Mit favoritagn til havørredfiskeri, som slår alle de andre agn

Mit favoritagn til havørredfiskeri, som slår alle de andre agn.

Vi har vel alle vores favoritagn og nu efter at jeg har solgt båden og ikke kommer ud at trolle havørreder så meget mere, vil jeg fortælle om et af mine. Det er det agn, som slår alle de andre agn, som jeg har købt og prøvet igennem årene. Det er det, der fanger flest fisk og det er som regel også det agn, som fanger de største og selv på de umulige dage kan det fange havørred.

Det er et agn som jeg har brugt rigtig meget på Storebælt. Navnet er Sting King og jeg brugte det altid i størrelse 4½”. Jeg har prøvet 5″, men det kan jeg ikke fange på, det dur ikke til mit fiskeri. Det var et agn, som kortvarigt var på markedet herhjemme for en del år siden. Det blev ikke populært, så det udgik kort tid efter. Jeg tror ikke, at der var ret mange, der opdagede, at det fiskede rigtig godt. Da det udgik, købte jeg dem op, som jeg kunne finde og især farverne nr. 156 Mother of Pearl og nr. 431 Stinnson.

Jeg har haft mange forskellige favoritagn igennem alle de år, jeg har trollet. Jeg købte min første båd i 1985, men begyndte første at trolle nogle år senere. Jeg fiskede meget i Lillebælt til at begynde med og dengang var der mange store havørreder der. Jeg havde i de 20 år, jeg havde fisket på kysten, inden jeg købte båd, ikke fanget en havørred over 4 kg. Efter at jeg begyndte at fiske fra båd med trolling, fangede jeg de første måneder 5 havørreder over de 4 kg med en på 6 kg som den største. Den gang fiskede vi næsten altid med wobler og en af mine favoritter den gang var Jaw Braker. Jeg tror, den var lavet til de hidsige varmtvandsfisk, for den var lavet, så krogene kunne dreje rundt, så fiskene havde sværere ved at bruge wobleren som brækstang. En af mine andre favoritter den gang var Bomber 15A, men den havde netop det problem med, at fiskene kunne bruge wobleren som brækstang. Senere da jeg begyndte at fiske med blink, var min favorit Flutter Chuck i Schlytter farven. Senere blev det Apex i 4½, som var min foretrukne især i farven gul eller grøn splatter og klovnen. Dem har jeg fisket med i mange år, men der var dage, de ikke kunne fange noget. Det er nok helt naturligt, for på nogle tidspunkter tager havørrederne ikke føde til sig. Det var i de her perioder, at jeg fandt ud af, at jeg godt kunne provokere dem til tage en Sting King og især hvis den var modificeret lidt.

I Nyborgfjorden og på Storebælt brugte jeg førhen downrigger og sideplaner. En stang på hver downrigger og to overfladestænger. Et blink eller en wobler på downriggeren og overfladestængerne med sideplanerne og en 33 g eller 12 g Kuusamo paravane med en Apex efter. Senere begyndte jeg at bruge Dipsy Diver og de sidste mange år har jeg kun brugt dem. Det er meget hurtigere og nemmere at sætte 4 stænger med Dipsy end at skulle sætte downrigger og sideplaner. Jeg har kun downriggerne med, hvis jeg vil fange torsk. Jeg brugte stadig 4 stænger, men nu med Dipsy Diver. Jeg brugte størrelse 0 og altid uden ring. Når Dipsy Diverne bliver trukket igennem vandet, udsender de trykbølger og gør derved fiskene opmærksomme på, at de er der og så ser de agnene. Det var her, jeg fandt ud af, at selv om jeg fiskede med 3 Apex af de bedste og kun med en Sting King, var det altid på Sting King jeg fangede, når fiskeriet var rigtigt svært. Jeg fandt også ud af, at på de dage, hvor jeg kunne fange mange havørreder, var de største næsten altid fanget på Sting King. Så de sidste mange år har jeg så fisket med Sting King på alle 4 stænger og fanget rigtigt godt. Det er blevet til flere 3 dobbelt hug og 4 dobbelt hug har der også været.

Jeg fiskede med to Dipsy Divere på hver side ad båden. En på 15 m og en på 20 m fra båden. Den, der var 15 m ude, blev indstillet på 1 til 1,5 på den vægtklods, som er på undersiden og den der er 20 m ude blev indstillet på 3,5. For at de ikke filtrede sammen, når jeg drejede, drejede jeg kun op til 30 grader af gangen og lod båden rette op, før jeg drejede igen. Skulle jeg dreje hurtigere, tog jeg de to stænger op, som var på ydersiden, for ellers filtrer de sammen.

Jeg har altid brugt ABU 7000 syncro, for de er nemme at arbejde med. Syncrobremsen gør, at jeg ikke skal stille på stjernebremsen, det er bare at køre håndtaget lidt tilbage, så reduceres bremsetrykket. Så ved hug er det bare at dreje håndtaget lidt tilbage. Så kan de andre stænger bjerges og fighten kan begynde. Jeg har ikke mere travlt, end at jeg kan nyde fighten og jeg renser også fiskene med det samme så de kan blive lagt på is. ABU 7000 syncro fås med eller uden linetæller og er det dem uden, skal linetælleren bare køre 3 eller 4 gange, for at der er 15 eller 20 m ude. Jeg har flere gange prøvet, at fisk har hugget den, som er 15 m ude, for så at falde af igen, men så hugge på den næste, som er 20 m ude.

Den dybde, som Dipsy Diver går ned i, er ca. 4½ m, så jeg fisker ind til 18 fods kurven og så ud. På det her dybere vand er det næsten altid fisk over 50 cm og det er tit, at der går flere sammen, især hvis jeg finder en tobisstime. Det er så også fisk, som er lyse i kødet og ikke røde i kødet som dem fra det lavere vand. Jeg har snakket med en biolog fra DSF og fået at vide at det er havørred, som kommer fra de jyske åer, både fra Gudenåen, men også helt oppe fra Limfjorden. De trækker ned gennem Kattegat og deler sig i to trækruter, en øst og en vest om Sjælland. Dem, som svømmer øst om Sjælland, svømmer helt ned i Køge bugt og dem som jeg fisker på i Storebælt, svømmer ned og vender ved Gedser. Det bedste fiskeri ved Storebæltsbroen er fra maj til august. Efter august ebber fiskeriet ud, men så er der vores egne havørred inde ved kysten. 

Det var nogle folk fra Apex, som startede deres egen firma Pro Troll og kaldte deres agn for Sting King. Den ligner meget en Apex, men den har en lille metalcylinder på undersiden, som udsender en spænding som fra en levende fisk, skriver de. I begyndelsen troede jeg ikke på, at det kunne have nogen virkning, men efter at have brugt dem, er jeg nu blevet overbevist. Der var mange, der prøvede dem, da de kom frem, men der var problemer med, at metalcylinderen enten faldt af eller den holdt op med at tikke. Selv om metalcylinderen ikke er der eller den er holdt op med at tikke, kan den stadig fange fisk, men kun på samme niveau som de andre agn. Jeg skrev til dem i 2006 om de problemer, der var med metalcylinderen og de undskyldte og sendte mig en pose med nye metalcylindere, som jeg så selv kunne lime på, når de ikke virkede mere. Sting King udgik på et tidspunkt herhjemme, men de er med på deres hjemmeside https://www.protroll.com/e-lures , men under navnet Standard E-Lures.

Jeg brugte altid Sting King’en i størrelse 4½ og helst i farven 156 Mother of Pearl. Den modificerer jeg lidt ved at give dem lidt orange UV spray ved halen men kun 5 til 10 millimeter, så fanger de endnu bedre, selv på de dage hvor fiskene ikke vil hugge. Jeg tror, den orange UV farve tirrer dem til hug. Jeg brugte også farve 431 Stinnson, som er rigtig god, når havørreden er begyndt med faste skæl og får lidt farve. Jeg har også prøvet at male nogle af de Sting King, som var i en “forkert” farve, helt hvide og med det strejf af orange UV ved halen. De fanger også rigtig godt. Jeg brugte helst 0,38 fluorocarbon til forfang mellem Dipsy Diver og agnen og den originale krog blev som regel skiftet til en trekrog størrelse 2, en VMC Permasteel cone cut og for at få krogen helt ud til halen brugte jeg en silikone slange på 38 mm. Det giver en bedre krogning.

Det har givet mig et meget spændende og rigtig godt havørredfiskeri. De dage, hvor jeg har fundet tobisstimerne, har det været nemt at finde havørreden og på de dage tror jeg ikke, at valget af agnen har den store betydning, men på de dage, hvor fiskeriet er svært, er det detaljerne, der har betydning. Det er her, at ens grej skal vise, at det kan fange fisk. Det er både Dipsy, kuglelejesvirvler, forfang, kroge og agn, som skal være perfekte. Jeg mener, at det har stor betydning at optimere det så meget, man kan. Det har også stor betydning at tjekke ens grej hele tiden, så det fisker rigtigt, uden at der hænger tang på. Det kan også ses på stangen og bøjer den lidt mere, skal den op. 

Mit fiskeri på Storebælt har været bedst fra maj til august. Selv om vandet bliver varmt og folk går i vandet inde ved kysten, er der stadig et godt fiskeri ude i strømmen, for her er temperaturen sjældent over 17 grader, så havørreden trives godt. Førhen da jeg fiskede fra kysten, stoppede dagfiskeriet omkring maj, for så blev fiskene for svære. Da var det de sene og tidlige timer, som var bedst. Men på Storebælt er fiskeriet godt selv midt på dagen og i højt solskin. Det er mere strømmen, der bestemmer, om fiskene vil hugge. Er der ikke strøm, er fiskeriet meget svært. Strømmen er helt perfekt, når den løber med ca. 1 knob, men fiskeriet er fint fra 0,5 til 1,5 knob. Er der mere end de 1,5 knob, bliver det svært at styre båden rigtigt og al det tang, som ligger på bunden, bliver hvirvlet op, så der er skidt på hele tiden. Jeg havde ikke brug for alle de havørreder, så de fleste blev sat ud igen.   

Lidt historie fra Storebælt.

Der har været dage, hvor jeg er kommet ud på Storebælt, hvor nogle af mine fiskekammerater har fisket det igennem uden at fange noget. Efter en time har vi så snakket sammen igen på VHF’en og de har stadig ikke fanget eller mærket noget, hvor jeg har fanget flere og haft kontakt med andre.

Det kan også være svært at få det hele til at gå op, så det lykkes. Jeg husker engang, at der var en, som jeg har været i bestyrelse sammen med i FTK, som havde hørt om mit fiskeri. Han ringede flere gange og fik alle oplysningerne om sted, metode og agn. Han ringede så senere og fortalte at han ikke kunne finde havørrederne, selvom han havde prøvet flere gange. Vi aftalte en dag, hvor jeg ville være derude. Da han kom derud, var jeg i gang med at fighte en 2,5 – 3 kg fisk, som han blev fyr og flamme over at se, så han kunne næsten ikke vente med at komme i gang selv. Efter ca. 1 time ringede han til mig, han havde ikke VHF i båden endnu. Han ville høre, om jeg havde mærket noget, for han havde intet mærket. Jeg havde selv fanget flere fisk. Vi aftalte, at han skulle ankre sin båd op og så kunne han prøve at sejle med mig, for at se hvordan jeg gjorde. Jeg havde dårligt fået vist, hvordan grejet skulle sættes, før den første havørred var der. Han fightede den og sådan fiskede vi vel i ca. 1 time, hvor han fik vist, hvordan båden skulle sejles og hvordan grejet skulle sættes. Vi fangede 3 – 4 havørreder, som han fightede og fik med hjem og nu ville han gerne over i sin egen båd for at prøve det, han lige havde lært. Jeg hørte ikke mere til ham, før vi mødtes inde ved rampen, hvor jeg så spurgte, hvordan det var gået. Han var ikke meget for at sige det, for han havde intet mærket og han turde næsten ikke spørge, om jeg havde fanget mere. Det havde jeg, det var en af de gode dage.

Jeg har også prøvet at have min jagtkammerat og hans sønner med ud på Storebælt. De vil helst fange fladfisk, så det plejer vi at gøre. Men på en tur fik jeg dem overtalt til, at vi lige skulle prøve at trolle efter havørred først. Jeg fik sat grejet og der bider straks en god fisk på og sønnen på 7 år blev sat til at fighte den. Det var en af de havørreder det ville det hele, både med udløb og spring. Så knægten var stolt, da der lå en havørred på 4,2 kg i båden. Da han kom hjem, var han rundt for at vise den fine fisk til hele familien. På næste års fisketur var der ingen problemer med, om vi skulle starte med at trolle og aftalen var, at han skulle fighte den første fisk. Der var igen hurtigt hug og denne gang var det en fin havørred på 3,1 kg. Han stod og kiggede lidt skælmsk på den og sagde så, at han nok ikke ville blive skuffet, hvis han bare fangede flere af dem, den var jo ikke så stor. Det er store forventninger, der kan opstå ved bare at fange en fisk.

Jeg husker også engang, hvor jeg havde fanget rigtigt godt og den største havørred den dag var på 4,1 kg. På den tur tabte jeg en, som jeg ville vurdere til at være dobbelt så stor. Jeg fortalte det til min fiskekammerat, som skulle derud 3 dage efter og han fangede en havørred på 8,2 kg på det samme sted. Om det er samme fisk ved jeg ikke, men jeg tror det. Havørreder i den størrelse er meget sjældne.          

Af Bjarne Schou 

Her er de forskellige Sting King og de er alle i 4½”. Fra venstre først to Mother of Pearl og så en hvid, som jeg selv har malet og sidst en Stinnson. 

På jagt efter havørred og stængerne sat med 4 Dipsy Divere.