Båden var endelig klar efter en store opgradering af elektronik.
2 x HDS9 blev det til og en AIS transponder fra em-track. Jeg manglede en fart transducer efter min Garmin blev afmonteret, så en Lowrance fart transducer blev også monteret. Så jeg havde store forventninger til at komme ud og prøve det hele.
Jeg skulle have de to gaster Per og Per med. Jeg forudså at det ville en nem dag at være skipper på. Jeg kunne blot udstikke ordre og sige: Per gør dit og dat, så var der nok en af dem der reagerede 😉
Kursen blev sat mon Klintholm havn kl 04. Per skulle møde os på havnen kl 06.
Jeg var bevidst om at tankmåleren på benzinslugeren lyste, men vi satsede på at V6’eren kunne klare sig ud til Boeslunde som lå på ruten. Nålen var godt nok ved at gå ud af skalaen i den forkerte ende, men vi kom til Boeslunde og drejede ind på den eneste tankstation i byen. Samtlige skærme lyste nærmest provokerende lyst og med fed skrift stod der: Ude af drift.
Der var cirka 8 km tilbage til Korsør, men det var i den forkerte retning. Skælskør lå cirka 16 km væk, men i den rigtige retning. Jeg ved godt at man kan køre langt når den begynder at lyse, men hvor langt i denne bil var jeg i tvivl om. Jeg fandt reservedunken der ligger i båden, frem. Der var vel 2,5 liter benzin i og det fyldt jeg på bilen. Vi kørte mod Skælskør og nåede da også frem uden problemer. I Skælskør blev der tanket næsten 90 liter på Land Cruiseren og efter at Pers Dankort næsten var smeltet i automaten satte vi i gang mod Møn.
Ved Møn broen ringer Per og spørger hvor vi er. Vi holder på Møn broen. Per siger, jamen så holder jeg bag ved jer, men hvad er det der står på din motor Kristian. Hmm 115 siger jeg. Vi begynder at køre og jeg siger til Per i telefonen, nu bremser jeg…er det så os du kører bagved? Ja ja nu bremser ham foran mig, så det er jer. Han fortsætter…men hvornår har du fået lukket til styrehuset….. Jeg siger hvad snakker du om. Langsomt, det er jo tidlig morgen, begynder et lille lys så småt at gå op for mig. Vejen begynder at dreje og jeg kigger i sidespejlet. Ganske rigtigt kører der en bil med båd bag ved os og Per bagerst. Det var Christoff der var klemt inde. Misforståelsen skabte lidt latter J Vi drejede ind på Shell tanken ved Stege og lod Christoff komme forbi. Der blev hilst på Per og båden blev tanket. Inden vi forlod tanken fik jeg et opkald fra en fiske-ven der lige ville uddele et par fif fra deres tur. Jeg takker og bukker 🙂
Jeg havde læst at købmanden ikke var hjemme og derfor ikke kunne åbne tidligt i denne weekend, så vi holdt ind i Stege for at finde automaten til at trække et rampekort i. Den var blot ikke der hvor den tidligere var. Vi opgav at finde den og kørte til Klintholm. Her fandt vi ud af at der var en automat ved havnekontoret. Der blev trukket en billet og båden blev lagt i ved den gamle rampe. Der var næsten ingen vand i havnen og broerne stod med pælene frie. Båden kom i og Per sejlede den over til broen, mens jeg parkerede bilen. Jeg vidste at Kim Big Bandit var i havnen så han fik lige et opkald på mobilen. Det var vist ikke helt planen at han skulle have været så tidligt oppe, men det kom han 😉 Kim og Jesper skulle lige have lidt mere tid til at blive klar, så vi aftalte bare at kaldes ved derude.
Lille My skulle også ud, men Jannick havde fået lidt vrøvl med bilen, så de blev forsinket.
Da jeg kom over til båden og vi skulle til at sejle ud fik jeg set på mit Smartcraft instrument at der var en alarm. En sensor der ikke virkede. Der stod at løsningen var at slukke motoren og starte den igen. Jeg slukkede og ventede et par sekunder. Så startede jeg den igen. Motoren gik igen, men efter 1-2 sekunder går den ud igen. Hmm.. Jeg drejede nøglen igen og den sprang i gang med det samme…men igen kun i et par sekunder, så gik den ud igen. Dette gentog sig 3-4 gange. Jeg tjekkede lidt forskellige ting og forsøgte så igen. Nu sprang motoren i gang og denne gang forblev den kørende. Set i bagklogskabens klare lys havde det mest fornuftige nok været at få tjekket motoren, men omvendt så kunne det jo være et hik i forbindelse med den sensor alarm.
Vi valgte at tøffe der ud af. Et par både mere, blandt andet Salty, stævnede ud samtidig med os.
Vejrudsigten havde været lidt loren, men vi blev positivt overrasket over hvor lidt bølger der var. Det gik med 20 knob mod vores favorit startplads.
Velankommet til spottet begyndte vi at sætte grej. Vi har ikke tidligere fanget på downriggeren og jeg har måske heller ikke fisket optimalt med flasher osv på dem. Denne gang satte vi en flasher med den stive nederst på den ene rig og en flasher med et blink på den anden. Der blev så stacket et almindeligt blink ovenpå. Flasheren fiskede i 80 og 90 fod. De blev sat cirka 1,5-2 meter efter klemmen. Resten af stængerne blev sat efter vanlig mønster og med masser af kobber, toby og Nils Master.
Allerede efter en times tid udløste klemmen til den nederste stang på den downrigger med den stive på. Der blev taget et par voldsomme udløb og vi lod den bare være. Men da der var ryddet et par stænger og gasten Per, der ikke har fanget så mange laks, fik stangen i hånden var der ikke mere fisk på.
Vi satte grejet igen og denne gang gik der flere timer uden nogle hug. Der var en masse fangstmeldinger på VHF’en. Vi var kommet længere nord på og pludselig blev vi kaldt på VHF’en. Det var banditten der ikke ville have at vi kom tættere op til ham, for han fangede fisk. Vi skulle lige have lokaliseret ham på AIS’en og vi tændte begge AIS signalet og fik fundet hinanden og samtidig verificeret at det virkede J Da vi havde fundet Banditten lagde vi selvfølgelig kursen lige i røven af dem.
Lidt efter blev vi kaldt op af Team Helle. De havde også fået AIS sender og ville høre om vi kunne se dem. De havde lige set os, da vi tændte og så at vi lå tæt på hinanden. Vi kunne fint se dem på skærmen, så de var glade.
Så skreg det ene hjul på stangen med den miderste sideplaner…..gode udløb, men inden vi nåede hen til stangen, var fisken igen væk. Drøn frustrerende.
Vi hørte en del snak mellem en trollingbåd og Wind Protector der holder øje med det nye forbudte område. Meget behagelig snak om hvor vi måtte fiske og sejle. Ingen sure miner eller noget. Faktisk meldte Wind Protector at vi skulle skynde os at fange en masse fisk, da de snart begyndte at banke nogle pæle og det måske skræmte fiskene væk.
Vinden var begyndt at tage til og der var faktisk skumtoppe på. Vi snakkede om at hvis det blev ved ville vi nok begynde at trolle så småt ind mod klinten igen. Heldigvis gik der mindre end en time tror jeg før vinden lagde sig igen og havet blev stille og rolig fladere.
Pludselig kom den lyd vi havde ventet på. En knarrer på stangen med en sideplaner begyndte at hvine. Der blev revet line af i en vældig fart. Vi skyndte os at rydde de andre stænger i den side og Per fik igen lov til at forsøge sig, da den anden fisk jo var stået af. Som Per og jeg kækt sagde: Det er altid de små laks der hugger først. Det skulle vi senere bitter fortryde. Nå men farten blev taget af og Per fik knaldet et kamera i panden som kunne forevige hans til dato største laksefight. Hver gang han vandt nogle meter line blev de brutalt taget fra ham igen plus lidt ekstra. Fisken var langt ude og bestemte tydeligt tempoet. Vi havde til sidst ryddet samtlige stænger og også næste drejet båden 360 grader da laksen blev ved med at trække til den ene side. Jeg var klar med nettet og laksen kom første gang til syne. Det var en ordentlig krabat kunne vi straks se. Det så ud til at den var kroget godt, men den var langt fra færdig. Den vendte på intet tidspunkt siden til….den kiggede os an og så tog den afsted igen.
Da den igen kom til båden forsøgte vi at lægge an til landing. Det blev lidt mere besværligt end vi er vant til at 2 årsager. Jeg ville under ingen omstændigheder miste denne fisk ved at lave en usikker netning, derfor afbrød jeg et par gange forsøget med netningen da fisken slet ikke var klar. Men efter en 3-4 forsøg så jeg chancen for at nette og skubbede resolut nettet under den og hev op….laksen var nettet. Den anden årsag var at Per havde rigget stangen med et meget langt forfang og det betød at fisken slet ikke var på siden af båden selvom stangen blev holdt bagover osv. Men den kom ombord og Per var næsten rystet over fighten. Der var ikke meget energi tilbage i ham og jeg kunne se på videoen af det havde taget 24 minutter. Laksen blev gokket og Per fik taget nogle billeder med PR og BR. Fandme en flot fisk på hele 108cm og 13 kg rent.
Nu var humøret steget lidt igen og vi fik sat alt grejet. På et tidspunkt skulle jeg tjekke den ene sideplaner og fik trukket en lille Ørred på 41 cm og flået gæller ind. Den fik et gok og kom ned ved siden af laksen. Det lignede næsten en af de sild som laksen ville have spist.
Endnu engang slap klemmen på downriggeren og der var fisk på flasher med den stive. Men det hold kun et par minutter, så var linen løs igen. Det viste sig at det var linen mellem agn og flasher der var knækket. Æv…det var ellers helt ny line.
Vi fik yderligere 2 tilbud på sideplanerne, men de stod også af. Jeg ved ikke om krogene var sløve eller hvad det var, men vi har ikke mistet så mange fisk før.
Dagen var ved at gå på hæld og vi havde i en times tid trollet mod klinten. Pludselig kunne vi høre Lille My på radioen og vi fik hilst på. De havde desværre ikke fanget noget, men havde mistet et par hug også. Vi begyndte at rydde grej og bedst som vi er ved at være færdige kommer Big Bandit susende forbi et stykke fra os, kan vi se på AIS’en. Vi sætter kursen mod Klintholm og indhenter Big Bandit. Vi følges det meste af vejen og ville lige slå forbi og hente Team Lille My, men de kaldte op og meddelte at de også var på vej ind, så vi kunne bare fortsætte.
I havnen sejlede vi over til den gamle rampe og lagde først til ved kajen. Her skulle fisken lige studeres igen og vi skulle lige klargøre det sidste inden transporten hjem. Men da jeg skulle starte motoren igen, skete der intet. Der lød et lille klik fra motoren når man drejede nøglen, men ellers intet. Jeg prøvede mange ting, men måtte indse at slaget var tabt. Lille My blev kaldt op. De var på vej ind i havnen. Jeg fik dem til at sejle over til os og fik et lift over til rampen. Båden blev trukket op mens humøret stille og roligt dalede igen. Tanken om en udgift på reparation af motor er ikke lige velanset her mens fruen er begyndt at læse igen.
Vi fik sludret af med Big Bandit, Kim og Jesper, samt Jannick og Ida. Per fik renset fisken og så gik turen ellers hjemover igen. Vi snuppede lige en fransk hotdog på tanken på vej hjem og ekspedienten havde hørt rygter om en 13 kgs laks. Så Per havde nok også provianteret her 😉
En dejlig start på laksesæsonen for Team Emilie. Nu afventer dommen over motoren….
Update: Det var starteren på motoren der var gået. Nærmere noget med kullene der sidder i. Derfor kan den starte når motoren er kold og ikke når den er varm. Starteren er skiftet og sensorne aflæst. Ingen problemer og motoren spinder igen
Konge læsning 😀