En sild i kassen

Peter (Team Dylfi) og jeg kom til at snakke om at vi manglede agn i form af sild. Så vi blev enige om at vi skulle et smut på Øresund og fange sild. Måske vi også liiige skulle prøve efter nogle rødspætter eller måske en pighvar.

Da jeg er i fuld gang med at rigge om på Team Emilie båden (mere om det i et andet indlæg senere) valgte vi at snuppe den noget mindre komfortable skude, som Peter er i besiddelse af.

Vi satte hinanden stævne i Helsingør Nord Havn lørdag morgen kl. 07.
Der er jo helt vildt langt derop selv uden båd….men jeg stod der til tiden. Sander var lige ankommet og vi fik rigget båden til. Jeg havde min egen igloo boks med da vi skulle have fyldt begge kasser. Vi fik alt grejet smidt ombord og båden røg i vandet. Peter parkerede bil og trailer, mens jeg fik båden om på den anden side af broen, da næste båd allerede var på vej ned af rampen.
Vi fik lige gjort det sidste klar ved broen, mens kutterne med den karakteristiske “duk duk” motorlyd og en masse forventningsfulde lystfiskere, tøffede forbi os, på vej ud på fiskeeventyr.

Endelig var vi klar. Planen var lagt. Først skulle boksene fyldes med sild. Det var nemt at finde sildene. Det var ikke så høje stimer af sild. De stod lidt spredt. Nogle gange højt andre gang ved bunden, men de var der. Vi tog nogle lange drev hvor der ofte var fuldt hus. Vi lå måske ikke fuldstændig pakket, men der var mange kuttere ude og en del småbåde.

Efter et par timer var resultatet, at min boks var næsten fuld, mens Peter kun havde 1 sild i kassen.

Spøg til side. Helt alvorligt, så kom den sild også fra min boks.

Det ebbede langsomt ud i sildene og vi sejlede over hvor vi ville prøve efter de flade. Strømmen løb med 2-3 knob og vinden var også rimelig kraftig og i samme retningen som strømmen. Det resulterede i at vi drev med 4-5 knob. Et drivanker ville ikke hjælpe. Bakkede vi op mod vinden slog bølgerne ind over. Det gjorde fiskeriet rimelig umuligt. Vi tog turen ned til Ven for at ligge i læ af vind og strøm.

På vej derned fik vi nogle drøje hug og jeg kom til at tænke på Per’s kommentar om at en Trophy banker og at Peters bare skær sig igennem bølgerne. Jeg ønskede lidt at jeg havde haft nyrebælte på, i Dylfi denne dag, så meget bankede den PER! Så det eneste jeg kan konkludere er, at enten så banker bådene lige meget eller også er forskellen at Per ikke er med denne dag. Måske er han så tung at han får båden til at ligge så dybt at den ikke kan banke?!

Ved Ven blev orm, rejer og sildestykker badet. Vi prøvede en del skrænter, men forgæves. Det blev desværre ikke til en eneste fisk hernede. Der lå mange andre både, men vi så ikke andre der fangede noget.

Vi blev enige om at drøne retur og se om Peter kunne få nogle sild også. Tilbage på sildespottet sejlede vi lidt rundt. Nu var området som suget for sild. Ikke en eneste lille bitte sild var at se på loddet. De kuttere der var tilbage lå også midt ude i farvandet nu og var rykket lidt længere sydover. Peter skulle bruge nogle sild til sin familie, så de blev renset mens jeg forsøgte at fiske lidt i blinde. Det blev til en lille hestemakrel som valgte at udfordre en 150grams pirk. Den blev fodret til mågerne.

Så gik turen ind igen og vi kunne komme tidligere hjem. En frisk og sjov tur hvor målet om agn blev fuldendt. Dog kunne det have været fedt med nogle af de røde eller et par velvoksne pighvar, men det bliver næste gang.

Ps for at undgå eventuelle useriøse, fantasifulde, men helt ukorrekte fremstillinger af sandheden, så lad os bare sige at vi fyldte min igloo boks sammen.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.