Vi skulle have et vennepar og deres unger til spisning. De ville også gerne prøve en fisketur, så vi aftalte at tage ud om formiddagen og fiske indtil vi skulle hjem og lave mad. Mine egne unger ville også med. Som sagt så gjort. Det blev en tur efter flade.
Vi tog ud bevæbnet med skalrejer og børsteorme. Jeg sejlede mod lavbroen og på trods af 3-4 sm så var der faktisk halvstore bølger. Jeg ved af erfaring at min kammerat ikke er særlig søstærk, men han havde været forudseende og havde spist en søsyge tablet.
Velankommet til lavbroen hjalp jeg Amalie (min kammerats datter) med at få rejer og orm på. Gav en kort intro til hjul og fiskemåde, hvorefter hun lod rigget synke til bunds. Jeg gik igang med næste stang, men hun sagde: Jeg tror jeg har bid. Jamen så hjuler du bare ind sagde jeg. Efter lidt tid siger faren: Kristian, nu er den i overfladen, hvordan er det så lige vi gør. Jeg gik hen til kanten og sagde: Jamen så løfter vi den bare…….. jeg fik kigget ned i vandet og kunne bare se den største plade med røde pletter. Jeg nærmeste råbte: Nu holder I den bare i vandet, den er stor, den er stooooor, jeg skal bruge nettet, hvor er nettet, nøøøøjjjj hvor er den stor, rooolig nu …. den er stooor, nettet nettet og sådan fortsatte det 🙂
I vandet lå den største rødspætte jeg har set/været med til at fange. Den målte 56 cm og vejede 1,44 kg. Den var lidt slank og kunne sikkert veje lidt mere om et par måneder. Men hold op en fisk og sikke en start.
Vi fortsatte fiskeriet og fik 20 gode flade. En masse hygge. Min Emilie fik dog søsyge af at sidde i kabinen mens båden blev rokket. Så hun måtte ud og sidde og langsomt blev det bedre. Vi sejlede til pylonerne hvor ungerne fik lov til at pilke. Der var makrelforfang på og de havde 4 små torsk med op hver gang. Da de havde prøvet det et par gange sejlede vi ind til stranden og tog en dukkert inden turen gik hjem. Hjemme lavede vi pizzaer på grillen, drønede ned og tog en aftendukkert kl. 22, tilbage og riste marsmellows over bål. en rigtig rigtig hyggelig dag.
