Storebælt Cup 2016

I år kunne jeg desværre ikke få det til at passe så jeg kunne deltage i DM i fladfisk. Heldigvis lå Storebælt Cup 2016, arrangeret af Storebælt Småbådsklub, så jeg kunne deltage i den.
Gasterne blev spurgt og de kunne også deltage, så var det på plads. Så kom alle de praktiske ting. Klargøring af båden, indkøb af agn (orm, rejer, tobis, gulp, sildestykker og makrel stykker). Vi havde gået og snakket om muligheden for at fange levende tobis og tage med. Diverse youtube videoer blev set og artikler læst. Det virkede rimelig nemt at fange tobiser med en rejehov. Sådan en blev indkøbt og jeg vadede rundt 2 aftener i træk langs Korsør’s strande, men fik kun en håndfuldt rejer. Jeg har ingen ide om der er en sæson for tobiser eller om det bare er fordi jeg ikke fandt stedet hvor de var.

Jeg aftalte med gasterne Per og Per at vi skulle sejle derned fredag. På den måde kunne vi undgå rampe ræset og da sejlturen fra Korsør tager cirka 15-20 minutter ved march fart, kunne det jo ikke være nemmere. Per O stod for agn, Per I stod for snacks og jeg stod for en klargjort båd. Vi havde lagt en plan for konkurrencen. Der var både en arts konkurrence og en underkonkurrence på rødspætte, skrubbe og ising. Vi ville bruge første dag på udelukkende at fiske efter de flade, herunder pighvar og slethvar. Hvis det lykkedes at finde nogle store af dem, så ville vi bruge resten af tiden på de andre arter.

Der var 56 teams tilmeldt konkurrencen med omkring 150 deltagere. Klubben er så heldig at have mulighed for at bruge et stort pakhus på havnen hvor der er gode toilet forhold og et kæmpe rum med bar og køkken. Super sted.

Nå men vi havde aftale at Per O og jeg sejlede derned og så ville Per I køre i bil derned. Per I og jeg ville nemlig køre hjem og sove i vores egne senge, mens Per O havde vundet tjansen med at overnatte i båden. Vi havde lavet en aftale med en anden båd om at lede lidt mere efter tobis og prøve lidt aftenfiskeri efter dem, så da vi ankom til Skælskør indsejlingen mødte vi dem og pjattede lidt med tobisfiskeri. Det lykkedes dog ikke at fange mere end 3 bitte små tobis. Det var blevet mørk og det var tid til at sejle ind til havnen og mødes med Per I. Jeg har ikke før sejlet ind til Skælskør, men havde tjekket kort m.m. Jeg blev dog alligevel overrasket over hvor snævert man skulle sejle og der er et pænt stykke vej ind. Det blev med 8 knob, radar tændt og søkortet zoomet helt ind. Spændende indsejling i mørket.

Da vi kom helt ind til havnen fandt vi en god plads ved siden af Peter i Dylfi. Altid rart at ligge ved siden af gode mennesker, så vi fortøjrede hurtigt til ham. Per I stod klar og vi fik klargjort det meste af grejet så vi ikke skulle lave alt for meget lørdag morgen. Herefter var det op i pakhuset og lige hilse på dem vi kendte og også på nogle vi ikke kendte. Det er altid svært når man både skriver sammen med og “kender” nogle fra Facebook eller lignende, men ikke aner hvordan folk ser ud når man møder dem. Heldigvis snakker de fleste bare og så finder man langsomt ud af hvem folk er hehe… Vi kom for sent til sidste udskænkning, så vi hilste bare lidt på og så sendte vi Per O i seng og kørte hjem for at få en god nats søvn.

Vækkeuret ringede lørdag morgen kl. 04.40. Jeg havde dog være vågen 5 gange inden og havde også ligget vågen siden 04.03. Ud af fjerene og så ellers på med den nye team trøje og hatten. Ud og have sko på og ud af døren. I samme øjeblik jeg lukkede døren kørte Per I op ad vejen. Per havde været på tanken og hente sandwich. En helt klar billig strategi……eller ikke… Men pyt for ingen af havde noget at tænke på madpakker. Efter 15 minutter landede vi i Skælskør havn. Der var allerede lidt liv på havnen. Vi gik ud for at vække Per O og fil ham rusket ud af fjerene. Så gik turen op til sekretariatet hvor vi fik udleveret spisebon til om aftenen og vi tog også vores startbrik med det samme. Så gik turen over i pakhuset hvor morgenmaden var ved at være klar. En stor buffet med morgenbrød, smør, ost, chokolade og syltetøj mødte os. Et fantastisk syn når man efterhånden var godt sulten. Fik lige hilst lidt på de af de andre deltagere jeg kendte og så var det ellers med at finde en plads og få noget i maven. Under skippermødet hilste borgmesteren velkommen og fortalte kort om Slagelse kommune, herunder Skælskør. Efter det var der en kort status fra Baunen, som er Marine hjemmeværnets båd. De ville gerne have hjælp med nogle positioner så de kunne øve sig undervejs, men det skulle senere vise sig at øvelse hurtigt blev vendt til ramme alvor. Mere om det senere.

Efter skippermødet og det obligatoriske toiletbesøg var overstået var det retur til båden. Vi skyndte os at gøre stænger og båd klar. Skælskør fjord har en rigtig lang udsejling så selvom starten først gik kl. 07.30 begyndte de 2 udnævnte startbåde allerede udsejlingen kl. 07. Det betød at de cirka var ude og ligge klar ved udsejlingen til kl. 07.30. Vi fik gjort klar og sejlede langsomt efter halvdelen af flåden som var begyndt udsejlingen. I havnen var der lidt vind, men det skulle dog blive bedre i løbet af dagen sagde prognosen. Da vi var næsten ude ved udsejlingen gik starten og bådene røg af sted.

Vi havde lagt en plan hjemmefra og den sagde at vi første dag skulle fiske efter flade ved vores gode spots. Som planlagt så gjort, så vi susede op mod broen. Der var gode bølger og lidt skum på toppene, men ikke mere end at vi kunne holde en ok fart nordpå.

Første spot var nået og på med orm. Ned med rigget og efter få sekunder sat første skrubbe der. Vi hev en del gode skrubber op og selvom vi drev med omkring 2 knob så fulgte skrubber med og huggede, så der var ingen grund til at rode med drivanker og motor. Jeg fik en 4-5 rigtig gode skrubber med en størrelse over gennemsnittet. Vi blev enige om at det var tid til at forsøge der hvor vi tidligere havde fanget en pighvar og talt mange pighvar på Waterwolfen, men på vej derhen ville vi lige tjekke nogle buler vi havde set på loddet. Så en pirkestang blev rigget til med sildeforfang og en pirk. Hen til bulen der stod 2 meter over bunden og 3-4 meter op i vandet. Strømmen var stærk med ned røg pirken og så kunne jeg ellers mærke at det sitrede i stangen. Forsøg indspind og så var der sørme sild. De var jo også en art der kunne indvejes så vi tog lige et par drev mere og hev lidt flere sild op. De var dog ikke så store og efter et tjek på listen så kunne jeg se at vores sild var for små til indvejning. Det skulle dog vise sig at være en god ide at vi gemte dem alligevel. I sidste drev efter sild huggede en lille torsk på. Det var normalt ikke en vi ville have behold, men den holdt målet og var den eneste torsk vi har fanget i Storebælt længe. Efter sigende skulle der være et stort område med iltsvind omkring broen og det er derfor hverken erhvervs eller lystfiskeri kan finde dem pt.

Nå men afsted til den anden plads. På vej derover hørte vi nogle opkald på radioen til Baunen. Det var Team Garmin der havde mistet hydraulikken til styringen, så de kunne ikke kontrollere båden. Selvom jeg betragter mig som et meget sympatisk og godt menneske, så var der lige et lille splitsekund hvor tanken om at Søren og Freddi var ude af konkurrence egentlig var meget god haha. Men lynhurtigt kom virkeligheden tilbage og hukommelsen mindede mig om at de slet ikke fiskede sammen i denne konkurrence og at Team Garmin her, var et svensk hold. Samtidig kom en langt værre melding på radioen. En båd ved broen var ved at synke. Så spidsede man øre og gjorde straks klar til at sejle, men Baunen meldte sig på banen og lå lige ved siden af båden. Heldigvis. De havde vist fået en sø ind over bagenden på båden og kunne ikke pumpe vandet ud. Båden var dog blevet så tung at mere vand kunne komme ind over hækken. Skipper var dog så snarrådig at han skyndte sig at sejle båden på grund ved ankerblokken, så den ikke sank. Baunen forsøgte af et par omgange at tømme og tage båden på slæb, men der gik lidt tid før det lykkedes.

Da vi hørte at Baunen havde styr på situationen drønede vi hen til pladsen. Her fik vi desværre ingen pighvar, men et par ok isinger. Per I blev lidt træt af al taktik snakken og trak sig lidt op i stævnen hvor han gjorde et ekstrem koncentreret forsøg på at fange flade.

Vi blev enige om at trække længere mod Skælskør og fiske lidt omkring Egholm flak. Vejret var ikke blevet bedre og så var der ikke så langt hjem når vi skulle ind. Der blev igen sat grej og Per O brillerede med at fange dagens eneste 2 rødspætter. Ikke store, men det var rødspætter. Vi kom lidt omkring og så var tiden gået. Vi susede mod indsejlingen og denne gang tog vi den med 20 knob ind. Det var slalom sejlads af den sjove og spændende slags. Fruen og ungerne stod på kajen og vinkede da vi ankom og vel inde i havnen kunne vi igen lægge os ved siden af Team Dylfi.

Da vi stod i indvejningskøen kom vi til at snakke om sild med nogle af de andre. Jeg delte min frustration over at vores sild skulle måle 24 cm, men kun var 23 cm. Straks blev jeg gjort opmærksom på at det altså var 18 cm og ikke 24. Jeg havde set forkert på arket og måtte skynde mig over i båden og finde vores store sild i boksen. Heldigvis havde vi gemt den. Tilbage i køen og veje ind.

Der var både fanget regnbueørreder, langer og ikke mindst knurhaner. Både en grå, men også en rød på hele 1142 gram. Godt nok en vild flot fangst.

Da vi havde indvejet vores 5 arter (skrubbe, ising, rødspætte, sild og torsk) lå vi på 2. pladsen i fladerækken. Det så dæleme godt ud.

Mens vi stod og snakkede med familien og de andre fiskere gled vi stille ned på en 3. plads….så en 4. og i løbet af 5-7 minutter var vi ude af top 10. Nå ja, men vi havde sådan set heller ikke sat næsen op efter noget….men alligevel…

Jeg fik sagt farvel til familien. Vi gik ind til aftensmaden som bestod af en grillbakke med en bøf, en pølse, noget salat, et brød og en gang kartoffelsalat. Bøffen og pølsen skulle man selv grille på de opstillede grille. Det virkede rigtig godt og maden var også fin.

Så blev der snakket lidt med de andre og da vi havde fået stillet sulten og snakken, gik vi en tur i Netto for at proviantere.

Efter det smed vi Per O i seng i båden (har hørt rygter om at han ikke blev der? hehe) og så kørte Per I og jeg hjem. Jeg fik et tiltrængt bad og så på hovedet i seng.

Søndag var det samme rutine om morgenen om end jeg sov en del tungere. Ned i pakhuset og have noget morgenmad. Ned i båden og gøre klar og denne gang sejlede vi med ud fra start af.

I dag var taktikken at vi ville få nogle flere arter. Vi ville forsøge efter hornfisk, makrel og ørreder. Vejret var ikke bedre, måske lidt værre faktisk. Så vi blev enige om at blive omkring Agersø og forsøge her. Det viste ikke at være den bedste ide.

Efter et par timer med trolling fiskeri uden det mindste andet en besvær pga. bølger og vind, blev vi enige om at se om vi kunne forbedre fangsten fra lørdagen i stedet. Vi nappede et par pladser hvor vi forsøgte alt fra 18 meter til 4 meter. Det var svært. Per I hev en enkelt rødspætte op som var større end de 2 fra om lørdagen og Per O stod for en 10-15 madfisk. Skipper han stod for…..ja lige præcis 0, zip, zero, ingen, som i slet ingen fisk om søndagen…. Planen slog fejl og tiden var løbet væk. Vi sejlede i havn og indvejede en enkelt rødspætte. Slukøret stod vi og kiggede på de andre indvejninger og havde slået alt ud af hovedet om pladser og rækker. Pludselig er der en der råber: Hej far.. Så kommer familien gående og knægten har en bananlagkage med i favnen. Han kedede sig og valgte så at han ville lave en kage. Stolt viste han os kagen til morskab for dem omkring os. Samtidig kom Torben hen og sagde tillykke med 10. pladsen. Jeg var lidt forvirret og kiggede over på tavlen. 10. pladsen i flade rækken stod til Team Emilie. Jo jo sagde jeg til ham, men det varer nok kun lige til næste indvejning. Næ næ sagde Torben, den holder for tiden er gået og indvejningen er lukket.

Så kan det nok være at humøret steg et par grader. Ind i pakhuset og stå klar. Et stykke lagkage til at fejre det med. Så godt alle de misundelige blikke på lagkagen, men der var jo ikke nok til at dele ud af (hehe). Så blev der delt præmier ud og vi fik en fin kurv fra Brugsen og nogle gode produkter fra Tec7. Det var sgu fint.

Efter præmieoverrækkelsen kørte Per I hjem og Per O og jeg tog båden hjem til Korsør. Her kunne vi i ro og mag trækken båden på land og køre hjemover.

Team Emilie takker Storebælt Småbådsklub for et velsmurt og fantastisk god stævne. Vi deltager helt klart igen næste år. Også tak for godt samvær til alle de andre fiskere.

Der kommer formentlig lidt video engang.