Søndag d. 3/11 deltog Team Emilie i Storebælt Småbådsklubs klubmesterskab. Klubmesterskabet blev afholdt som en arts konkurrence med samme regler og pointsystem som til Storebælts cuppen.
Vi mødtes 5 både og 12 friske lystfiskere i Skælskør havn søndag morgen. Afgang var kl. 8 og indvejningen foregik kl. 15. Jeg havde Per Olsen med og planen var at Silas også skulle have været med. Desværre meldte Silas fra aftenen før. Han havde været afsted hele lørdagen og var træt og havde brug for en dag hjemme. Per havde sørget for orm og skalrejer. Så vi var klar.
Jeg er ved at montere fyr i båden og derfor har båden været splittet ad. Desværre løb jeg ind i nogle tilpasningsproblemer, så jeg måtte opgive at få fyret monteret inden klubmesterskabet. Så jeg brugte det meste af lørdagen på at samle og klargøre båden igen. Nu skal det fyr bare monteres inden laksesæsonen går i gang.
I Skælskør fik vi sat i vandet og vi lagde bådene ved den lille kajplads. Efter lidt hilsen på og en masse drilleri, blev der holdt skippermøde.
Vejret var perfekt. Ingen vind og fladt vand. Der kunne komme en byge eller to, men det skulle også være det. Forventningerne var høje og vi havde planlagt vores tur rundt efter de forskellige arter. Kl. 8 lød startskuddet…..eller rettere…turformanden sagde: Så er det afgang!
Vi sejlede ud af fjorden og med fladt vand i horisonten var planen klar. Vi skulle op til vores normale fiskepladser ved broen. Så håndtaget blev lagt ned og vi lagde en ubetydelig konkurrent bag os.
Vi starte på nogle spots til de flade. Vi drev lidt hurtigt, omkring 1,5 knob, og måtte bruge motoren lidt til at tage farten af. Ikke så meget som et hug fik vi. Efter en del drev kom flere af vores konkurrenter til. Der blev taget mange drev og pludselig skrattede VHF’en “Emilie Emilie….har I fået noget her?” . Slukøret måtte vi jo erkende at det havde vi ikke. Mobilen ringede og Peter fra Dylfi skulle høre hvordan det gik… de lå på nogle andre flade spots og havde intet mærket. Så vidste vi da hvor vi heller ikke skulle hen og prøve. Peter kunne dog melde at han synes det så ud til at der lå en igloo boks i vandet ved ham, så det skulle han lige undersøge. Det vidste sig at være et køleskab og som den store fan af Greta Thunberg, som Peter er (han har hendes T-shirt…..ja altså ikke hendes…det ville være mærkeligt….men med hendes logo) så ville han selvfølgelig rydde op. Så ombord kom køleskabet.
Det ville heller ikke have været særlig sjovt at ramme det med 25 knob. Så godt gået Peter! Fotoet blev sendt rundt mellem bådene og det varede ikke længe før det løb på radioen: “Dylfi Dylfi….kan du hjælpe? Vi har hørt at du har ekstra frysekapacitet”
Nå men vi opgav pladsen vi lå på. Vi blev enige om at forsøge lidt ved pylonerne efter en sej eller torsk. Der var noget strøm ved pylonen, men det var fiskbart. Vi fik os dog lidt af en overraskelse… en kæmpe stime af sild stod ved pylonen. Det har jeg ikke set før her. Det var fedt at bruge Panoptix’en her. På det traditionelle ekkolod kunne jeg se stimen, men på Panoptix’en kunne jeg se om den var lidt foran eller bagved båden og præcis hvornår den var lige under båden. Fedt
Jeg hev en del sild op, men Per havde sgu svært ved at få noget til at bide. Per havde fjernet krogen på pirken, men jeg havde lavet min sidde. Tænk hvis der nu var en torsk eller andet… Det kostede mig dog 5 pirke på bundhug….belastende. Endelig lykkedes det også Per at få et par sild. Så blev vi enige om at prøve nogle andre pladser ved lavbroen, efter flade. Men på vej derhen stoppede vi lige ved møllerne og forsøgte lidt pirkefiskeri her. Det lykkedes for mig og en fin lille torsk på 1,5kg kom med op. Flot rød.
Vi sejlede over til pladserne ved lavbroen og begyndte at fiske. Vi hørte et par andre både, men de fleste var smuttet fra lavbroen igen og sejlet ned omkring Agersø. Vi brugte en times tid på pladsen her, men der skete absolut ingenting. Vi begyndte at snakke om det var tid til at forsøge et nyt sted. For mange år siden havde vi ligget ved siden af hinanden i hver vores båd og skovlet flade ind, nede ved Egholm flak, Så vi blev enige om at give det et skud dernede. Som sagt så gjort. Vi lå på cirka 6-7 meter vand og drev med omkring 0.6 knob. Det var perfekt. Jeg fik hurtigt en pæn skrubbe på. Da vi kom ud på dybere vand, skete der ikke mere. Vi tog et drev mere og nu skulle jeg virkelig af med noget vand, så stangen blev sat i stangholderen, mens jeg ladede vandet. Pludselig så jeg at der var hug på stangen og nu stod jeg med en stang i hver hånd….. hehe…ej jeg fik pakket sammen i en fart og fik fisken til overfladen. En stor skygge kom til syne og jeg fik hurtigt fat på nettet. Min til dato største fladfisk lå på dækket. En stor fin skrubbe på 950 gram og 46 cm. Den havde nået at tage begge kroge på forfanget.
Så vågnede vi begge op og nu blev der fisket intenst mens det begyndte at regne. En 5-6 skrubber og en enkelt ising blev det til, inden vi skulle ind til indvejning.
På vej ind igennem Skælskør fjords snævre løb, skal vi passe lodsbroen og her skal farten sættes ned til max 3 knob. Her får jeg tilfældigvis øje på noget i sejlrende. Godt nok ude i den ene side, men stadig i sejlrenden. Først tænker jeg en form for dykand eller noget, men ved nærmere eftersyn er det en UV-jæger uden bøje. Han var fandme svær at se. Lidt længere fremme ligger en UV-jæger mere, men denne har bøje på og er nem at se.
Jeg kaldte op til bådene der kom efter os så de kunne være opmærksomme på ham uden bøje. Nå men vi kom i land og fik indvejet fiskene. Der var godt nok ikke mange fisk. På 12 mand blev der indvejet 22 fisk.
Afgørelsen på klubmesterskabet offentliggøres først til generalforsamlingen, men tænker da at min skrubbe lægger godt til på pointvægten.
Til sidst lige et billede af det gode miljøskib “Dylfi” med skipper Greta.