En smuttur på bæltet

Det er godt nok længe siden jeg har været på vandet. Egentlig havde jeg heller ikke tid nu, men Peter fra Team Dylfi tilbød en smuttur på Storebælt, så jeg valgte at springe på.

Peter skal på Odden i morgen, efter makreller, så selvom de fleste der var på vandet i dag, gik efter makreller, så satsede vi på de flade.

Vi tøffede ud ved 7.30 tiden og vi bankede ud til første fiskeplads.

Ned med agnen…. desværre drev vi næsten 2 knob, så det droppede vi igen. Ny fiskeplads blev valgt og nu drev vi perfekt. Det blev et sandt bonanza fiskeri….men desværre kun med bitte små isinger.

De blev ved og ved. Vi flyttede pladser flere gange, men det var som om at der kun var små ising. Vi fik dog også del arter. 7 for at være nøjagtig. Jeg fangede 3 små ulke.

Vi tog begge bitte små torsk. Sander fik hvilling. Vi fik også et par rødspætter hver og til sidst fik jeg en krabbe.

Det lykkedes kun at fange 2 brugbare fisk. En lille rødspætte og en ising.

Vi hilste og lige på hos Team Batsi.

På VHF’en kunne vi forstå at det var svært fiskeri overalt. Der var mange både ude. Man kan jo tænke lidt om det har noget med alle de udledninger af spildvand i Agersøsund at gøre. Hvis du fisker i Storebælt, så husk at give din mening til kende, om fiskeriet, i denne lille brugerundersøgelse.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.