Jeg synes overskriften virker så bekendt, så måtte lige søge i gamle indlæg og minsandten om ikke der var et par indlæg med samme tema … suk.
Nå, men vi må hellere komme i gang med beretningen, som jeg allerede nu kan afsløre er lidt mager på fisk. Til gengæld er den fyldt med nervepirrende spænding og tonsvis af humor…
Peter fra Team Dylfi havde sms’et mig i dagene op til weekenden. “Er Team Emilie klar til at komme på vandet?”. “Lørdag ser god ud” osv. i samme dur. Jeg talte lige med Per og han havde faktisk fri og kunne godt tage med. Per argumenterede lidt for Storebælt og de flade, men Peter ville på Køge Bugt efter havørreder. Vi blev enige om at vi smuttede med på bugten. Peter skulle have Bøge med som gast.
Vi aftalte at der var afgang fra Køge Marina kl. 9. Per skulle direkte til aftensmad hos sine svigerforældre, så han kørte selv. Vi sad om fredagen og planlagde lidt omkring hvor vi ville fiske. Vi smed også et par snøre ud i det virtuelle net for at se om der var nogle der havde nogle fif. Vi var heldige og et par gode fiske kollegaer, der har mere kendskab til bugten end vi har, valgte at dele lidt ud af deres kendskab. Fedt og tak. I ved hvem I er.
Vi kom til at snakke om hvor lang tid det tog at køre til Køge. “22 minutter” siger Per. Jeg kaster et hurtigt blik over på ham og så flækker vi af grin. “Kan du køre på tværs af Sjælland på 22 minutter” siger jeg så.. “Jeg kan komme alle vegne på Sjælland på 22 minutter” svarer Per og så flækker vi af grin igen. Nå men planen var at vi ville lande cirka kl. 8-8.30 i Køge Marina lørdag morgen. Målet var en havørred eller 2 og måske et par torsk. Silas blev inviteret med, men han kom sent hjem fra besøg hos sin fætter med farmor og farfar, så han var meget træt og sprang fra. Jeg ved snart ikke hvad der skal blive af den knægt! Hehe..
Båden var pakket og klar, så da vækkeuret ringede. sprang jeg ud af sengen. Jeg glædede mig til at få afprøvet fyret. Det kunne være fedt at sidde i 20 graders varme og nyde fiskeriet. Jeg kom til at tænke på at jeg ikke havde haft motoren startet efter at jeg havde haft hele båden skilt ad for at montere fyr. Jeg smed lige lidt værktøj i bilen, bare for en sikkerheds skyld og så var det afsted.
Da jeg ramte Ringsted skiltet på motorvejen, ringede Per. Han skulle lige høre om jeg var kommet afsted. “Hvor langt er du?” Spurgte jeg. Per svarede “Jeg er lige omkring Slagelse….så jeg er der om 22 minutter”…. Så var der en længere pause hvor vi begge var ved at kløjes i et grin. Ja det er jo nok lidt som man siger…..”man skulle nok have været der”. Men det var fandme sjovt. Vi lægger på og et minuts tid senere bliver jeg overhalet af en bil, der kører med en fart der gør at jeg dårligt når at opfatte den. Jeg tænkte “Gud ved om det var Per?”.
Jeg ankom til Køge Marina med Per i røven. Vi har aldrig være i Marina’en før, men det var en flot sted og en fin rampe. Peter holdt allerede og var ved at klargøre Dylfi båden, mens han ventede på Bøge. Brian som jeg kender fra Storebælt Småbådsklub var også kommet med sin båd. Han havde allerede lagt i og lå ved broen og ventede. Vi parkerede bag ved Peter og begyndte at klargøre baylineren..
Per småsludrede med Peter og som altid er der intet seriøst over det. Per siger “Vi har jo fået kineserfyr, så hvis du pludselig ser en eksplosion ude i bugten, så er det bare os”. Peter svarer med noget, der efterlader et skønt billede på nethinden. “Det bliver ligesom en sauna hvor der sidder 2 fede nøgne mænd og tæver hinanden med grene”. Der er vist en der er misundelig, for han siger det, mens han er ved at tage sin store flydedragt på. Kort tid efter gled endnu en bil og båd ind bag ved os. Det var Søren Vesth der også skulle et smut ud i hans nye Explorer. Vi fik slået en sludder af og herefter var vi klar til rampen. Da Peter stadig ventede på Bøge, lod vi Søren sætte i først. Da Søren havde parkeret, gjorde vi klar til at bakke til rampen, men da jeg havde sat kort i og bommen var gået op, så kom der lige en lastbil og parkerede på tværs af rampen, godt nok helt oppe, men det var ikke meget plads til at komme rundt med bilen. Det lykkedes og jeg fik sat i. Søren riggede stængerne til i Explorer’en. Han ventede også på en gast. Jeg glædede mig til at få startet motoren, så jeg lige kunne få fyret op under fyret og de andre kunne blive misundelige. Peter havde fået lagt Dylfi i og Bøge var også ankommet. Så de lå på den anden side af broen og riggede stænger til. Jeg satte nøglen i og drejede den halvt. Den velkendte lyd af Smartcraft der melder alt ok på batteri og systemer. Jeg drejer nøglen det sidste stykke og ………ingenting. Absolut ingenting sker der. “HVAD NU!” nærmest skriger min hjerne, mens jeg kigger omkring på instrumenterne. Jeg prøver igen. Samme resultat. Prøver igen…og igen…og igen….men lige meget hjælper det. Der sker intet. Søren, Per, Peter og Bøge snakker løs på broen. Brian er allerede sejlet ud. Jeg må bide i det sure æble og bekendtgør højlydt at lortet ikke vil starte. Straks kommer der kommentarer med at jeg skal købe Yahama og alt muligt andet. Det er jo kærligt ment (eller er det?). Per spørger til om det kan være samme problem som vi havde på Bornholm til Trolling Master. Her var det en defekt hovedafbryder, der drillede os. Men det var det ikke. Den var nemlig skiftet. Jeg åbnede ned til batterierne for at se, men fik langsomt ro på så jeg kunne tænkte, mens alle drillerierne føg om ørene på mig. Der var jo strøm ned til motoren, for brændsstofpumpen kørte når jeg drejede nøglen. Smartcraft meldte også rigeligt med strøm på batterierne. Så begyndte jeg at kigge på kontakten til dødemandsknappen. Den stod rigtigt, men blev lige vippet et par gange. Søren spørger om den står i frigear, for hvis ikke den gør det, så opfører motoren sig sådan. Jeg tjekker…jo den er i frigear, men der sker stadig intet. Søren ønsker held og lykke med motoren og får lige tilføjet (med et glimt i øjet) at det nok ikke er lige nu jeg skal optage en gør-det-selv video og så tøffer han ud med sin gast. Jeg opdager nu at selvom jeg trykker knappen ind på gearhåndtaget så kan jeg kun trykke det cirka 5 cm frem. Nu indser jeg at selvom håndtaget mekanisk står i frigear, så er motoren det formentlig ikke. Jeg har fået sat håndtaget forkert på da jeg monterede det. Jeg henter værktøjet i bilen, men opdager at jeg ikke har fået de store toppe med, så jeg kan få afmonteret håndtaget. Heldigvis har Bøge værktøj i bilen og jeg låner en top af ham, som passer. Nu får jeg afmonteret håndtaget, mens Bøge siger “måske du skulle nøjes med at trykke på de der computerknapper høhø”.
Håndtaget kom af og jeg trykkede den røde frigear knap ind og kunne nu sætte håndtaget på længere omme. Jeg drejede forsigtigt fremad og pludselig kunne jeg mærke at den røg i at hak. Jeg tog håndtaget ud og satte den ind i frigear “hullet” igen og prøvede motoren igen. Nu sprang den i gang med det samme. “THANK GOD!” tænkte jeg og fik samlet det hele igen, mens Per kørte bil og trailer op på parkeringspladsen. Imens underholdt Bøge med fif fra øverste hylde. Fx så var det meget vigtigt at blinkene…hold nu fast…..fik vand på begge sider! Hehehe…
Nå endelig var vi klar til afgang. Jeg skulle lige have givet lidt igen og spurgte om Team Besse var klar…eller om de hellere ville kaldes Team 50+ … Peter gryntede og så sejlede vi ud af havnen. Jeg tændte for varmen og allerede kort udenfor havnen, havde vi 10 grader i kabinen.
Vi starter stort set udenfor havnen med at sætte lidt grej. Pga. problemerne i havnen havde vi ikke fået rigget så meget til. Så vi satte autopiloten og begyndte at rigge til og sætte grej. Der var stort set havblik og fint vejr. Vi kunne se de andre både ligge tæt omkring os. Der var faktisk nogle fine lodninger af både fødefisk og “buer” flere steder, men der var desværre også en masse møg i vandet.
Vi satte en dipsy og et par sideplanere i hver side. Så var planen at vi også skulle have sat en en downrigger stang i hver side. Jeg riggede downriggeren til, men ak og ve…. Hvert eneste år har jeg haft bøvl med stikkene. De irer for et godt ord og jeg har forsøgt at rense, sprøjte og alverdens ting for at sikre dem mod ir. Sidste år lavede jeg endda om på mit strøm, så jeg fik større kvadrat ned til donwriggerstikkene. Slukøret satte jeg mig ind i varmen, der nu var steget til omkring 17 grader. Fandme nej tænkte jeg og fandt lidt værktøj frem. Ud og skrabe det ene stik og så kom der liv i den downrigger. Da jeg hev stikket ud fra den anden downrigger, blev et af benene fra han stikket, siddende inde i hun stikket… ahmen for helvede!!. Nu er der bestilt nye stik. De fleste anbefaler Scotty stikkene, så det prøver jeg.
Nå men tilbage til fiskeriet. På trods af de gode lodninger ind i mellem, så blev det kun til tang, tang og atter tang. Vi snakkede med både Søren, Brian og Peter flere gange, men alle kunne melde om tang og ingen fangster. Dog havde Bøge haft et tilbud lige da de satte første stang, men den var hoppet af igen.
Vi måtte tit ud og tjekke grej og rense for tang, men der gik længere og længere tid i mellem at Per var ude. Jeg tænker at det havde noget med de 20 grader i kabinen at gøre hehe. På et tidspunkt sejler Brian forbi os og jeg siger til Per “Sejler han ikke meget stærkt med alt grejet ude?” Per svarer “Jo han er jo faktisk oppe og plane” og så bryder vi ud i et stort grin igen. Det gjorde Brian selvfølgelig ikke, men det var meget sjovt. Per mumler ud mellem tænderne “Sikke et eldorado af et fiskevand” med slet hentydning til vores Øresundstur og så falder han i søvn i den dejlige varme kabine. Det skulle han ikke have gjort.
Klokken nærmer sig efterhånden 15 og vi havde aftalt at være inde senest kl. 16 for at Per kunne nå sin aftale. Selvom det kun tog ham 22 minutter at nå til Kalundborg 🙂 Vi brugte det sidste kvarter op til kl. 15 på at sejle helt ind til molen ved havnen og så kastefiske lidt. Der skete heller intet her. Kort tid efter kom Peter og Bøge sejlende og vi tøffede i havn sammen med dem. Da Per jo havde parkeret bilen og jeg ikke lige vidste hvor, så gik han op efter bilen og jeg begyndte at rigge båden af.
Der gik laaang tid uden at Per dukkede op. Jeg forsøgte at ringe til ham, men han tog den ikke. Jeg havde fået båden rigget helt af og stod nu bare og ventede. Endelig drejede Ford’en rundt om hjørnet og Per steg hurtigt ud og sagde “Det er ikke så godt … der er sket et lille uheld”. “Har du bulet bilen eller hvad” spørger jeg. Det viser sig at da han satte lygtebommen på da han skulle køre op med traileren, så fik han ikke spændt låsen. Så da han henter traileren og kører tilbage mod rampen, så falder lygtebommen af og knuser faktisk begge lygter. Heldigvis kan vi samle lygterne sådan lidt interimistisk og der er lys i alle lamper.
Det ene håndtag til at låse bommen med er også splintret. Per er lidt slukøret, men det er jo hvad der kan ske (hundehoved, hængerøv, lusede amatør!!) så pyt med det. Det er jo bare penge og arbejde at få det fikset. Nå så har jeg vist kørt nok på ham. Per kører mod Kalundborg og jeg siger lige farvel til Peter, der står og gør båden klar til afgang på traileren. Der har været selskab på restauranten der ligger lige ved rampen og folk er ved at køre hjem. De skal forbi Peter og det er lidt svært da der er en stor række sten på hver side af vejen. Et ældre par i en stor Volvo forsøger at klemme sig forbi. Vi kan se det er ved at gå galt og Peter går hen for at køre sin bil og båd længere frem og jeg går ud på vejen og vinker febrilsk ad det ældre par da jeg kan se at de kommer til at ramme stenen. Jeg ved ikke om det er frygten for ham den tykke fisker der vinker ad dem eller om det har været lige hyggeligt nok inde på restauranten, men jeg bliver i hvert fald ignoreret totalt og manden fortsætter med det resultat at kofangeren skraber højlydt hen over kanten på stenen. De ikke så meget som fortrækker en mine, men fortsætter blot forbi mig.
Jeg fik sagt farvel til Peter og så gik turen hjemad. Det var startet katastrofalt ud, men endte med at blive en dejlig tur på trods af manglende skæl ombord. Nu satser vi på nytårstorsken i mellem jul og nytår.
Sidst men ikke mindst, så fangede jeg denne på undervandskameraet. Umiddelbart tænker jeg en blæksprutte af en art. Pga formen. Det virker ikke som om der er en hale. Hvad tænker I?
