Storebælt Cup 2017

Her kommer en beretning om vores deltagelse i Storebælt Cup 2017. Det blev en lidt anderledes konkurrence for Team Emilies vedkommende, da teamet denne gang bestod af familien. Det vil sige at fruen Christina, datteren Emilie og knægten Silas var med og sammen udgjorde vi Team Emilie i denne konkurrence. Per og Per måtte blive på land og drømme sig til fisk. Det var nu egentlig måske meget godt. Per endte med at blive syg den weekend og den anden Per fik sig en stør på mellem 25 og 30 kg.

Jeg havde kæmpet for at få Team Lille My til at deltage. De ville gerne, men skulle også til DM i flad weekenden inden. Så det var lidt hård kost. Vi havde faktisk aftalt at vi også deltog i DM og så deltog de også i Storebælt Cup. Jeg måtte desværre springe fra den aftale, da vi fik en invitation til en 40 års fødselsdag i weekenden hvor der lå DM. Heldigvis lykkedes det at få Team Lille My overtalt til at komme op og være med alligevel.

Emilie skulle til fødselsdagsovernatning fra fredag til lørdag, så vi fik dispensation til at gå i Halsskov havn for at hente hende lørdag kl. 11. Normalt må man ikke gå i en anden havn under en konkurrence, men vi fik som sagt lov til at gå ind og hente hende. Jeg ville selvfølgelig have kameraerne snurrende så man kunne se at det kun var Emilie og hendes dyne der kom ombord. Nå men planen blev at Silas og jeg skulle sejle fra Korsør til Skælskør fredag eftermiddag. Så kunne vi nå at hjælpe til dernede og tage første nat i båden. Så ville Christina sove hjemme fra fredag til lørdag og så komme ned i havnen lørdag morgen og hoppe ombord. Vejrudsigten så fin ud. Lidt blæst fredag, men ikke så voldsomt. Team Lille My skulle også sejle fra Onsevig til Skælskør fredag og vi havde egentlig aftalt at vi skulle mødes udenfor indsejlingen til Skælskør fjord så vi kunne følges ind. Det er en meget snæver og lidt udfordrende indsejling, specielt hvis man ikke har prøvet den før. Jeg havde taget fri fredag så jeg kunne pakke båd og så snart Silas fik fri fra skole så ville vi trille ned og sætte båden i og sejle. Vinden ville ikke rigtigt lægge sig som vejrudsigten ellers havde spået den ville. Tiden gik og knægten fik fri. Et par store mørke skyer trak ind over Korsør med regn og ekstra vind. Vi valgte lige at trække den en halv time ekstra for at se hvad det blev til.

Da skyerne var trukket væk, spændte vi båden for bilen og kørte til havnen sammen med fruen. Det var meningen at hun skulle køre bil og trailer hjem. Da vi kom ned i Korsør lystbådehavn kunne jeg godt se at det ikke var alt for godt. Bølger på 1 meter rullede ind mod kysten og der var skum på samtlige af dem. Hurtigt blev beslutningen taget, at vi ville vente en time, tage Emilie og Christina med. Så måtte vi aflevere Emilie til fødselsdag kl. 17 og så drøne til Skælskør og sætte båden i vandet der. Så ville Christina hanke op i sig selv og køre hele vejen hjem igen med traileren. Som sagt så gjort.

Da klokken var 17 blev Emilie sat af til fødselsdag og vi andre 3 drønede til Skælskør. Der var ledigt ved rampen, så vi kørte direkte ind og satte i. Jeg har aldrig prøvet rampen i Skælskør før, men den var faktisk helt fin. Bilen holdt plan mens trailer og båd var på rampen. Der var en lille broen man kunne fortøjre ved. Der var også en repræsentant fra Storebælt Småbådsklub og et par medlemmer som alle hjalp til og guidede. Strømmen kan godt være kraftig ved rampen og drille, men i dag var det mest dønninger fra fjorden der nåede helt ind i bagerste havnebassin. Mens Christina og et par hjælpere bandt båden fast, kørte jeg op med bil og trailer. Så sejlede vi over til kajen ved den lille bro helt inderst ved indløbet til Skælskør nor. Der var en del både i forvejen, men vi fik en plads ved kajsiden. Der var noget uro i vandet pga vinden og dønningerne fra fjorden så bådende lå noget uroligt.

Efter vi fik fortøjret og lige hilst på de andre gik Silas og jeg gik op til bilen sammen med Christina. Hun fik lige en sidste pep-talk og så satte hun af sted med bil og trailer.

Senere modtog jeg et par billeder af en perfekt parkeret trailer derhjemme. Fruen var stolt.

Silas og jeg fortsatte op til sejlerstuen hvor indskrivningen forgik. Vi fik betalt og fik udleveret en startpose med alt tænkeligt information og en bøtte med nogle gulp orme og en gulp tobis. Der var også et klistermærke til båden, der skulle vise at vi havde lov til at ligge i havnen denne weekend. Vi gik tilbage til båden med tingene og gik efterfølgende tilbage til det røde pakhus for at se om der var noget vi kunne hjælpe med. Silas klasselærerinde skulle også deltage med sin dreng og mand. De var allerede i pakhuset og Silas fandt hurtigt sammen med Magnus og de tog bar-tjansen fredag aften.

Jeg fik hjulpet til og snakket med en del af de andre. Der var tændt op i den store grill og kl 20 spiste alle fra Storebælt Småbådsklub aftensmad sammen. Det var kanon hyggeligt. Midt i maden ringede Jannick at de nærmerede sig Agersø og ville ringe når de nåede til fjorden og indsejlingen. Jeg spiste færdig og fulgte Team Lille My på AIS’en. Det passede med at da vi var færdige med at spise og rydde væk så ringede Jannick igen og de var på vej ind i gennem indsejlingen i bælg ravende mørke. Jeg misundte ham ikke første tur igennem indsejlingen i mørke. Han styrede efter kortplotteren og havde sendt Lone og Ida ud for at holde øje med bøjerne. De kom ind til havnen uden problemer, men uden at kende havnen og uden alt for meget lys var der ikke så meget at navigere efter. Mens jeg havde Jannick på højtaler, lyste og viftede jeg med mobilen. Første på kanten ved brændstoftanken og senere da han kom forbi der, så helt inde hvor vi lå. De lagde sig på en plads foran os og vi fik hilst på. De tog deres mad op til grillen, som stadig var varm. Jeg fandt et klistermærke til dem, mens de fik spist noget aftensmad. Jannick fik nævnt et par gange at den indsejling ikke var sjov. Han havde tænkt at jeg overdrev lidt da jeg sagde at den var snæver, men det måtte han tage i sig igen.

Efter en god snak og masser af hygge, gik vi ned til bådene. Jeg havde lige nogle waypoints vi skulle have over på Jannick plotter og det fik vi ordnet. Der var dog lidt der drillede, men det ville jeg kigge på inden afgang lørdag. Silas og jeg takkede af og gik over i vores båd. Vi lå faktisk midt i Skælskør by og det kunne høres. Der var en flok unge der skulle lave hjulspin i deres gamle Golf’er og der var også en del musik, men til ro måtte vi jo alligevel og Silas faldt hurtigt i søvn. Jeg kunne simpelthen ikke sove. Båden vippede stadig fra side til side og vinden hylede i stænger og stangholdere og larmen fra nattelivet holdt mig vågen. Da klokken var 02 tændte jeg den bærbare og fik styr på de sidste waypoints Jannick skulle have og da det var klaret fandt jeg en øreprop. Så i øret med den og det andet øre blev presset godt ned i puden. Efter laaaang tid faldt jeg endelig i søvn.

Pludselig blev jeg vækket af en høj ringetone.. det var vækkeuret. Klokken var 05.30. Det føltes som om jeg lige havde lukket øjnene. Shit det var hårdt. Knægten sov tungt endnu. Jeg begyndte at tage tøj på og overvejede at vente på fruen, så knægten kunne få lov til at sove, men omvendt havde hun også meddelt at hun nok først kom til kl. 07. Bedst som jeg stod der og overvejede hvad jeg skulle slog døren til kabinen op og der sad knægten fuld påklædt og klar… sådan.

Team Lilly My var også oppe og vi fulgtes op til sejlerstuen hvor de skulle indskrives og betale. Der var så småt liv på havnen og vi tøffede over i pakhuset og fik noget morgenmad. Efter et kvarters tid var pakhuset fuldt og formanden bød velkommen. Herefter var der en tale fra borgmester Steen Knuth. Efter borgmesteren blev det næstformanden tur, der kort fortalte om vind, vejr og praktisk information. Så var det tid til at tøffe tilbage til bådene og gøre klar. Da vi kom retur skulle jeg lige have orm fra Jannick. De havde købt orm hos en af turbådene fra Onsevig og jeg må sige at det er de største, fedeste og mest levende orm jeg til dato har set. De holdt sig super både lørdag og søndag og var bare store. Til gengæld havde vi også købt nogle tobiser af en “kjøvenhavner”. De var mikro små og stort set uanvendelige. Nå men orm og tobis blev losset over i vores båd og vi begyndte at få gjort båden klar til afgang. Christina ankom på havnen med hjemmebagt kage og vi fik hende ombord. De fleste både var sejlet ud og vi kunne høre på radioen at der nu var 5 minutter til start. Vi tog det stille og roligt, for vi kunne alligevel ikke nå ud til starten nu. Da Lille my meldte klart lagde vi fra kaj og tøffede stille ud af havnen. Denne tur ud af havnen var en ren fornøjelse, som Jannick sagde, i forhold til den tur de havde haft i mørket. Der var jo faktisk en flot tur, nu det var blevet lyst.

Vejret var blevet meget bedre end om fredag, men der var stadig lidt mere sø end vi havde håbet på. Da vi stadig ikke kender så mange pladser ved Agersø, ville vi rigtigt gerne op til broen og fiske. Samtidig skulle vi jo hente Emilie kl. 11 i Halsskov havn, så vi var tvunget til at gå derop. Team Lilly My havde fået lidt positioner af os da de jo slet ikke er kendt oppe i vores farvand. Vi havde lagt en nogenlunde plan sammen så de drog med op til pladserne udfor Korsør. Det gik faktisk fint derop ad og vi kunne holde en pæn fart. Vi indfandt os hurtigt på pladserne og fiskeriet kunne begynde.

Det gik fint med fiskeriet. Vi fangede en hel del rødspætter og skrubber. Vi fandt også en pæn skrubbe og en pæn rød så det tegnede rigtig godt. Silas begyndte at klage lidt over kvalme. Han havde stået ude og været med til at fiske hele tiden. Vi forsøgte at få ham til at spise og drikke lidt, men det blev værre og værre. Pludseligt skulle han kaste op og så måtte han hænge ud over kanten, mens det foregik. Bagefter satte han sig med et tæppe omkring sig nede agter.

Så begyndte det at nage lidt i skyldfølelsen hos farmand… “det var sgu da også synd for ham, så vigtig var den konkurrence jo heller ikke, det skulle jo være sjovt, hvad faen gør vi…..” Der var stadig meget bølgegang og båden vippede noget op og ned. Pludselig brækkede en stor bølge ind over bagenden og ned over Silas. Plask så var han gennemblødt. Det var dråben… Der var en halv time til Emilie skulle hentes. Silas fik tørt tøj på og vi drønede ind og lagde os ved broen i Halsskov havn. Silas ville bare i land. Ham og Christina gik op for at hente Emilie. De købte også lige en varm the og noget slik i kiosken. Jeg fik ryddet lidt op i båden imens og da de alle 3 kom retur var humøret steget gevaldigt. Vi tøffede ud igen og nåede lige at fange et par flade ved broen.

Vi havde aftalt med Team Lille My, som heller ikke synes det var det sjoveste vejr at fiske i, at vi ville søge læ ved Agersø når vi kom ud. Så vi kaldte op og aftale at der var afgang mod Agersø. Vi havde et cirka punkt vi skulle mødes på. Så vi drønede derud af. Silas fik sig en lur i mens.

Da vi ankom var der væsentligt mindre bølger og vi begyndte fiskeriet igen. Det var sværere her. Der var længere mellem huggene og vi flyttede pladser nogle gange. Silas var igen frisk og fiskede løs. Vi fangede en Ulk og en masse søstjerner.

Til gengæld gik der ikke længe før Emilie begyndte at beklage sig over kvalme. Hun blev bleg og skidt og måtte sætte sig og kigge ud over vandet. Igen begyndte det at nage lidt, men Christina skar igennem. Som et meget større konkurrence menneske end jeg meddelte hun blot, at nu var det konkurrence og så måtte alle bare bide tænderne sammen. Jeg oplevede også en anden sjov ting om hende og hendes konkurrence gen. Jeg havde bundet et par forsøgstackler til denne tur, men der var kun 2 af dem. Vi mistede desværre begge i løbet af dagen og da de begge havde stået for 75% af fangsterne og specielt alle de store fisk, så ville hun kun fiske med dem. Da jeg fortalte at der ikke var flere, fik jeg en lang smøre om at der skulle være rigeligt med grej til sådan en konkurrence. Det kunne ikke nytte noget at stå og mangle. Så måtte vi bare i grejbutikken og fylde op…. Tror sgu hun skal med noget oftere, så bliver det nemmere at købe grej hahaha

Tiden gik og med en time til indvejning bliver vi enige om at sejle ind og se om vi kan få vores pladser igen. Det går fint ind igennem fjorden med tungen lige i munden og farten på 23 knob. Team Lille My følger trop og der går ikke længe før vi igen ligger ved kajen.

Vi får fundet de største fisk og går op til sejlerstuen til indvejning. Jeg går lige over og renser fiskene ved siden af indvejningen og så er vi ellers klar.

Efter dag 1 har vi indvejet en ising på 276gram, rødspætte på 630gram og en skrubbe på 660gram. Det giver os den dag en placering som nr 6 i fladerækken og en 2. plads i junior rækken. Ungerne er ellevilde og vi må lige minde dem om at der er endnu en dag, hvor alt kan ændre sig. Men dejligt at se begejstringen hos dem.

Efter indvejningen rensede vi resten af fangsten, fik ryddet lidt op i båden. Der sad en gut tæt ved vores båd og spiste et hotdog. Han havde et stort kamera med sig og jeg havde godt set at han havde taget nogle billeder af bådene. Jeg hilste på og spurgte om han havde taget billeder af konkurrencen. Han fortalte at han havde været på havnen siden kl. 06 og havde taget billeder af samtlige både da de tog afsted og da de kom retur. Han var bare ivrig fritidsfotograf og havde intet med stævnet at gøre. Han havde omkring 7-800 billeder fra lørdag. Han fortalte også at han skulle derned og fotografere søndag. Jeg blev jo nødt til at høre ham om det var nogle billeder klubben måtte få. Det måtte vi gerne og vi aftalte at vi skulle mødes efter præmieoverrækkelsen søndag og så kunne jeg få lov til at kopiere alle billederne. Preben, som han hed, holdt aftalen og søndag efter afslutning, kunne jeg smide 15GB billeder på min bærbare. FEDT! Tak til Preben Hansen.

Nå men så gik  det ellers op til aftensmaden. Team Lille My valgte at grille på båden, men ville komme op i pak huset efterfølgende. Vi fik grillet den lækre aftensmad der var arrangeret og snakket med en masse fiskebekendtskaber. Senere sluttede Team Lille My sig til selvskabet og vi hyggede gevaldigt. Efter et par øl, noget kage og en masse røverhistorier, valgte vi at slentre tilbage til bådene og gå til ro. Lige ved siden af havnen hvor vi lå, var der åbenbart ungdomsfest. Det kan godt være jeg nu er blevet gammel, selvom jeg synes det var i går vi rendte rundt i byen, men for fanden hvor de larmede. Der blev råbt og skreget, mens musikken bragede. Jeg ved ikke om de var hørehæmmet eller havde andre handicaps, men selv når de stod på gaden kunne de ikke tale sammen. Alt foregik med råben, skrigen og ind i mellem også næverne. Nå men ungerne og Christina gik til ro, jeg skulle lige binde et par tackler før jeg kunne lægge mig. Vi skulle jo være klar til at fiske fra start af søndag. Takket være den manglende søvn fra natten før, faldt jeg hurtigt i søvn, da jeg endelig lagde mig. Det gik faktisk fint med at ligge alle 4 i båden. Der var ok plads. Det eneste minus er at kabinen skal tømmes ud på stolene, når vi skal sove der.

Søndag morgen ringer vækkeuret igen 05.30. Denne gang tog det lidt længere tid at få familien i gang, men op kom de og vi listede op på toilettet og ind til morgenmad. Vi fik lige en påmindelse fra næstformanden om at der ved Vasebro i fjorden, også var en fartbegrænsning. Herefter daffede vi ned til bådene igen og begyndte at gøre klar. Vi fik smidt nogle ting af i bilen som vi ikke havde brug for og så begyndte vi ellers at tøffe ud af havnen igen. Vi nåede heller ikke starten søndag, men pyt med det. Vi drønede igennem fjorden med 22 knob og da vi nåede Vasebro tog jeg farten af til omkring 3-5 knob.

Jeg tænkte, at jeg lige kunne nå at samle noget op på gulvet og lagt det ned i en kasse, mens vi tøffede afsted med de 3-5 knob. Der var vel gået 4-6 sekunder efter jeg havde taget gassen af til det pludselig føltes som om at båden blev stoppet af noget tungt og blødt. Motoren lød underlig og inden jeg nåede at fatte hvad der var sket, føg tanker om en ødelagt motor gennem hovedet. Der gik lige et sekund eller 2 før det gik op for mig at vi var kommet 1 meter udenfor for sejlrenden og det faktisk var propeller der piskede slam op fra bunden. Jeg kiggede bagud og der lå Team Lille My og rodede rundt i samme mudder. Fuck fuck fuck det var ikke godt. Jeg forsøgte at tilte motoren, men den ville ikke rigtigt. Så satte jeg i neutral og nu kunne jeg få tiltet motoren op. Samtidig kunne jeg sætte i gear og kom hurtigt tilbage i sejlrenden igen. Det samme kunne Jannick heldigvis. Et par andre både var stoppet op for at se om vi skulle have hjælp. Tak. Heldigvis var der ikke sket nogen umiddelbar skade på hverken vores eller Jannick motor. Der var ingen grimme lyde af sten eller lignende. Efterfølgende kan jeg se at min propel og finnen virker lidt sandblæste et par steder, men ingen store skader heldigvis.

Men sved på panden efter den skod oplevelse måtte jeg lige ringe til Jannick og beklage, da han jo havde fulgt efter mig. Heldigvis mente han heller ikke at der var sket noget og at han jo desuden selv kunne have kigget på kortet i stedet for blindt at følge i røven af mig hehe.

Nå men vejret var til gengæld ekstremt meget bedre og der var helt fladt vand. Vi drønede op til lavbroen hvor vi ville forbedre vores Ising. Vi starte tæt ved Sprogø og fiskede noget tid der. Team Lille My kunne berette om gode størrelser på Isingerne, men vi kunne kun finde de små. Efter et par drev ind over vores spot, endte vi med bare at drive længere og længere ud…pludselig kom der størrelse på isingerne og endelig fik vi også en rigtig god en syntes vi.

Jannick meldte at de gerne ville prøve efter en makrel. Så vi susede ned hvor vi havde taget makreller tidligere. Egentlig satsede vi kun på fladerækken, men vi mente at have nok til at kunne forsvare en plads i juniorrækken i det mindste, så det kunne jo ikke skade at prøve efter lidt andet. Lille my pilkede lidt og fangede en hvilling og en makrel. Vi fandt et par sildestimer og fik sild og makrel. Søren Cille slog et smut forbi da han hørte at vi havde sild og fiskede lidt på stimen også.

Jannick ville tilbage og have et par timer på det spot vi havde fanget godt på dagen før. Det ville vi også, men de tog afsted lidt før os, så vi aftalte bare at mødes derovre. Efter en halv times tid mere på vores knurhane spot, uden fangst, drønede vi også over til mødestedet. Vejret var suverænt godt og sol skinnede fra en skyfri himmel.

Det var næsten for godt. Vi fangede lidt, men ikke så godt som dagen før. Vi tog en Ulk og en fjæsing.

Pludselig havde Emilie bid. Stangen bøjede godt og vi forventede en stor fisk. Nu kom der noget til syne. Det var et stort stykke af en krukke. En blå krukke. Vi hev den op og kiggede lidt på den.

Christina sagde til Emilie at det nok var en god fangst af en gammel krukke. Imens dæmrede en tanke hos mig. Jeg havde jo engang sejlet en kammerat ud for at strø asken fra en urne, i Storebælt. Det lignede umiskendeligt en urne magen til. Jeg sagde til de andre, at det sgu nok var en urne…efter et par vræl blev vi enige om at lade skåret hvile på bunden igen. Jeg havde holdt lidt øje med tiden, men vejret var godt og ungerne glade, så pludselig var klokken mange. Jannick kaldte op og spurgte om ikke det var tid… jo for helvede…. op med stængerne og gashåndtaget i bund… der var 54 minutter til indvejningen lukkede. Jeg kunne ikke lukke helt op for hanen, da vi gerne ville være gode værter, så vi fulgtes med Jannick på de der 23 knob. På vej ind blev vi overhalet af 2 andre både, der også havde travlt. Skælskør nærmede sig i horisonten, men viseren på uret havde også travlt…nu var der kun 25 minutter til indvejningen lukkede.. Jeg begyndte at tvivle på om vi kunne nå det. Ind ad fjorden for fuld skrue..ned til vasebro og ned på 3-5knob… hold kæft det gik langsomt…uret tikkede nådesløst videre og de vi endelig kunne sætte fart på igen, lå der et stort sejlskib vi skulle udenom. I næsten sving sejlede en lille 14 fods jolle med vand til rælingen og 2 store mand i. Vi måtte sænke farten for ikke at vælte dem. Godt forbi huggede jeg gashåndtaget i bund igen. Rundt i næsten sving og minsandten om ikke der var 2 kajakker på vej over sejlrenden. Aaahhmmeeenn for helvede da…. presset steg….14 minutter til indvejningen lukker. Fuld hammer igen og denne gang stoppede vi ikke for noget……der var heldigvis heller ikke noget at stoppe for, før vi kom til havnen. 12 minutter til indvejningen lukkede… jeg blev enig med mig selv om at vi ville lægge til udenpå Team Dylfi som lå ude ved fiskerihavnen. Der var kortest ind til indvejningen. Jeg lagde fint til på siden af ham og da Christina havde fået fat på Dylfi båden skyndte jeg mig at finde noget tov frem. I mens lagde Jannick til udenpå os. Jeg forsøgte at holde den store Ørnvik, mens Christina holdt os til Dylfi. Kim fra klubben forsøgte at hjælpe os fra land med tovværk osv. Det ende i total kaos fordi vi var så optaget af at nå køen. Det endte med at vi måtte slippe Jannick igen, mens vi så fik fortøjret os til kajen og Dylfi. Så tog Jannick en runde og kunne nu lægge sig udenpå os. Med 5 minutter til indvejningen lukkede blev ungerne sendt op med mærket, men jeg skovlede fiskene ned i spanden og smed en kniv med. Lone fik Team Lille My’s spand med og vi drønede op til køen. Med 2-3 minutters til overs stillede vi os bagerst i køen. Mens vi stod der begyndte jeg at rense de fisk der skulle indvejes og måtte hoppe frem på knæene når køen rykkede sig. Da jeg var færdig begyndte jeg på Team Lille My’s fisk indtil skipperen kom og overtog. Hold da’ kæft et cirkus. Vi var helt høje og rundtossede af den adrenalin rus det tætte opløb havde givet os. Vi fik vejet fiskene ind og det så ud til at vi endte på en 9. plads i fladerækken, men vigtigst var det, at vi holdt vores 2. plads i junior rækken. Ungerne var vilde. Team Lille My tog 3. pladsen i juniorrækken, så alle var glade.

Efter præmieoverrækkelsen tog Christina ungerne med i bilen hjem. Jeg hjalp med oprydning efter cuppen og Team Lille My hentede lige noget mad til hjemturen. Vi fik sagt farvel og så tøffede de hjemover til Onsevig. Da vi havde fået ryddet det meste op, fik jeg lov til at sejle hjem. Jeg drønede ud af fjorden og da jeg kom ud i åbent farvand satte jeg farten til 5 knob og satte autopiloten til. Jeg kaldte lige op for at se om jeg kunne fange Team Lille My og sørme om ikke de svarede. Så de fik lige en god- tur-hjem-hilsen igen. Med solnedgangen i horisonten og et fuldstændigt blank vand, fik jeg renset resten af fiskene og ryddet lidt op.

Da det var klaret blev farten sat op og efter 10 minutter lå jeg i Korsør lystbådehavn. Christina kom ned til havnen med traileren for at hente mig. Båden blev hevet på traileren og pizza-manden fik lige et besøg på vej hjem.

Team Emilie takker for et kanon arrangement. Tak til Storebælt Småbådsklub, fiskefamilien, fiskevenner og fiskebekendte. Vi ses helt sikkert til næste år.

Skriv et svar