“Bare det er hvar” – det “hvar” det ikke…

Ja lad mig bare afsløre med det samme…..at med fangsten i dag, havde vi stået til en bundskraber til cuppen. Det hele startede med at tøserne havde meldt at de ville til Store Hestedag hele lørdagen. Jeg havde hørt at det blev blankt vand, så jeg spurgte Silas om han ville med ud et par timer og træne til Storebælt Cuppen. Det ville han vildt gerne.

Tanken var at bade nogle orm der hvor vi havde fanget rødspætter sidst. Men jeg ville også lige ud og prøve et enkelt torskespot. Nå men ned til den lokale marine butik for at købe lidt orm. Det plejer at være en bakke med orm fra deres bassin. Lidt dyrt, men ok orm. Meeeeen de havde valgt at skifte til orm i små bokse med lidt grus for så holdt de sig meget bedre… der var 10-15 orm i en kasse til den nette sum af…………………………………….50 DANSKE KRONER!!!!

I ren choktilstand sagde jeg bare: 1 tak….. og betalte.

Nå men vi havde også nogle gamle tobiser med fra frost. Af sted det gik og vi kom i vandet. Det var ikke helt fladt vand, men ok. Der var en del både på vandet. SSK havde en eller andet tur fra Mullerup havn, så der var lidt gang i radioen. Vi sejlede ud til vores torskespot. Jeg firede en pirk ned og bang, så var der hug. En par solide ryk og så var linen slap. Æv altså. Vi vendte skuden, sejlede retur og ned igen. 2 nøk og bang så var der igen hug. Fik fightet den halvvejs op igennem vandsøjlen og vupti så var der ikke længere fisk. Ahmen for…… der blev bandet og svovlet lidt. En gang til og også 3. gang var der bid efter få ryk og lige som de andre gange røg skidtet af igen. Dybt frustreret kiggede jeg på Silas der sad og rystede på hovedet. “Skal vi ikke bare fange nogle flade” sagde han. “Jo” sagde jeg. Dylfi var også på vandet og havde smidt sig ovre ved nogle flade pladser. Vi drønede over til ham og så den fine nye båd.

Den ser fed ud. Glæder mig til at borde den engang og kigge lidt nærmere på den.

Nå men Dylfi havde fået lidt i kassen, så vi satte nogle af de dyre orm på. Der var liv i dem….men ikke meget. Ned i vandet og vi drev med omkring 1-1,2knob. Med drivanker kom vi ned på 0,9 cirka. Det var ok. Vi satte også stangen med tobis ned og der gik ikke lang tid før den bukkede sammen og der blev hevet line af. Silas skyndte sig at snuppe stangen, mens jeg tænkte: “Bare det er en hvar, bare det er en hvar” Det “hvar” det ikke…. en stor makrel kom til syne og jeg fik nettet den. Så var lykken gjort, vi havde fanget en fisk.

Vi hørte mange på radioen beklagede sig over dårlige fangster. Vi tog mange drev hvor vi normalt fanger en del flade, men ingen hug overhovedet. Stangen med tobis bukkede igen sammen, men slap igen…. jeg trak et par gange i den for at se om der skete noget, men intet… Efter 10 minutter bøjede den igen lidt sammen og jeg besluttede mig for at vi lige måtte tjekke om der var skidt på. Silas begyndte at spole ind men pludselig var der liv i den anden ende. Endnu en flot makrel, som blot havde fulgt efter i 10-15 minutter, kunne landes.

Vi sejlede forbi Dylfi som havde fanget en grimrian af en flad

Til….host……lyk….host…ke..

Dylfi sejlede i havn lidt senere, men vi fik desværre ikke lige sagt farvel da Silas var kommet til at skrue helt ned for VHF’en. Så vi hørte ingenting i en times tid. Vi forsøgte en del steder og søgte ud på lidt dybere vand. Endelig var der bid på Silas flade stang. Denne gang var det en flad for enden. En fin Ising.

Da vi havde forsøgt en masse steder begyndte Silas at kede sig. Jeg havde også mistet modet lidt, så vi blev enige om at sejle hjem …. og køre på McDonalds hehe..

I havnen lå en af de store skuder i midterste plads på rampen. På den ene af siderne lå en speedbåd, hvor ejerne sikkert var oppe og spise en is eller lign. Vi valgte så at smutte over på den yderste anden side hvor det er lidt besværligt at bakke til, men også god øvelse. Ind og lægge til og op efter bilen. Der lå en 2-3 både ude i bassinnet efter os og ventede på også at komme til rampen. Da vi gik op efter bilen kom en af de store rib-både med 2 x 350 HK på hækken og kørte ned mod rampen. Da vi kom tilbage til lrampen og skulle til at bakke ned, kunne vi se at ham med ribbåden havde spærret hele indkørslen til rampepladsen og var gået ned og snakke med dem ved rampen, som for i øvrigt var ved at trække op. Jeg dyttede et par gange i hornet og langsomt kom chaufføren gående over til mig. “Skal du op?” spurgte han. “Øh ja, jeg ligger klar dernede”. “Ja men jeg vil gerne sætte i, i midten”. “Øh ja men hvis du flytter dig så kan jeg hive min båd op samtidig med at du sætter din i”. “Ok, så bakker jeg lige”. “Ja tak!!”. Jeg er ked af at sige det, men hold op hvor folk ikke tænker ret langt…. Jeg vil lige understrege at dem i midten af rampen, gjorde alt efter bogen og de gængse ramperegler.

Hjemme på vejen drønede Silas ned til sine kammerater mens jeg ordnede båd. Lidt efter kom de alle løbende og skulle se vores fangst. Det blev til lidt biologi undervisning, med kig på mave indhold og forskelle på fladfisk og makrel.

Skriv et svar