden vej hehe 😀 Nå men op og hente bilen, bakke ned til rampen, ud med kvitteringen og ind med stregkoden til bommen. Ingen reaktion fra stregkodelæseren. Hmmm ud og ind igen med stregkoden… det fortsatte så 8-10 gange og til sidst måtte jeg lige kigge på stregkoden. De sidste streger var næsten visket ud på trods af at den havde ligget i min pung i jakkelommen, som havde ligget i kabinen hele dagen.

Nå jeg begyndte at spekulere på hvordan pokker jeg så skulle få min båd op, mens jeg febrilsk stak lappen ind og ud af stregkodelæseren. Pludselig kom der et højt bip fra læseren…men der skete ikke mere. Ind ud ind ud bip igen… hold stille….bip igen og nu gik bommen endelig op. vel en 18-20 forsøg. Det kører ikke skide godt for den løsning der. Nå men jeg fik båden op og kørte op ved siden af den hvide terrasse og fik lige kontrolvejet fisken mens den hang i targabøjlen. Jeg havde fået en lille fin hvilling derude og den blev også lige hængt op til fotografering så jeg havde lidt at lave fis med også.
Jeg hang laksen på siden af båden og tog et par billeder. Pludselig stod en mand ved siden af mig og spurgte på engelsk om den var en laks. Ja det var det jo så. Han var turist og havde ikke set en laks på den måde før og slet ikke så stor. Han spurgte om han måtte tage et billede af mig og laksen og det fik han selvfølgelig lov til. Jeg fik ham lige til at tage et par billeder med min telefon også.
Da alt var pakket sammen kørte jeg lige op til rensehuset. Der var en del både og fiskere på vej op ad rampen og omkring rensehuset. Hilste på de fleste og slog en sludder af med Team Delfi som havde taget et par fine laks. Der var også dem der nægtede at hilse på trods af øjenkontakt og et højt “Hej” fra mig. Men dem om det…de kunne jo bare have spurgt hvis de ville have set den store laks, de behøver da ikke være sure over det hehe. Fik også lige snakket med Team Salmonboys. Hyggeligt at hilse på.
Vi er så sent på sæsonen at alle spisesteder var åbne. Vejret var godt og folk sad ude og spiste. Jeg bestilte en pizza to-go fra restauranten og gik ned og købte en dåsecola fra grillen, mens pizza’en blev lavet. Luksus at spise pizza på vej hjem.
Vel hjemme strøg ungerne ud af sengen og skulle se laksen.
Den blev målt og vejet igen og vi snakkede lige om skaderne og så den ind i munden osv.
Da det var klaret strøg ungerne i seng igen. Fruen tog lige en stribe ekstra billeder af mig, fisken og båden.
Så fik jeg parkeret båden, parteret laksen (hvor jeg faktisk blev i tvivl om jeg fik gjort det rigtigt. Jeg kunne ikke forstå hvis jeg ikke skulle ramme rygsøjlen, men det viste sig at den bare sad næsten 10 cm nede i ryggen.) og da siderne var blevet del, pakket og frosset kørte jeg op til mine forældre med et stykke laks og selvfølgelig en mors dags gave 🙂 (den havde min søde hustru sørget for).
Hjem og i bad og på hoved i seng.
En helt igennem fantastisk afslutning på laksesæsonen for Team Emilie.
I skal da heller ikke snydes for lidt video og ja ja adrenalinen får en til at sige de underligste ting, så bær over med mig 🙂

10 Comments on “PR og BR til Skipper”

  1. Igen en fin og professionel film fra dig, og tillykke med det flotte resultat. Selv havde jeg 6 fiskedage ud af 13 mulige ved Simris, havde kun eet reelt tilbud, men den stod af efter 5 minutter. Så det kolde forår og den trælse nordøstlige vind har nok en væsentlig indflydelse på det.

    1. Tak for de fine ord Carl. Det var fedt at få bådrekorden tilbage og få hævet pr 🙂 Ja det er træls at bruge så mange dage uden at få et par skæl i båden, men det har bare været en meget underlig sæson desværre.

    1. Hey, mange tak 🙂 Ja den var jeg sgu også glad for som du kan høre på videoen haha 😀 😀

  2. Super flot fisk Kristian og fantastisk video. Holder især af den tid, efter den lidt anderledes nætning, hvor du bare sidder på rælingen og fordøjer oplevelsen?

    1. Hej Jan. Tak 🙂 Ja jeg havde lige brug for at sidde og fordøje det hele lidt. Meget sjovt selv at se for jeg kunne faktisk ikke lige huske at jeg gjorde det 🙂

  3. Stort tillykke Kristian !
    og en super film, hvor man virkeligt kan følge hvordan du er igennem hele følelses registret. Specielt ved netningen (eller hvad man skal kalde det 🙂 )
    din film fanger hele essensen af hvorfor vi troller. Håbet, skuffelsen, møgvejr, godt vejr og så til sidst når alt klapper -fedt.

    1. Tak for ordene Peter 🙂 Nogle gange tænker jeg godt på om jeg gider ligge de film ud hvor man får sagt eller gjort noget skørt, men omvendt så er det jo bare en del af virkeligheden. Ja jeg bliver lettere euforisk og ja jeg bliver totalt overrumplet af hvor stor den fisk egentlig er og ja stemmen knækker lige da det går op for mig at bådrekorden er slået 😀 det må folk sgu gerne se selvom mange sikkert også tænker sit 🙂

  4. Hej igen Kristian.
    For mit vedkommende vil jeg langt hellere se en film der indeholder andet end 4 hug, 40 min med fight, og 4 netninger.
    vores oplevelser på vandet er så meget mere, selvom fangsten klart er vigtigst.
    så jeg håber du bliver ved.
    Jeg har iøvrigt tilmeldt din film til trollingfilmenes filmfestival i Cannes “Den gyldne trollingske” 🙂

Leave a Reply to Peter Sander - DylfiCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.