Drama til Storebælt Cup – skipper i “bad standing”

Sædvanen tro er Team Emilie til Storebælt Cup og ungerne og fruen er med som gaster.

Vores plan var at sejle langt på første dag, men vejret var ikke helt med os. Båden var tanket godt og der var masser af forsyninger med. Så da starten var gået og vi skulle kæmpe os op i bølgerne, var den sgu svær at få til at plane, men afsted kom vi. En times tid senere, godt mørbanket og med en fuldstændig ommøbleret kabine, nåede vi frem til vores fiskespot. Strømmen løb næsten 3 knob, så vores fiskeri virkede ikke optimalt. Vi tøffede lidt rundt og fandt til sidst lidt læ ved lollandssiden af langelandsbæltet hvor vi kunne få fiskeriet til at køre. Nå ja og lidt snacks skulle der også til.

I løbet af dagen måtte vi langsomt kæmpe os nordpå igen, for ikke at skulle tage turen hjem i et langt træk. På vores tur lykkedes det faktisk at få ikke mindre en 10 arter på krogen. Her kommer lige en indskudt bemærkning, som bliver vigtigt senere. Vi havde hørt fra en uheldig deltager som var blevet stukket af en fjæsing og som måtte sejles i land og hentes af en ambulance. Han har det heldigvis godt igen og er OK. Men tilbage til de 10 arter på krogen. Vi fangede rødspætte, skrubbe, ising, ulk, kutling, sild, hvilling, makrel, fløjlsfisk og knurhane.

Dog kunne sild, makrel, kutling og fløjlsfisk ikke indvejes da de enten var for små eller ikke er med i konkurrencen. Knurhanen var den største som vi nogensinde har fanget på Team Emilie. Eller det vil sige, fruen stod for stort set samtlige fangster i dag…ja som sædvanlig er jeg lige ved at sige…. og hun fangede også knurhanen. Hun havde den ved bådsiden og kaldte på mig. Jeg havde episoden med fjæsingen i baghovedet og tænke lige at det var en fjæsing hun havde fanget. Jeg ville lige løfte den lidt op i forfanget for at se den ordentligt og i samme sekund spredt den lige finnerne ud og viste med al pragt at det var en flot STOR knurhane. Det når lige at gå op for mig at det er en knurhane og en stor en af slagsen, så slår den et slag med halen og hopper af krogen og ned i vandet. Væk var den….. jeg faldt på knæ og råbte NEJ NEJ NEJ……vel viden at fruens øjne stirrede mig i nakken…… Da jeg havde siddet lidt hørte jeg følgende tørre konstatering fra Christina “Ja der røg den placering så”.

Lad mig bare sige det på denne måde…..der var en trykket stemning i båden herefter og det var en meget lang tur hjem med bukket nakke…

Lige pt ligger vi på en 5. plads i artsrækken og jeg vil skyde på at vi kunne have fået omkring 50 point for knurhanen, som ville have været en 4. plads. Så har vi 2. pladsen i juniorrækken. Vi må se om vi kan gøre det bedre i morgen… om Christina og havguderne vil.

Knæk og bræk derude.