Sidste søndags deltog Team Emilie i Storebælt Småbådsklubs klubmesterskab. Det var tur 8 ud af 9, men desværre har Covid19 pandemien gjort et stort indhug i de ture der har kunnet lade sig gøre.
Denne tur blev holdt i sikkerhedens tegn omkring Corona. Bådene blev sat i en ad gangen pr team og skippermødet blev afholdt over VHF radioen.
Turen var en tur efter alle arter som er på pointlisten til Storebælt cuppen. Så det gjaldt om at finde en masse arter. jeg havde min faste gast Per med, men Sander fra Team Dylfi var også med som gast. Vi har dels løbende været sammen som en del af en meget lille corona-fiske-boble og så er Sanders båd på værft og er ved at få monteret en sprit ny motor.
Da skippermødet var holdt, sejlede alle 11 både (der var 13 tilmeldt, men 2 både måtte udgå på dagen) ud af fjorden og blev spredt på Storebælt. Nogle sejlede mod langelandsbæltet, andre mod syd og nogle mod nord. Vores plan var lavbroen, med nogle stop undervejs på diverse spots.
Første spot var en punkt hvor jeg har snuppet en 920grams skrubbe tidligere. Vi dyppede hurtigt et par orm på spottet, men efter 2 drev og 10 minutter uden hug, skyndte vi os videre. Der var kun lidt over 6 timer og da Sander (herefter kaldet Dr. Dylfi) også skulle stå for indvejningen som formand for klubmesterskabsudvalget, så skulle vi være inde i god tid.
Vi satte kursen mod lavbroen, men på vej derover vil Dr. Dylfi gerne lige prøve en rødspætte spot som han kender. Vi stopper lidt fra punktet, da jeg synes det ser bedre ud 🙂 Ned med orm og vupti så har Dr. Dylfi rødspætte på. Det er super, så er vi det rigtige sted. Det er ikke en team konkurrence, så det gælder om at vi alle får så mange arter som muligt. Så Per og jeg fisker videre og får også spist vores orm flere gange, men fange en rød…det kan vi simpelthen ikke. Dr. Dylfi fanger heller ikke mere. Nå joo en lille ising bliver det til for mit vedkommende, men ikke en der holdt målet.
Vi drøner videre til lavbroen hvor Per og jeg skovler ulke op, mens Dr. Dylfi ser slukøret til. Per og jeg fanger nok 8-10 stykker hver, men Dr Dylfi bliver mere og mere knotten over ikke at kunne fange en ulk. Vi fanger samtidig en masse hvilling også.
Efter mange mange mange forsøg på at hjælpe Dr. Dylfi til at fange en ulk, lykkedes det endelig. Han får en lille bitte ulk. Herefter går turen mod et knurhane spot, som også gemmer på andre overraskelser.
Per fisker med et fladerig med sild og reje. Pludselig er der et solidt hug på hans rig. Først tror jeg det er bunden, men Per siger at der er en god fisk på. Langsomt for han pumpet fisken til overfladen og jeg tror først det er en stor torsk, men det viser sig at være en flot lange på hele 3,6kg.
Mens Dr. Dylfi og Per fejrer den flotte lange, fisker jeg videre. Det er jo trods alt et konkurrence og vi ligger på knurhane spottet. BUM så er der hug og jeg fanger en flot rød (grå) knurhane.
Så går turen over efter nogle sild og dem får vi alle tre. Så er tiden ved at være brugt og vi skynder os retur til Skælskør havn. Det var en skam det ikke var en team konkurrence for vi havde nogle gode fisk.
Samlet set endte Per på en 1. plads på dagen, jeg endte på en 3. plads og Dr. Dylfi på en 6. plads.
