Vi havde i lang tid talt om at deltage i nogle af de arrangementer som de andre små småbådsklubber afholder. Faktisk var vi 3 teams, der ville tage til Als cuppen fra Fynshav i år. Team Dylfi, Team Rejen og så os selv. Desværre måtte min gast Per trække sig pga. arbejde. Da Peter fra Team Dylfi samtidig ikke have sin båd helt klar, så blev vi enige om at slå pjalterne sammen. Tiden for ALS Cuppen nærmede sig og jeg forsøgte på alle måder at finde noget information omkring fiskepladser i det sydlige Lillebælt. Vi havde aldrig fisket der og kunne ikke lige finde nogle offentlig positioner eller andet. Jeg forsøgte også gennem nogle fiskekammerater fra Fyns land af, men desværre var der ikke så meget at komme efter. Så vi blev enige om at vi måtte se om vi kunne presse nogle af de lokale for oplysninger, når vi kom derover. Eventuelt efter at have fodret dem et par af de små grønne.
En uges tid før Als cuppen skulle løbe af staben, måtte Peter trække sig pga. sygdom. Så enden på det hele blev at vi kun tog en båd afsted. Det blev Team Emilie med skipper og gast fra Team Rejen, som gaster. Per og Patrick glædede sig lige så meget som jeg gjorde. Det var længe siden at vi havde været ude og fiske og vores egen Storebælt Cup, blev jo aflyst pga. rigtig dårligt vejr. Så vi glædede os bare så meget til at komme over og fiske.
Als cuppen afholdes lørdag, men de fleste kommer fredag og mange bliver også til søndag for hyggens skyld. Vi aftale at køre derover fredag efter arbejde og så ville vi køre hjem lørdag aften efter præmieoverrækkelse og aftensmad. Planen var egentlig at køre begge veje, men jeg kom til at kigge på færgeafgangen ved Bøjden – Fynshav og selvom det blev lidt dyrere, så valgte jeg at købe billetter til færgen derover. Hjemad kom det nok ikke til at passe med færgeafgangen, da vi også skulle aftensmaden om lørdagen.
Fredag efter arbejde kom Per og Patrick hjem til mig. Vi fik læsset deres grej over i min bil. Vi havde jo en overnatning derovre og 3 kunne vi ikke sove i båden. Så Per havde sit “karpe” telt med og 2 feltsenge. De ville så overnatte i teltet og jeg skulle sove i båden. Teltet fyldte ikke så meget, men feltsengene fyldte lidt. De blev smidt op i båden og resten i bilen. Så var der afgang. Vi havde lagt en nogenlunde plan hjemmefra. De flade skulle fanges først, herefter makrel, torsk og sild. Det var jo en arts konkurrence, så de arter skulle vi have. Sønderjyllands Småbådsklub som er arrangør af Als Cuppen havde lavet en 2 ekstra konkurrencer udover artskonkurrencen. Der var en foto konkurrence og en konkurrence hvor man kunne gætte på hvor mange fisk der blev indvejet. Man fik 3 gæt. Lidt hurtigt hovedregning … 4-5 arter pr båd. 29 både … så mine bud kom til at hedde 87-116-145. Det synes jeg lød meget rimeligt. Buddene skulle smides inden vi kom derover. Efterhånden som jeg tjekkede de andre bud, kunne jeg godt se at det måske var liiige lidt optimistisk. I hvert fald lå budene fra de lokale i omegnen af 23-32-54 stykker…. Jeg viste de andre bud til Per og Patrick og vores plan om at rydde farvandet omkring Fynshav for arter, begyndte så småt at smuldre.
Nå men vi landede i Bøjden ved 18.30 tiden og færgen skulle sejle kl. 19.
Vi havde bøffer, bacon og burgerboller med til grillen, når vi landede i Fynshav. Men ombord på det gode skib med kurs mod Fynshav, duftede der så godt af fritter, at vi alle blev fristet over evne.
Patrick måtte godt nok vente så længe på sine fritter, at han frygtede slet ikke at have tid til at spise dem, inden vi lagde til kaj igen.
Da vi efter en lille time lagde til i Fynshav, kunne vi se havnen hvor konkurrencen skulle afholdes i, lige ved siden af færgehavnen. Vi kunne se en masse trollingbåde og straks steg humøret. Vi havde dog også set skumtoppene på havet, på overfarten. Der var godt sus i gardinerne. Vi kørte af færgen og kørte lige op til brugsen og tankede. Mens jeg fyldte brændstof på båden, gik Per og Patrick ind for at købe kage. De kom ud med mange pakker kage og smilede bredt fra øre til øre.
Så gik turen ned til havnen igen. Denne gang dog til lystbådehavnen. Der gik en stejl bakke ned mod rampen.
Da vi kom derned parkerede vi lige hele vogntoget og gik ud for lige at rekognoscere. Vi havde aldrig været i havnen før og ville lige være sikker på hvor rampen var og hvor vi kunne smide båden og bilen. Vi var der ikke mange minutter før vi blev spottet. Først af Team Kobbernagel, Thomas, som jeg havde skrevet lidt frem og tilbage med inden. Han har købt en flot Trophy magen til min og vi udvekslede mange informationer omkring vores både. Thomas havde været så flink at hive 3 rammer sodavand med til mig, så dem fik jeg lige læsset i bilen med det samme. Kort tid efter kom John, Kim, Daniel os i møde og vi fik hilst på dem alle. Vi blev taget rigtig godt i mod og fik straks anvist plads til både båd og bil. Jonas fra Team Tiger, satte i før os og vi fik også lige hilst på hinanden. Selvom Per og Patrick havde lidt svært ved at forstå alt hvad der blev sagt, så følte de sig også velkomne. Jeg er selv født i Jylland og har masser af familie i det jyske, så jeg var mere vant til at høre den flotte accent om end sønderjysk kan være i den svære ende.
Rampen var ikke optimalt lavet og vi blev også advaret. Sætte i kunne man godt, men de havde en gammel traktor som de fleste brugte til at hive båd og trailer op med igen. Men vi fik smidt båden i vandet og sejlet ud til den anvist plads. Der var godt gang i vinden nu og det hylede i masterne på sejlbådene.
Per og Patrick ville gå op til det store telt og finde et sted til deres eget telt og så ville de begynde at grille vores bøffer. I mens parkerede jeg bilen og fik sat strøm til båden, ryddet op osv.
Da jeg var på vej op til bilen inden jeg ville smutte op til Per og Patrick, kom Daniel fra Lillebælt Småbådsklub over til mig. Daniel havde været så flink at tage en præmie med til os, som skulle være brugt til Storebælt Cuppen. Den skulle jeg have med hjem så den kan bruges til næste Storebælt Cup. Det var en igloo boks og den blev nu også mast ind i bilen.
Oppe ved “øl” teltet stod Per og Patrick og grillede bøffer. De havde mødt et par rigtig flinke gutter, Johnny og Nicolai, og det virkede til at de par øl de havde nået at drikke med de 2 herrer, nu gjorde dem fuldt ud i stand til at forstå det jyske sprog. I hvert fald gik røverhistorierne godt frem og tilbage. Vi fik hilst på en masse flere, blandt andet fra bestyrelsen, men også andre deltager. Alle i vældigt godt humør og meget venlige. Det var fedt at opleve den modtagelse. Efter et par øl og en par gode bøffer, valgte vi at trække os tilbage og gå til ro.
Jeg forsøgte at finde ro i båden, men pga. vinden så vippede båden og bølgerne klukkede konstant. Jeg er desværre ikke typen der kan sove hvor som helst og når som helst. De par øl gjorde det heller ikke bedre. Så enten så skulle jeg op og pisse hele tiden eller også så fik jeg et kvarter eller 2 og så vågnede jeg pga. klukken. Vækkeuret var sat til kl. 05 og da klokken var 03.30 opgav jeg at sove i båden. Jeg tog tøj på og soveposen med under armen. Så gik jeg op i bilen og lagde sædet ned. Her lykkedes det faktisk at sove til uret ringede. Da jeg var stået op og gik over mod båden, kom et par gutter og var ved at sætte en åben båd i vandet. Jeg hilste på og skuttede mig lidt ved tanken om at skulle sejle i en åben båd i det her vejr.
Da jeg lige have pakket soveposen væk og gjort båden klar til afgang, gik jeg op for at se om Per og Patrick var klar. Det var de. De havde allerede pakket teltet sammen og vi fik smidt det hele i bilen. Så gik vi op til morgenmad og skippermøde.
Vi var nogle af de første deltagere til morgenmaden og vi fik fyldt depoterne godt op. Vi kom til at sidde sammen de 2 flinke gutter fra Team Bella, som var dem der havde sat den åbne båd i vandet om morgenen. Vi prøvede at fiske lidt efter hvor de skulle hen og vi snakkede lidt frem og tilbage om strategi.
Kort før skippermødet kunne vi komme op og få udleveret de orm, som vi havde bestilt. Endnu engang skulle det vise sig at vi havde været jævnt optimistiske. Vi havde bestilt 6 pakker orm, hvilket vi normalt hurtigt kan bruge.
Men stod hurtigt hurtigt klar, at de fleste andre team kun havde bestilt 1-2 pakker orm og vi fik mange hentydninger til alle vores orm. Vi smilte pænt og grinte med, men tænke inde i os selv “Jamen ER der ingen fisk?”.
Så blev skippermødet holdt. John og Kim ledte os gennem reglerne og vejret. De fortalte hvor man kunne finde læ, hvor der for nylig var fanget torsk og gav faktisk nogle gode tips. Vores plan fra morgenstunden havde været at sejle sydpå og ligge i læ hernede, men nu tænkte vi faktisk at tage den direkte over og ligge i læ af Ærø.
Vejret var ikke det bedste og der var ikke udsigt til at det ville blive bedre i løbet af dagen. Nogenlunde samme vejr hele konkurrencen igennem. Der blev meddelt at der ikke blev samlet start, men at starten gik i havnen og så kunne man bare sejle ud. Vi tøffede ned til båden og tøffede ud som nogle af de første.
Da vi kom ud af havnen og fik lidt fart på, kunne vi samtidig mærke hvor hårdt vejret var. Lad mig sige det sådan, at kalechen blev skyllet godt og grundigt af det vand der kom ind over. Vi satte kursen mod spidsen af Ærø og hold så ellers bare fast. På vej over kiggede vi ud til siden og her kom Team Bella susende i stort set samme kurs og med vandet sprøjtende omkring dem. Vi hørte senere fra dem, at de havde været gennemblødte da de nåede den anden side. Puha, det må have været en lang dag.
Efter en lang tur over, landede vi på første spot. Skrubber, ising og rødspætte var første mål. Per Olsen som ynder at kalde sig fladfiskekongen (og som vi senere måtte erkende at han også var) råbte….
Vi tøffede helt ind på 6 meter, så vi kunne drive ud over de 8-10 meter. Per og Patrick fik hurtigt smid noget grej i vandet, men jeg skulle lige rigge lidt kamera og ting til, men så fik jeg endelige også smidt noget grej i vandet. Der skete ikke en skid på de første drev. Vi drev lidt stærkt og Per skiftede sit lod ud til en stor pirk. Jeg forsøgte at bakke lidt, men det var svært mod de store bølger der faktisk stadig var, selvom vi lå lidt i læ. Men endelig var der nap. Til fladfiskekongen selvfølgelig. En ising. Ned i kassen med den og første art klaret. Per nappede et par ising mere. Hverken Patrick eller jeg fik fisk og efter lidt tid prøvede vi at sejle lidt længere ned af kysten. Igen var fladfiskekongen klar og efter et par minutter havde han landet en rødspætte. Lidt efter en til. Patrick og jeg bandede lidt og kæmpede bravt videre.
På et tidspunkt ringer Pers kone og han stiller stangen fra sig og taler med Jeannette. Da han er færdig går han hen til sin stang og siger: “Nu skal I bare se her drenge, mens jeg talte i telefon, så har jeg da fanget fisk”. Endnu en rødspætte ramte dørken. Patrick og jeg kiggede febrilsk på hinanden og mumlede stille et par bandeord for os selv.
Det hjælper lidt og jeg får også en fin rødspætte på krogen. Nu mangler vi kun skrubben, men lige gyldigt hvad vi gør, så udebliver skrubben. Selv fladfiskekongen bliver nu fortvivlet og vi giver den et sidste skud et nyt sted. Ind på 8 meter og Per smider sit tackel ud. Inden vi andre får smidt ud, så har fladfiskekongen hug. En pæn skrubbe på cirka 37 cm og 525 gram lander på dørken. “Sådan”, siger Per og smiler triumferende. Dagens eneste skrubbe ligger nu i kassen. Patrick og jeg bander igen lidt, men samtidig har vi brug for fisken.
Vi tjekker for god ordens skyld mindstemålene for konkurrencen og opdager til vores forfærdelse at flere af arterne har skrappere mål end vi er vant til. Faktisk bedst som vi troede at vi havde de 3 arter af flade, så viser det sig at isingerne er for små. Argh….på den igen. Det lykkedes heldigvis for skipper her, at nappe en ising til, efter et par drev mere, som holder målet.
Mens vi driver, har jeg hver eneste gang haft en chance stang ude. Den er rigget op med et flåd og en cirkelkrog cirka en lille meter under. Krogen er agnen med børsteorm. Pludselig hører vi line blive flået af chancestangen og noget blankt flasher i luften ude bag ved båden. Et splitsekund efter, så lyder der et plask og linen er nu slap. En hornfisk eller måske en ørred, er lige smuttet fra os. Det var så ærgerligt at miste en fisk på chancestangen. Nå men de flade er i hus så mens vi tager det absolut sidste drev efter flade, så snakker vi om hvor vi skal forsøge efter makrel. Vi er enige om at det skal lykkedes at fange makrel. Vi har chummer med og en del sild til at smide i. Pludselig ser jeg på min Panoptix at der svømmer nogle fisk under båden, som umiskendeligt ligner makrel. Jeg tager en stang, der står klar med makrelforfang og prik, kaster den ud og spinner ind. BANG, så sidder der 2 makreller på.
De er for små, men vi bliver enige om at det må betyde at der er makrel i nærheden. Ankeret bliver smidt ud og chummer bliver sat igang. Per og Patrick rigger om til makrelfiskeri og i løbet af den næste times tid hiver vi nok 40-50 makreller ombord. Mindste målet er 30 cm og de fleste er noget mindre. Så de får friheden igen. På de 50 makreller er der kun 3 stk, som vi måler til at være over 30 cm.
Flere gange kan jeg guide Patrick til at finde makrellerne. Jeg kan se på Panoptix’en hvornår de kommer under båden og i hvilken dybde de suser rundt.
Fladfiskekongen får også lidt makrel, men han må se sig overhalet af Patrick og jeg, der fanger en del flere end han gør… hehe.
Nu er det frokost tid og vi smider båden i fremad, vender snuden mod bølgerne og sætter 3 stænger med blink ud. Så griller vi lidt pøller og ser på de mange mange sejlbåde, der åbenbart holder noget kapsejllads eller lign i området.
Da pøllerne er fortæret og vi intet har fået ud af trollingturen, så aftaler vi at forsøge nogle af de dybe steder, efter torsk. Grejet bliver rigget om, men fladfiskekongen vil hellere forbedre de flade. Patrick og jeg overtaler Per til at det er smartere at gå efter en ny art, fremfor at forbedre de flade. Per har dog en pointe i at torsken bliver svært at finde her på ukendt grund. Men gør vi et forsøg. På første spot driver vi 2 gange ned over en vragplads, men der sker absolut intet på pirkefiskeriet. De pladser vi har valgt at prøve på, giver os en linje over til Als igen og når vi er ved sidste spot er vi på Als siden. Inden vi skal til at forlade første spot, skal jeg lige dyppe en gang til, selvom vi er på vej hen mod et garn. Jeg når lige et par sekunder på bunden og tænker at jeg hellere må trække op så vi kan komme væk fra garnet. Da jeg får rigget op, sidder der sørme en uventet gæst på pirken. En fin lille knurhane.
Knurhanen får sin frihed igen efter en kort fotoseance, samtidig kalder Team Pip os op på VHF’en. De vil advare om garnet, hvis vi nu ikke havde set det. Vi takker og får sat i gear. Vi forsøger de 2 andre pladser men forgæves. Vi er nu ovre på Als siden igen og nu vil Per og Patrik have taget et foto der skal vinde fotokonkurrencen. De aftaler at hoppe i vandet og skåle med en bajer. Vi sejler ind på det lave vand omkring 3-4 meter og jeg smider et tov ud i vandet, som de kan holde i. Bare for en sikkerheds skyld. Per spørger om ikke jeg kan tændte for fyret, så de kan sidde i kabinen og få varmen bagefter. Jeg får tændt og de 2 tossede sjællændere hopper i baljen.
Vi ender med at sende 3 billeder ind til fotokonkurrencen
Da de 2 tosser er ombord igen, kryber de hurtigt ned i kabinen og sidder nøgne sammen i den trænge varme kabine og …ja jeg ved ikke rigtigt hvad de lavede. Jeg lukkede døren og begyndte at pakke vores grej sammen. Vi vendte skuden og trollede mod Fynshavn med et par stænger ude, mens de klædte sig på igen.
Vel inde i havnen og på vej mod rampen, blev vi råbt an af Johnny og Nicolai, de 2 flinke gutter, som Per og Patrick havde talt med dagen før. De var slet ikke kommet afsted i dag pga. noget migræne eller lign. hehe.. Ved rampen blev vi mødt af gutterne fra Team Bella. Tommy ville gerne vide om vi havde brugt alle ormene. Det måtte vi så indrømme, at vi ikke havde. Jeg spurgte om en af dem kunne køre traktoren, men det ville de ikke kendes ved. Jeg har selv kørt en del traktor for mange år siden, men jeg har aldrig prøvet at hive en bådtrailer op ad en rampe med en traktor. Samtidig havde Johnny og Nicolai sluttet sig til os på rampen. Nicolai overtalte mig til at forsøge med Ford’en. Den mente han sagtens kunne håndtere opgaven, specielt hvis de alle skubbede på. Som sagt så gjort og op kom bil og båd. Tak for hjælpen gutter. Vi parkede og jeg fik pakket om i bilen og båd, så vi kunne være der.
Nu var det tid til indvejning. Vi havde også bestilt mad og jeg kunne godt mærke på mig selv, at en tur hjem via motorvej ikke ville være det fedeste. Jeg var træt, så jeg tjekkede færgeafgang og forsøgte at høre mig lidt omkring spisetid, præmieoverrækkelse osv. John mente sagtens at vi kunne nå færgen kl. 20, som var den sidste afgang. Så jeg bestilte en billet med det samme og så gik vi til indvejning.
Desværre vist det sig at vores 2 største makreller var krøbet. Så de var nu ikke lange nok til at holde målet. Pokkers. 3 arter fik vi indvejet. Vi kunne se andre der havde nogle fine store makreller og fine store flade med ind også. Mange af dem var sejlet hele vejen rundt om Als og havde fisket inde midt i Sønderborg City. Her var der taget flere flotte fisk inde og de havde ligget godt i læ. Til gengæld havde de haft noget af en tur tilbage.
Før afgørelsen var der lotteri på en masse små præmier. Det var desværre gået vores næse helt forbi, at der var solgt lodsedler til det, om morgenen. Mens der blev trukket lod, snakkede vi med Johnny og Nicolai igen. De var en par rigtige hyggelige fyre og det gik faktisk op for mig, at jeg i forbindelse med Boatshow 2019 faktisk havde været hjemme hos Nicolai, sammen med Thomas Stoffer, Jannick fra Lille My og en del andre. Vi havde også været ude og spise sammen, alle mand.
Nå men endelig kom vi til præmieoverrækkelsen og først blev alle juniorer præmieret. I team konkurrencen var det Team Pip, der stærkt tog føringen. Stort tillykke. Vi endte sørme på en 4. plads og vandt fik en fin præmie med blandt andet en køleboks, en fiskestang og en masse grej.
Da de næste dygtige team blev præmieret, tænkte jeg lidt for mig selv. “Endnu en køleboks der skal transporteres hjem, hvor faen skal jeg snart proppe tingene hen i bilen”. Båden var jo fyldt med feltsenge og jeg havde jo i forvejen oppakning, køleboks, sodavand og meget mere i bilen. Nå men det var jo positivt at have vundet så flotte præmier.
Da resten af den ordinære præmieoverrækkelse var overstået, var der delt mange flotte præmier ud. Nu gjaldt det fotokonkurrencen. Der var sendt mange flotte og sjove billeder ind, som kan ses på Sønderjyllands småbådsklubs facebookgruppe. Det blev sørme mit billede af knurhanen der vandt. Det var en sjælden art på disse kanter, så det skulle præmieres.
Jeg vandt en stor køleboks med kompressor. Vildt fed præmie, men nu begyndte selv de andre deltagere at spørge hvor vi selv skulle være i bilen på vej hjem. Den sidste konkurrence var den hvor man skulle gætte hvor mange fisk der blev indvejet. Mens vi stod og jokede med hvor vi skulle være i bilen, blev mit navn nævnt igen. Jeg forstod først ikke lige hvorfor, men det viste sig at jeg selvfølgelig havde skudt laaangt over mål med mine gæt og stod derfor som den der havde gættet på det største antal, nemlig 145. Da folk havde grinet færdig, blev det afsløret at det korrekte antal indvejet fisk var 46. Jeg tænker at havde vejret været bare lidt bedre, så var vi kommet en del nærmere de 145 hehe.
Men en dejlig konkurrence var slut og vi havde snuppet nogle fede præmier. Så et hurtigt billede med alle præmierne, skulle vi lige have. Kris Christiansen var så flink at agere fotograf, takker.
Efter modeljobbet fik jeg travlt med at få ommøbleret bilen. Jeg fik smidt de tomme kølekasser op i kabinen på båden. Den store køleboks med kompressor røg også i båden og til sidst lykkedes det at lave plads til os alle.
Nu begyndte det at snerpe på med aftensmaden og tiden til færgeafgang. Vi hørte nogen sige at grisen var kommet, så vi fandt en plads i teltet og håbede på at kunne komme til som nogle af de første, så vi kunne liste af og nå færgen.
Da alle havde samlet sig i teltet, rundede John lige af med at takke for deltagelse til alle og bød velkommen til aftensmaden. I den forbindelse nævnte han lige at dem der havde billet til færgen, måtte starte på buffeten. Igen stor service og hensyntagen. Vi takker og bukker. Vi blev spist godt af og nu var tiden lidt stram. Vi fik sagt et hurtigt farvel til alle de andre og susede ned mod færgen. Der var ikke mange der skulle med, så der var god plads.
Da vi ventede på færgen begyndte der pludselig at brede sig en kvalmende lugt i bilen og vi måtte flå dørene op og vælte ud. Per havde vist fået dårlig mave af alt det kage han havde spist. For satan hvor det lugtede, når han lige lettede ballen og slap en vind. Efter god udluftning af bilen, kunne vi sætte os ind og køre ombord på færgen. Heldigvis undslap der ikke flere gifte vinde, mens vi var i bilen. Oppe i restauranten var der godt plads. Vi sad ved et bord i den ene ende og så sad der en familie med 2 mindre børn i den anden ende af restauranten. Børnene begyndte at lege gemmeleg mellem bordene og kom flere gange forbi os. Pludselig begyndte Patricks næsebor at vibrere, mit syn blev sløret og den kvalmende lugt kom igen. Det var så uudholdeligt at Patrick og jeg måtte flygte fra bordet og stille os langt væk.
De to børn kravlede forbi Per i samme øjeblik som jeg tog billedet her og de rejste sig pludseligt op og kiggede mærkeligt på hinanden og derefter på Per. Så løb de over til deres forældre og sagde højlydt: “Ad hvor han stinker helt vildt, ham manden derovre”. Patrick og jeg flækkede af grin og måtte nærmest i knæ med tårerne trillede ned af kinderne.
Resten af turen hjem gik for nedrullet vinduer af flere omgang.
Team Emilie takker Sønderjyllands småbådsklub for et fantastisk godt arrangement. Vi kommer helt sikkert igen. Vi siger også tak til alle deltagere for god modtagelse og godt kammeratskab.
Vi ses og knæk og bræk til alle.
Jeg har en lille film fra vores tur klar her. Sønderjyllands Småbådsklub har venligst udlånt droneoptagelser til mig.
