Egentlig er det jo laksesæson og vi har kun været på en tur indtil videre. Men vejrudsigten var virkelig dårlig for Møn og på vandet det ville vi.
Per O i Team Rejen havde også planlagt en Møn tur, men ændrede det til Øresund. Ham og gasten Patrick havde valgt at tage til Rungsted havn om fredagen og ville så sove derinde. I løbet af lørdagen fik jeg en masse rapporter fra Per. De gjorde det fantastisk og fangede en hel del torsk og sørme om de ikke også fangede 2 havørreder også. Per fik en på flot havørred på 2,6kg og Patrick fik en på 1,125kg.
Virkelig flot fisket. Efter en del samtaler med Per omkring fiskeriet, blev vi enige om at vi ville tage til Rungsted søndag og fiske. Når Team Rejen kunne fange ørreder, så kunne vi også!
Vi talte lige sammen med Peter på Team Dylfi og de havde også været lakseklar, men blev også hjemme på grund af vejret. Peter og Uffe (som vi havde fornøjelsen af at være sammen med til Trolling Master) ville også med på Øresund søndag. Så afsted det gik. Søndag morgen kl. 05.30 lettede Mondeoen fra Korsør med Emilie II på krogen og Per I og Silas som passagerer. Per kom direkte fra en nattevagt, så han manglede i den grad søvn. Så på vej til Møn vil han gerne hvile sig lidt, men morgensolen stod skarpt ind i bilen. Men det er der jo råd for.
Vi landede i Rungsted havn kl. 07, stort set samtidig med Dylfi. Per O og Patrick havde overnattet i båden igen og kom ned til rampen for at tage imod os.
Da vi havde sat i og bilen var parkeret, skulle Silas og jeg lige runde toilettet. Team Rejen gik over for at klargøre deres båd og ville så sejle ud . Peter i Dylfi ventede på os. Sammen gled vi langsomt ud af Rungsted havn med forventninger om masser af torsk og store havørreder.
Vandet var ikke helt fladt, men de havde lovet mindre vind og mindre strøm i løbet af dagen. Vi sejlede lidt sydover ned mod Vedbæk havn, men satte hurtigt grejet. En på downriggeren, en på sideplaner og en på dipsy diver. Der gik måske kun et kvarter, så kaldte Dylfi op på radioen. Så havde de 2 torsk i kassen. En lille snert af frygt bredte sig i maven. Det var da fint, men hvorfor havde vi så ikke nogen endnu. Kort tid efter kaldte Rejen op. Så havde de torsk. Der skete stadig ikke noget hos os. Irritationen tog til. Der blev skiftet grej flere gange. Jeg ringede til Per O og hørte hvordan med farver og fart. Per O er normalt ikke så teoretisk omkring sit fiskeri, som han plejer at sige: “Jeg fisker jo bare”. Per sagde at det eneste han måtte medgive, var at alle deres torsk var taget på samme blink, med en gul stribe på. Så var det afgjort og vi skiftede til nogle flere blink med gult på.
Kort tid efter gik Pers sideplaner. Den forsvandt helt under vandet og var svær at trække ind, så vi valgte at tage farten helt af. Ind i mellem måtte jeg lige sætte i gear for at alt det andet grej, som ikke var taget ind, ikke skulle ryge helt i bund. Per står og fighter sin torsk og pludselig bukker dipsy stangen i min side sammen. Næsten som et laksehug. Der bliver revet line af hjulet og Silas kommer ud og tager stangen. Nu fighter både Silas og Per torsk. Kort tid efter kan jeg nette 2 torsk. Endelig kunne vi kalde op på radioen og sige at der var torsk i kassen. Det var dejligt.
Vi fortsætter med at trolle sydover. Vi begynder nu løbende at få hug fra torsk. Per siger ind i mellem at hvis vi skal have ørred, så skal vi sejle stærkere, men det er som om at jeg ikke helt hører ham. Vi taler lidt om at sejle ind på lidt lavere vand og jeg siger til Per: “Jo lavere vand, jo dybere er det”. Pers ansigts udtryk ændrer sig, mens han siger: “aaahhhhh…..kan det nu også være rigtigt”. Jeg bliver lidt irriteret og gentager: “Jo lavere vand, jo dybere er det”….og mens ordene kommer ud af min mund og når mine øre, kan jeg godt selv høre at noget er galt. Per står stadig med samme udtryk. Så flækker vi begge af grin, men jeg nærmest råber: “Nej sgu da … jo lavere vand, jo VARMERE er det”, men det er lige meget for vi er begge helt ødelagte af grin.
Vi sejler stort set i røven af Team Rejen.
Radioen skratter og vi kan høre Patricks stemme: “Så står skipper med ørred. Den springer ud af vandet bag ved båden”. Vi kigger på hinanden…. det er 3. ørred til Team Rejen på 2 dage.
Nu blev stemningen lidt mere anspændt og vi holdt godt øje med grejet og var sikre på at nu ville der hugge en ørred liiiiige om lidt…. tiden gik…. intet skete…. eller jo… cirka et kvarters tid efter, kunne vi igen høre den irriterende lyd af Team Rejen på radioen: “Så har vi en ørred mere ombord”….. ahmen hvad fanden!!! Det var dog en undermåler som blev genudsat. Per O var dog lidt forbavset over at de ikke fik flere torsk, dem havde de fanget mange af dagen før. Men altså … 4 havørreder på 2 dage. Det er sgu en fin statistik. Godt fisket gutter!
Nå men uden mad og drikke dur helten jo ikke. Så vi får grillet lidt mad og tænker at nu skal det hele nok blive meget bedre.
På et tidspunkt flyver en måge hen bag vores båd…den cirkler lidt rundt og styrt dykker så mod en af vores agn. Den hugger flere gange og jeg siger til Per: Nu har vi sgu snart en måge på krogen. Peter fra Dylfi båden, har investeret i en drone til at tage nogle fede videoklip under fiskeriet og han har den faktisk med på vandet denne dag. Per siger: Det der…det er sgu ikke en måge…det er Sanders drone og han laver spionage lige nu.
Da vi har grint lidt af, så ringer jeg til Peter. Fortæller ham at han skal flyve sin skide drone hjem og lade os fiske i fred. Mens jeg selv skrald griner af joken, tænker jeg samtidig over at der er ufatteligt stille i den anden ende af røret. Da jeg er færdig med at grine siger Peter: Ja dronen har været oppe, men den crashede da jeg skulle lande den. Den endte godt nok i båden, men smadrede glasset til kameraet
Heldigvis havde Peter jo optagelserne fra dronen havde været i luften….eller det vidste sig faktisk at i Peters panik for at få stoppet dronen efter crash, havde han glemt at stoppe optagelsen og så er den ikke gemt. Bedre held næste gang Dr. Dylfi.
Vi vendte rundt et stykke efter Skovshoved havn og trollede nordover igen. Dylfi have fået 10-15 torsk og da klokken nærmede sig 15, ringede Peter og sagde at de ville trække klumperne og sejle hjem. Vi ville trolle så lang tid vi gad, så vi blev ude sammen med Rejen. På det tidspunkt havde vi 9 torsk i kassen og genudsat mindst 10 torsk. På et tidspunkt stod Per og rodede med et Toby blink. Af med krogen og så en meter line fra Toby og ned til et mindre blink med krog. jeg spurgte ham om hvad pokker han lavede. Bare et lille rig sagde han. jeg rystede på hovedet, mens jeg fileterede nogle af vores torsk. Per firer det mærkelige setup ud og skal til at sætte sideplaneren på, men inden han når så langt er der hug. En torsk har hugget og bliver genudsat. Per sætter grejet igen og når denne gang at sætte sideplaneren på og får firet den ud. Men med det samme han sætter stangen i holderen, er der hug igen. Endnu en torsk har hugget på det grimme setup. Det gentager sig 4-5 gange. SUK.
Jeg har har fileteret alle vores torsk og så får jeg hug på den flasher med den stive, som jeg har gående i bunden på downriggeren. En lile torsk mere. Vi fanger en håndfuld torsk mere og bliver så enige om at det er tid til at pakke sammen. Team Rejen er allerede på vej ind og vi møder dem inden i havnen. Dagen endte med havblik og høj sol. Total lækkert vejr.
Vi får trukket op og for sagt farvel til Per og Patrick, der sætter kursen hjemad. Vi får gjort klar og nu kan vi også sætte kursen hjemover. På en rasteplads ved Ringsted, holder vi ind, da Silas har brug for at tisse. Det viser sig at også Team Rejen skulle af med lidt vand fra de små rejer.
Dagen efter snakker jeg med Per Olsen igen. Vi snakker lidt om farver og fart og da jeg spørger ham om der var mere strøm om lørdagen, siger han: “Det ved jeg sgu ikke…jeg sejler bare”. Tjaa…hvad skal jeg sige…det virker jo. De fangede både mange torsk og 4 ørreder.
