Lidt fra sidste års klubmesterskab i trolling 2018.
Jeg var så heldig at blive inviteret med til klubmesterskabet i trolling af Karsten Fuder. Det er det fiskeri, jeg har savnet mest, efter at jeg ikke har båd mere. Det er en dejlig båd, Karsten har med rigtig god plads og mange muligheder for at sidde ned, for jeg kan ikke tåle at stå op i så lang tid mere. Den er indrettet, så man kan styre og se instrumenter både ude og inde, så det er nemt at følge med i, hvor vi sejler og se, hvad der sker på ekkoloddet.
Den første afdeling var i Lillebælt. Der kunne vi ikke finde ørrederne og vi glemte næsten, at der var andre fisk, vi også skulle fange.
Den næste afdeling var på Storebælt, som var mit foretrukne fiskevand, inden jeg stoppede. Nu havde jeg muligheden for igen at prøve, om ørrederne var på plads, hvor de plejer at være og jeg vidste lige, hvad agn de skulle have.
Karsten har overtaget meget af mit gamle grej, da jeg stoppede, så jeg vidste, at han havde det, der skulle bruges. Da Karsten kom til Nyborg, var stængerne rigget til. Han ville gerne fiske med forskellige woblere og de er da sikkert også gode nok, men det var ikke lige det, jeg gerne ville fiske med. Efter lidt snak blev vi enige om, at jeg måtte prøve med ”mit gamle grej” i den første halve time, så kunne vi altid rigge om.
Så inden vi startede fra Nyborg var der rigget om, så vi kom til at fiske med 4 stænger med Dipsy Divere. To til hver side og alle med 4½” Sting King, som jeg synes, er det mest effektive agn, jeg har prøvet til havørreder. Jeg vidste også lige, hvor vi skulle starte, for at vise, at agnene stadig var de rigtige. Der gik heller ikke lang tid, før den først havørred havde hugget. Karsten fightede en fin fisk og vi fik hurtigt sat grejet igen og vi sejlede måske kun 20 m, så var den næste der og der var en til, inden vi skulle vende, men den faldt af. Inden vi vendte, fik jeg Karsten til at tage de to stænger op, som var på ydersiden, så kan jeg vende hurtigere. Da jeg fik vendt, kunne jeg se god aktivitet på ekkolodet med små tobisstimer med nogle større fisk ved siden af. Karsten når lige at sætte den første stang og så er der hug igen. Sådan fortsatte fiskeriet, med at Karsten fightede fiskene og jeg sejlede båden. Efter nogle timer spurgte jeg så Karsten, om han selv ville prøve at sejle båden. Det var ikke nødvendigt, som han sagde, han var kun med for at lære. Der skulle heller ikke rigges om til andet grej. Det var dejlig at få vist, at det gamle grej stadig virker. Klubben havde sørget for det gode vejr, så det er en fornøjelse at komme på Storebælt igen og selvfølgelig også se, at der stadig er mange havørreder der.
Den næste afdeling var også på Storebælt og her var Karstens søn Mark med. Nu var der ikke den store diskussion om, hvad grej vi skulle bruge, vi gjorde bare som sidst. Fiskeriet gik næsten lige som sidst, men de var lidt sværere at finde. Mark fightede de fleste, han var rigtig god til det og Karsten fightede den største, så det kunne gå rigtigt til, når det var et klubmesterskab.
Vi skulle jo også finde nogle torsk. Dem fandt vi ved lavbroen på Fynssiden. Det kunne ses på lang afstand, for der var mågesjov og det viste sig at være torsk omkring de 50 cm. Der fiskede vi kun med to stænger og havde 8 dobbelthug. Mark begyndte at få trætte arme, så Karsten måttet hjælpe til. Det var nogle dejlige ture at være med på og at se den glæde, når vi fangede en god fisk, var hele turen værd. Det skal I have tak for.
Til dem, der ikke lige ved, hvad det er for grej, jeg snakker om, er det beskrevet i Nyhedsbrevet fra Januar 2018.
Bjarne Schou