Efter et Trolling Master som ikke gik helt som forventet, havde jeg stadig store ambitioner om at fange nogle flere laks. Jannick og jeg havde ved årets start, talt om at i år skulle være året hvor vi virkelig gik all-in på fiskeriet. At vi så sidder her begge 2 midt i maj måned og kun har været afsted 2-3 gange efter laks er helt ufatteligt. Vi kan ikke rigtigt blive kloge på hvad der ramte os, andet end hverdag, familie, arbejde, aftaler osv.
Søndag åbnede sig en mulighed for at komme afsted. Jeg havde set en del beretninger fra både Simrishamn og Hasslø, så Møn trak ikke helt vildt, selvom jeg er sikker på at der er laks at fange dernede endnu. Simrishamn er jo nærmest sagnomspunden for mig, som aldrig havde været der før. Jeg har læst utallige beretninger om fangster med denne havn som udgangspunkt og om havnefogeden Jan Ljunggren, som jo desværre er gået bort for nogle år siden. I Niels vestergaards film om småbådsfiskeri og i utallige youtube klip går den berømte laksehavn også igen. Sander fra Team Dylfi begyndte også at røre på sig. Han ville gerne til Simris og fiske og spurgte om jeg ville med. Nu begyndte det at ligne noget. Silas insisterede på at han skulle med. Fedt at knægten er begyndt at interessere sig så meget for fiskeriet. Han siger også allerede, at han skal have båd, når han bliver voksen. Fedt! Jeg foreslog så Sander at han kunne sejle med os i stedet. Godt nok er hans båd 3,5 cm længere end min BÅD, men til gengæld sejler han jo champignon (det er bevidst stavet sådan) og Yamaha……og den versus kamp ved vi jo godt hvem vinder.
Aftalen blev at Silas og jeg kørte til Simrishamn søndag kl. 03. Sander ville selv køre, da han får mindreværdskomplekser, hvis han ikke kører i sin store BMW. Hvilket jo i virkeligheden er en mellem BMW….eller er det faktisk den mindste? 😉 Båden blev gjort klar og vejrudsigten tjekket et par gange. Jeg synes ikke det så sådan 100% godt ud, men der ville blive flad vand mellem 8-16 efter hvad udsigten lovede. Vi tog chancen og afsted det gik. Silas sov heldigvis næsten hele vejen, kun vækket af politiet ved grænsen, som skulle vide om jeg var hans far.
Hold nu k*ft der er langt til Simrishamn. 3 timers kørsel og jeg kom endda ud over landet, da min GPS ledte os lidt på afveje. Fik senere et tip fra Bøge om at tage 11’eren hjem og det må siges at være en noget bedre vej. Nå men da vi havde 15 minutter igen, ringede Sander. Det blæste stadig meget i havnen og folk var begyndt at trække deres både op. Ahmen for pokker, hele den vej for ikke at kunne komme på vandet, tænkte jeg. Vi fortsatte dog til havnen og blev mødt af Sander. Vi fik lige studeret havnen og set mindestenen for Jan. Når vi spejdede ud over vandet kunne vi godt se at der var skumtoppe på, men det så stadig ret fladt ud og vinden kom fra land. Vi blev enige om at smide i og sejle ud for at se hvordan det så ud. Bøge var også heroppe med Macrellen. Han havde haft et godt fiskeri de sidste dage, men valgte at sove længe denne morgen pga. vinden.
Vi tøffede ud af havnen og satte kursen ud mod nogle spots vi havde fra andre. Der var lidt bølger og vi blev enige om at sætte grej allerede efter et par sømil. Jeg har aldrig fisket med agn før til trolling, men har jo hørt så meget om det her fiskeri med løjer. Så denne gang havde Per skaffet mig nogle skaller og så havde jeg sat et meat-rig fra Diabolic sportfishing efter en flasher for at prøve det. Skallerne passede ikke helt i, men det lykkedes. Den kom nederst i 90 fod og så ellers stacket med blink. Silas var desværre blevet dårlig af de halvstore bølger, så han blev tvunget til at spise en halv bolle og drikke noget vand. Så blev han pakket ind i sin dyne og sat i stolen. Der gik ikke 5 minutter så snorksov han. En halv times gik og farten spillede perfekt. Stangen med skallen blev pludselig udløst, men ingen udløb. Den stod der bare, let bøjet. Jeg tog stangen og begyndte at hive lidt ind. Der var noget på, men det virkede som en torsk med åben mund. Ikke speciel tung, men nok til at man kunne mærke at der var noget på. Det var lidt underligt, men jeg vækkede alligevel Silas og spurgte om han ville hive fisk ind. Det ville han gerne og sprang op af stolen. Han fight et fighterbælte på for bedre at kunne styre stangen og så trak han ellers fisk ind. Det blev kun til et par små, meget korte, udløb, men pludselig kom der en fin laks til syne ude bag båden. Vi havde ikke ryddet alt for meget grej, da vi stadig var lidt usikre på størrelsen. Bølger og strøm gjorde at vi lå lidt skråt og fisken var på et tidspunkt ved at ryge ind i de andre downrigger liner, men med lidt hjælp fra Sander, fik Silas styret udenom dem. Kort efter kunne vi lande en fin 6,5 kg laks til Silas. Han var pavestolt og glad. Det samme var vi. Missionen var lykkedes. Fisk ombord. Det kunne ikke være bedre og så på vores skalle. Meget sjovt. Nu var Silas helt frisk og vejret blev bare bedre og bedre. Solen kom op og vandet blev fladt.
Vi var nu ved rigtig godt mod og optimismen var ikke til at skyde igennem. Det skulle nok blive en god dag. Flaget blev hejst.
Alt grejet blev sat igen og vi vendte rundt for at gå ned over punktet igen. Der var gode lodninger og masser der lignede laksebuer. Vi hørte ikke om så mange meldinger over radioen, men vi troede på det. Silas smed sig i kabinen og så en film. Sander og jeg snakkede taktik og han lærte en hel del, vil jeg sige 😀 Faktisk fik han så mange tips at han lige måtte sunde sig for at kunne kapere det.
Efter at have sundet sig lidt, måtte vi have gang i lidt pjat med Per, som jo ikke kunne komme med ud denne gang. Så der blev sendt lidt omskrevne bibelske citater med udgangspunkt i fiskeriet, mellem Sander og Per.
Lyden fra en knarrer fik os dog hurtigt op i gear igen. Det var en overfladestang der var udløst. Denne gang var det Sanders tur. Han fik stangen i hånden og der var pres på. Af en eller anden årsag, som jeg stadig funderer over, så gjorde vi alt omvendt af hvad vi plejer at gøre. Jeg startede med at tage farten af båden og Sander begyndte at fighte laksen med det samme. Jeg begyndte at rydde grej, men laksen havde fart på og svømmede flere gange op mod båden. Vores planerboard kom længere og længere bagud pga. den lave fart. Nu så faretruende at jeg måtte sætte fart på igen. Det var bare for sent. Laksen gik nu helt oppe ved planerboardet og sekundet efter at Sander havde sagt at vi skulle have mere fart på, så valgte laksen at springe op i luften og skæbnen ville at den faldt ned på den anden side af planerboard linen.
Så nu var linen til laksen viklet ind i planerboardline og de 4 resterende liner på planerboardet. Shit….et hektisk forsøg på at redde det hele ud, lykkedes næsten…. vi har fået stangen fri af alle liner, på nær en. Men det var desværre også nu at krogholdet ikke længere holdt. Bedst som vi troede det ville lykkedes at vikle det hele fri, så slap fisken altså med skrækken. Det var noget biip. Noget biip biip… og mere biip.
Vi måtte videre for der var jo fisk. Bøge havde fået dobbelthug tæt ved os og kaldte op. Han synes vi lige skulle prøve en tur i hans spor og det gjorde vi. Grejet blev sat igen og vi fiskede videre med stor optimisme, men også lidt røde øre over fejlen ved sidste laks. Klokken nærmede sig 14 og vi vidste at der skulle komme noget vind ved 16 tiden. Igen flænsede lyden af en knarrer, luften. Det var nu i 30 fod på riggen. Laksen tog et par udløb mens vi lige diskuterede hvem der skulle tage den. Det endte med at det var skippers tur. Jeg tager stangen ud af stangholderen og næsten i samme sekund, rettede stangen sig op og fisken var væk. BIIIIIIIIIIIIP!!! Bip bip bip…..!
Vi fortsatte fiskeriet, men var egentlig aldrig nået hen til de punkter vi havde udset os. Klokken nærmede sig 15 og nu begyndte det at blæse op. Vi blev enige om at trolle mod havnen så længe vi gad. Allerede efter 10 minutter havde vandet rejst sig så meget, at vi blev enige om at pakke sammen. Det blev en lidt hård tur ind med 12-14 knob, men til gengæld tog det ikke meget mere end 15-20 minutter.
3 tilbud blev det til og det er egentlig godkendt….dog skulle alle 3 jo have været ombord. Vi fik hevet båden op og jeg fik renset fisken på det berømte rensebord.
Herefter gjorde vi klar til turen hjem.
Sander takkede af og satte kursen hjemover. Vi røg lige på tønden og derefter satte vi også kursen hjemad. Nu via rute 11, en meget bedre vej at køre. Der var fandme lang vej hjem. Jeg brugte tiden på at ringe til alle dem der skulle have rapport, men sulten var også begyndt at melde sig. Vi holdt ind ved en MacDonalds, som viste sig at være Sveriges langsomste MacDonalds. 28 minutter for en hamburgermenu og en BigMac menu. Så meget for fast food. Mens vi stod derinde, kom en dame hen til mig. Hun startede med at tale til mig og der gik lige et par sekunder før jeg fik omsat det hun sagde til noget forståeligt. Men hun havde set, at lige da vi drejede ind på parkeringspladsen, så var lygtebommen faldet af i den ene side. Så selvom de ikke skulle ind på MacDonalds, var hun alligevel holdt ind og gået ind for at finde mig. Det var fedt og tack så mycket. Jeg fik sat lygtebommen på igen og nu kunne vi komme afsted igen.
Kl 21. var vi hjemme igen og jeg smed bare bil og båd i indkørslen. Laksen på køl, knægten i seng og så sov jeg på sofaen. 18 timers udflugt var slut. Jeg kører helt sikkert til Simrishamn igen en anden gang, men aldrig uden overnatning. Det er jeg sgu blevet for gammel til.
