Allerførst vil jeg godt understrege at Bjarne er nævnt fordi vi begge har stor respekt for Bjarne og den viden han velvilligt deler med os andre. Senest via et foredrag hos SSK som ligger på Youtube. Det kan ses her og her. Vi havde forberedt os godt til den her tur hvilket også indebar at vi begge havde set Bjarnes foredrag flere gange og Per kunne næsten citere alt hvad Bjarne havde sagt. Hver en sætning der kom fra Per denne søndag, startede med: Altså Bjarne siger at man skal …. Så det endte selvfølgelig med at jeg måtte kalde Per for Bjarne til sidst. Samtidig var jeg lige blevet valgt ind i bestyrelsen for Storebælt småbådsklub for en 1 årig periode hvor jeg skal hjælpe med at få stablet en mere tidssvarende og lettere tilgængelig hjemmeside på benene. Det skulle jo heller ikke gå ubemærket hen denne dag, så hver en sætning fra mig startede med: Pas lige på, der kommer et bestyrelsesmedlem. Ja måske er det ikke så sjovt nu, men det var sjovt på dagen….man skulle nok have været der hahaha.
Nå men det var indledningen..nu kommer den egentlig beretning.
Efter sidste tur uden laks i båden var nerverne og revanche lysten helt i top. Team Lille My havde meddelt at de skulle til Møn fredag, lørdag og søndag i uge 13. Jeg skulle selv til gymnastikopvisning med begge unger og vidste at det ikke var noget man slap godt fra, at misse. Så jeg måtte tage til takke med søndagen. De lovede egentlig godt vejr alle 3 dage, men tåge om søndagen. Jeg var så feber ramt at jeg valgte at det skulle have en chance på trods af tågen. Med AIS sender/modtager, Radar og godt sømandskab burde det kunne lade sig gøre. Det vidste sig heldigvis slet ikke at blive nødvendigt da vejret var strålende og uden noget videre tåge på noget tidspunkt.
Jeg besluttede mig for at tage til Møn lørdag sen eftermiddag for at kunne hygge lidt med Jannick og Mads fra Lille My og gå lidt opsætning igennem med Jannick i den nye båd. Lille Per havde stadig karantæne pga stængerne (passer ikke helt) så det blev store Per og mig. Han ville selv komme derned tidlig søndag morgen, så det var bare mig der skulle overnatte i båden. Alt var klappet og klart og da klokken slog 18 lørdag aften, drønede jeg mod Klintholm havn. Jeg havde et par pit stop undervejs, blandt andet for at hente de 3 nye toppe som vi havde fået til stængerne. I en lille by løber en helt sort kat på tværs af vejen foran mig… var det et varsel…skulle det blive en tur som sidst…..heldigvis er jeg ikke overtroisk og jeg havde heller ikke noget salt.
Jeg havde holdt lidt øje med Team Lille My og de andre på vesselfinder, men kunne ikke se at Jannick var i land endnu. Da jeg kom til Stege ringede jeg til Jannick og kom igennem. De var lige kommet i havn og havde haft den 3. nultur i træk og stadig ingen skæl i den nye båd. Det var så demotiverende som det kunne blive. Både for mig, men i særdeleshed for Jannick. Han var begyndt at tvivl på om båden ikke kunne sejle den rigtige hastighed osv. Når det går skidt så begynder tvivlen at nage alle steder. Vi snakkede lidt om de fine fangster andre havde gjort dernede og Jannick fortalte om en båd der hed SIF hvor skipper havde fightet fisk i 2 timer og havde kaldt ud på VHF om råd til at få fisken landet. Hmm tænkte jeg ved mig selv, ham kender jeg. Jeg aftalte med Jannick at vi taltes ved inden så længe og så ringede jeg til Hr. Wedberg. Han tog telefonen med det samme og jeg måtte lige høre hvorfor han havde ynket på radioen hehe. Nå men han kunne berette om en lang fight med en fisk der slet ikke ville i nærheden af båden og en meget blød stang som ikke kunne presses mere. Det var dog endt med en flot flot 14kgs laks i nettet. Stort tillykke. I det jeg drejede ind ved toiletbygninger på havnen stod Wedberg der og jeg fik lige hilst på og ønsket tillykke.
Efter at have købt is OG BETALT! så gik turen over til havnekontoret for at trække et rampekort. Jeg var lidt spændt på om bommene nu virkede efter at have læst om alt det bøvl. Jeg havde ikke problemer sidst, men det kunne jo være et tilfælde. Jeg fik sat båden i og parkeret bil og trailer. Ingen problemer med bommen, den virkede helt efter hensigten. Der var masser af plads ved broen og jeg lagde til lige foran Team Lille My. Jeg fik hilst på og Jannick ville tænde grillen mens jeg lige gjorde sengeklar. Stængerne blev rigget til og sat i stangholderne. Sovepladsen blev anrettet og gjort klar. Mads kom ned og hjalp mig med at tage stængerne ud af kabinen og vi fik en lille sludder i kabinen. Han synes min båd var lidt lille, men ok fed haha. Men han er jo også blevet helt forvent med en yacht.
Kort efter var grillen klar og bøfferne stegt. Mads og jeg gik ombord på Team Lille My og fik serveret en herreret med lækre bøffer og store pølser med tilbehør. Sammen med en halv flaske rødvin gled maden ned i hyggeligt lag. Fantastisk med plads i den nye båd. Det er helt vildt og en rigtig god indretning i forhold til mange andre i den størrelse.
Efterfølgende fik Jannick og jeg snakkede og pillet lidt ved ekkolod indstillinger og jeg hentede min bærbare og fik oprettet Jannicks nye Hook 9 fra Lowrance inde på Insight genesis. Helt tilfældigvis havde jeg et ekstra micro sd kort med og så hentede vi kortet fra Insight Genesis social map ned på micro sd kortet og fik det sat i Hook 9 apparatet. Så havde Jannick pludselig også et detaljeret fiskekort. Klokken var efterhånden blevet mange og vi aftale at gå til ro. Store Per ville ankomme cirka kl. 05, så jeg kunne lige nå en 4-5 timer på øjet. Jeg havde smidt det sidste afsnit af serien Homeland på min tablet og lagde mig til rette for at se det inden sovetid, men jeg kunne sgu ikke holde mig vågen, så der blev slukket. Det var en rolig nat. Ikke en lyd eller krusning på vandet. Båden lå fuldstændig stille.
Pludselig vågnede jeg ved nogle høje klukkende lyde. Min første tanke var at båden var læk og at den tog vand ind. Det lød afsindigt højt, samtidig med at båden stadig lå helt stille. Det kunne jeg slet ikke få til at passe, så jeg gik ud for at lade vandet og samtidig se hvad hulen der foregik. Det eneste jeg kunne se var en masse små miniature bølger der ramte båden. Der var dog stadig ingen vind. Det viste sig efterfølgende at Jannick var vågnet af det samme og med samme tanke. Heldigvis var det bare de bølger der irriterende nok kunne få det til at klukke så højlydt inde i båden. Jeg gik til ro igen og efter en times tid vågnede jeg igen. Nu var kl. 04.27 og alarmen stod til 04.45. Jeg lå bare stille lidt…så skrev jeg til Per om han var på vej. Svaret kom prompte: Jeg står og kigger på din båd!.
Så måtte jeg jo i tøjet og ud og tage imod ham. Han kunne ikke selv komme om bord for det var meget vigtigt at jeg lige tog i mod hans proviantering først. Det var så 2 store fede gåsebryst med flødeskum og hele svineriet.. lækkert 🙂
Vi sagde godmorgen til Jannick og blev enige om at kaldes ved derude. De skulle lige op og have tanket osv. Vi skulle lige ud og kalibrere den nye autopilot jeg havde fået inden vi kunne glide afsted. Så ud af havnen det gik og så blev piloten kalibreret. Ingen problemer. Jeg var spændt på hvordan den nye autopilot ville klare dagen. Der var stort set havblik og vi sejlede mod møllerne. Nu startede det der skulle vise sig at blive en rød tråd gennem hele dagen. Per starter med at sige: Ja altså Bjarne siger at vi skal fiske på de rigtige pladser. Der var stille lidt…så sagde jeg: Jaaee men nu vil jeg gerne have at du titulerer mig Hr. bestyrelsesmedlem, så prøv lige igen. Per griner lidt…indser alvoren, rømmer sig og siger: Hr. bestyrelsesmedlem….Bjarne siger at vi skal fiske på de rigtige pladser. Ja siger jeg….det skal vi da. Der går lige et par sekunder…. så flækker vi sammen af grin. Per hiver gåsebrysterne frem og på romantiskvis bliver morgenmaden indtaget.
Vi havde bestemt os for at fiske omkring møllerne. Sigten var god. Ingen tåge og ingen bølger. 22 knob og en lille time så var vi fremme. Jeg når kun lige at sætte båden i frigear før Per igen siger: Bjarne siger at vi skal se hvad vej vi driver. Per sætter i gear og siger: Bjarne siger at når vi nu sejler i modstrøm… jeg afbryder og siger: Pas lige på, der kommer et bestyrelsesmedlem forbi. Så er stilen lagt og det bliver en lang dag med Bjarne og bestyrelsesmedlemmet hehe.
Vi bliver enige om en strategi og får sat grejet. Der er lidt både i området, men ikke mange. Vi starter med at trolle op mellem møllerne og Kriegers flak. Der er en del at lodde, men det meste ligner de velkendte torskestimer der ofte er her. Vi fortsætter nordpå mens Per fortæller anekdoter fra ham og Bjarnes fiskeri sammen. Ja de har selvfølgelig aldrig fisket sammen før endsige mødt hinanden, men det lyder næsten sådan på de fortællinger Per kommer med. Der er masser af gode pointer i mellem og dem diskuterer vi frem og tilbage. Vi er nu kommet et godt stykket nordpå og vælger at vende rundt og sejle sydover og så ned under og langs med møllerne. Vejret skifter lidt nu og det virker som om disen bliver til tåge og begynder at pakke sig om os. Der er stadig ok sigt, men vi frygter at den skal lukke helt til. Efter cirka en halv times tid klarer det dog op igen og der er igen et perfekt fiskevejr.
Vi ligger i et område hvor vi har taget gode fiske før. Blandt andet den ene bådrekord. Per spørger hvor det var henne han tog den. Jeg måtte med skam sige at lige præcis det waypoint havde jeg mistet under en opdatering hvor jeg havde glemt at tage en backup af waypoints. Jeg når lige at sige: “Men det er faktisk lige her omkring at punktet ville have været” og så lyder der et vræl fra et hjul på targaen. Vi stopper begge 2 op … kigger lidt på hinanden og så går vi ud på dækket. Der er ikke længere noget der trækker line af. Pokkers! Per begynder at spole linen ind for at tjekke blinket. Jeg begynder at rode lidt med kamera og pludselig mens Per står og spoler ind er der en ekstra lyd. HOV råber Per og nu skal jeg love for at der bliver revet line af fra en af de andre stænger. Vi får ryddet den ene side hurtigt og jeg begynder fighten. Fisken står tungt derude og er allerede rendt fa med 750 fod line. Jeg tænker inde i mig selv, at det her godt kunne være fisken der skal få bådrekorden tilbage hos skipper. Fisken springer et stykke ude og jeg tænker igen…den er sgu god nok.. super fisk. Jeg har spændt bremsen så hård som jeg tør, stangen og linen er spændt og jeg synes at jeg lægger et stort pres på fisken, men alligevel er den svær at få tæt på båden. Jeg får et glimt at den nede i vandet inden den stikker af igen. Den kan ikke tage mere en små korte udløb, så det får mig til at undres. Den er nok ikke så stor som først antaget, men hvorfor pokker er den så, så svær at håndtere. Det virker nærmest som om der sidder en kæmpe dipsy diver foran den. På en tidspunkt får jeg den helt tæt på båden og kan se at den er kroget i nakken. Så tror da fanden den er så svært at håndtere. Fisken ligner en 5-6 kgs fisk, men føles som en meget stor fisk. Den bliver helt automatisk presset nedad pga krogningen og den har alle kræfterne da den ikke er styret i munden. Jeg vil helst ikke miste fisken så vi passer stadig på og fisken virker på ingen måde som om den er træt. Jeg er jo vildt hooked på at lave nogle flotte optagelser også, så jeg fumler lidt med kamera samtidig med stangen, og Per brokker sig med det samme: “Kan du huske den pighvar du mistede fordi du skulle filme” siger han. “Ja ja” sagde jeg og stillede kameraet. Han havde jo ret. Men jeg nåede dog at få lidt i kassen:
Efter et par udløb mere lagde vi det sidste pres på og fisken var i nettet. sæsonens første laks var ombord. Det var en enorm lettelse. Vi kunne stadig og havde ikke mistet vores lakse trolling evner helt.
Vi kaldte op til Team Lille My og meddelte hvor og hvordan fangsten var gjort. De var faktisk på vej ned mod os og vi aftalte at tage en parallelt kurs ned over området igen. Der gik ikke længe før Jannick kaldte op. “Så er det wuup wuup og ding ding” hvilket er en intern reference til en tidligere film fra Team Lille My hvor Jannick får sagt at når det siger wuup wuup og ding ding så er der god fisk på hehe. Jeg må indrømme at jeg var mega lettet på Jannicks vegne. Jeg kender frustrationen fra en nultur hvor man begynder at have tvivl om alt og nu havde de haft 3 nulture i træk i den nye båd. De trængte i den grad til at få skæl ombord så alt tvivl om båd, hastighed, nye stænger, evner, området, blink kunne blive fejet af vejen. Kort efter kalde Jannick op igen at de nu stod med dobbelt hug. Det var virkelig dejligt at høre. De fik et par gode fighter og endte med at få en laks på 12,3 kg og en på 9,4 kg. Så det må siges at være godkendt og endelig en god start.
Vi bliver i området og på et tidspunkt sejler vi igennem en fin klat med fødefisk og et par bananer. Per siger: Bjarne siger at vi skal…. Jeg afbryder igen og siger: Ja ja Bjarne siger, men Søren Vejsager siger at man skal tage farten af og så give gas. I det samme tager jeg farten af, tæller til 5 og giver gas igen. Vi kommer kort op på 3 knob og så ned på omkring 2,5 igen og i samme sekund lyder der et vræl fra et hjul i targaen. Vi står stille et sekund og så jubler vi. Denne gang får Per stangen og mens jeg rydder den ene side og får monteret nogle kamera så nyder Per fighten.
Vi må dreje båden kraftigt et par gange for at undgå at laksen skulle ryge over i de andre liner. Samtidig er vinden taget lidt til og vi måtte indse at der var gået lidt kludder i linerne. Da vi fik laksen tæt på kunne jeg se at vi havde en 3-4 andre liner med og hver gang Per trak laksen tættere på bøjede et par af de andre stænger sig. Det var umuligt at få kludret op og der var en stor sandsynlighed for at noget ville springe, så jeg valgte at tage bremsen af de andre hjul og så lave en netning lidt tidligere og længere ude end jeg ellers ville have gjort. Det gik heldigvis godt og endnu en fin laks blev landet. Den var heller ikke kroget rent. Vi havde yderligere 2 tilbud hvor der blev trukket line af, men ingen fisk der blev siddende. Så om vi var rendt ind i nogle legesyge men ikke helt sultne fisk ved jeg ikke, men det virkede underligt.
Vi fortsatte nogle timer endnu i området, mens Team Lille My listede i havn. De havde trods alt været afsted i 3 dage og Mads skulle i skole næste morgen. Nu havde de jo også fine laks i kassen. Sidst på dagen trak vi klumperne op. Bølgerne havde rejst sig til omkring 0,5 og op til 1 meter og med Pers ryg taget i betragtning så valgte vi at sejle ind i god tid så vi ikke behøvede at banke af sted. Da vi endelig ankom i havnen nåede vi lige at se Team Lille My køre af sted. Jeg ringede lige op til Jannick og ønskede tillykke endnu engang og fik sagt god tur hjem. Vi fik trukket op med det samme og denne gang stod bommen åben og der var sat skilt på fra havnen. Som den lovlydige borger jeg er, betalte jeg selvfølgelig for at løft alligevel. Båden blev pakket og så kørte vi op til rensehuset. Fik renset fiskene og Per blev sendt hjem. Jeg havde skrevet lidt sammen med Carl på nettet omkring laksefiskeriet på Møn som han skulle ned og prøve for første gang. Pludselig kom Carl forbi og hilste på. Det er altid hyggeligt at møde folk fra nettet i virkeligheden. Vi snakkede lige lidt om fiskepladser osv. Desværre fik Carl ikke held denne gang på Møn, men det skal nok komme. Jeg har jo set på youtube at han godt kan.
Så gik turen hjemover. Jeg havde lidt travlt for jeg skulle også tidligt af sted igen om mandagen. Turen gik til Silkeborg med job. Så hjem og pakke og op kl. 05 igen. Mandag aften på hotellet skulle jeg lige kigge lidt optagelser fra fisketuren igennem. Jeg havde haft Water Wolf kameraet siddende foran mit nye blink, med det rigtige kort i denne gang, på hele turen. Der var 4 timers optagelse, så jeg satte den til at køre med 3 x hastighed og så lidt tv i mens computeren viste undervandoptagelserne. Der var lyd på computeren og den konstante lyd af vand samt svirvlens vuggen fra undervandskameraet gjorde at jeg langsomt tunede lyden ud.
Jeg har aldrig før fanget nogle fisk på Water Wolf’en (ved trolling) så havde ikke de store forventninger. Pludselig lød der en høj lyd fra computeren og på billedet kunne man se en laks komme ud af ingenting og angribe blinket. Det hele var overstået på få sekunder og jeg hoppede en halv meter i stolen. Jeg måtte lige spole tilbage og se det et par gange før jeg troede mine egne øjne. Jeg havde fandme fanget et laksehug på kameraet. Vildt.
Nu undrede det mig bare at fisken ikke var blevet siddende på krogen. Men efter at have tjekket krogen på det blink som laksen huggede på, har jeg en god ide om årsagen. Fandme om ikke i mangel af bedre kroge, at jeg bare havde taget en cirkel-agtig krog og sat på. Den fejltagelse kostede helt sikkert en fisk. Pokker, det kunne have været sjovt at have haft hele fighten på video. Nu er krogen skiftet.
Et par dage efter da jeg skriver sammen med Per, skriver han : Ja og husk nu..aldrig nultur når Iversen er med (og Bjarne). Hehe
Et par fine laks på 4,5 og 5,5 kg.
