Så er det sidste makreltur i 2022.
Denne gang med Per Olsen fra Team Rejen. Vi tager på Storebælt i et noget ringe vejr og kan ikke lægge os på vores hemmelige spot. Derfor må vi finde et nyt hemmeligt spot 🙂 Rigtig video kommer længere nede.
Rigtig video kommer længere nede
Men vi fandt heldigvis et sted hvor det var til at logge makrellerne til. Eller det vil sige, for nogen var det til at fange makreller. Per fandt aldrig helt melodien denne dag og jeg stod for størstedelen af fangsten.
Jeg fangede også en tobis som Per med det samme smed ud på sit flåd. Desværre forgæves.
Da vi kom i havn var nogle gutter ved at søsætte en stor speedbåd, men jeg ved ikke om de havde set for mange amerikanske youtube videoer med søsætning, for det foregik helt på amerikansk maner.
Nå men efter lidt problemer med bundproppen og vand i båden, så fik de endelig båden i vandet og vi kunne komme på land. Endnu en dejlig makreltur er overstået og nu skal der fiskes efter andre arter.