Igen i år skulle der hygges til DM i fladfisk fra Onsevig havn.
Forberedelserne var store og der blev indkøbt orm, rejer og tobis. Denne gang var taktikken klar og vi havde stederne til de røde spætter og vidste også hvor vi skulle fange vinder pighvar’en.
Vi ville igen i år sejle derned. Sidste år sejlede vi hjem i 11-12 sekund meter og vi var enige om at sejlede vi bare stille og efter forholdene, så kunne vi altid sejle hjem. Fredag kl. 18 blev kursen på autopiloten sat fra Korsør og direkte til Onsevig. Tanken var fyldt med 110 liter brændstof og båden proppet med proviant og fiskegrej. Piloten fra Raymarine gjorde arbejdet godt og vi kunne i næsten fladt vand sejle til Onsevig på 1 time og 15 minutter. Lidt langsommere end sidste år, men der var også spejlblankt vand.
Vi giver lige besked om at vi nærmer os Onsevig og Jimi “skyder” disse billeder af Emilie II på vej ind.
Da vi sejler ind i havnen kan vi se at den allerede er godt fyldt. Vi laver et pitstop bag en af de faste store både og kigger pladser. Vi veksler et par ord med bådejerne der er snakkelystne. Vi udvælger en plads bag en af de faste sejlbåde ved broen i midten af bassinet. Måske ikke den bedste plads, men vi slipper for at skulle kravle ind over 3-4 andre både for at komme i land og samtidig ligger vi nemt for at komme ud til starten om lørdagen. Vi ligger lige overfor modsat broen af Boye med den store båd, hvor vi plejer at samles i. Sørme og ikke Bjarne fra Team Blik med svigersønnen Jimi som gast, allerede ligger klar bag Boye og inderst ved broen. Det er næsten et chok 🙂 Bjarne plejer altid lige at skulle makke med et eller andet og derfor altid komme sent afsted. Men ikke denne gang. De kunne fortælle at der faktisk ikke havde været det vilde “run” på rampen, men at bilerne kom stille og roligt med mellemrum og fik sat i. Vi gik på stævnekontoret og fik os registreret. Herefter snuppede vi en pølse på grillen og gik om og kiggede lidt på både og udstilling.
Da vi havde spist samledes vi hos Boye til en lille en og lidt snak. Kort efter meldte Team Lille My deres ankomst og vi gik op for at tage imod Ida med mor Lone og far Jannick. De fik smidt båden i og fandt en plads næsten ved siden af os. Der blev lavet en masse gas og vi hyggede i Boyes båd. Der blev hilst på både kendte ansigter og ikke kendte ansigter 🙂 Altid en dejlig stemning på havnen. Vi gik forholdvis tidligt til ro. Vores nabobåd havde desværre en fortøjring der lå og gned op ad et eller andet og det holdt mig vågen et godt stykke tid på trods af ørepropper og sprut i blodet 🙂
Klokken 6 ringede vækkeuret og kort efter ringede Bjarne for at høre hvor vi blev af. Der var varme rundstykker og kaffe i Boyes sommerhus 🙂
Det var igen super hyggeligt og som altid var varmeapperatet skruet op på fuld hammer. Efter morgenmaden var vi til skippermøde og herefter var der afgang. Vejret var blevet ringere og vejrudsigten lovede ikke for godt. Vi droppede vores rødspætte og pighvar plads da de ligger ovre ved Langeland. Vi kunne godt fornemme at det ville blive en lortetur hjem hvis vi tog derover. Så vi aftalte at vi holdt os til nogle pladser på Onsevig siden. Bådene var begyndt at sejle ud til start og vi gjorde os klar. Lille my havde haft lidt problemer med motoren og der var blevet konstateret en dårlig tændspole. Men båden havde efter tjekket sejlet upåklageligt, så derfor var den ikke blevet skiftet. Blot havde Jannick taget en ny tændspole med som reservedel. Men af samme årsag valgte de ikke at deltage i starten, for ikke pludselig at risikere at ligge stille midt i feltet. En god beslutning skulle det vise sig.
Vi lå ved siden af Team Zanadu og fik en rigtig hyggelig snak med Søren omkring vores ens både. Om fordele og ulemper samt udstyr. Flinke mennesker. Da der var 5 minutter til start blev der et hul i strømmen af både ud af havnen og vi smuttede ud. Vi kom ud lige til starten og lagde fuldt gas på. I samme øjeblik opdager jeg ud af øjenkrogen en båd der sejler på tværs af det hele og har kurs lige hen foran os. Gassen bliver taget af igen og samtidig er det som om de andre opdager at alle andre sejler 90 grader modsat dem. De drejer af og nu har vi igen en fri vej ud af havneindløbet. Fuld gas og afsted. Episoden kan ses på videoen.
Vi havde udset os nogle skrænter og knolde som vi ville forsøge os på først. Vi drev omkring 0,8 knob og startede på 6-8 meter vand. Hurtigt fangede vi nogle gode skrubber. Men fiskeriet gik i stå igen og vil trak ud på lidt dybere vand. Så skal jeg ellers love for at vi skovlede fisk ind. Skrubberne væltede ind, men desværre ikke nogle i vinderstørrelse. Sidste år fangede vi ikke en eneste på skalreje, men i år var det som om de helst ville have rejer. Lynhurtigt var Igloo’en halvt fyldt og vi begynde at gå efter at afprøve forskellige knolde. Vi fangede nogle flere isinger og skrubber, men stadig ingen store og ingen pighvar på trods af at vi altid havde 1-2 stænger med tobis ude. Per bevidste også at han ikke var sart. Middagsmaden blev lavet ved siden af orm og rejer. Per er heller ikke bange for mayo 😉
Vi hørte fra Team lille my, der måtte sejle tilbage lige så snart de var kommet ud af havneindløbet, for at skifte tændspolen. Herefter var der ingen problemer med motoren. Men godt at de ikke lå midt i start feltet.
Igen i år lå marinehjemmeværns fartøjet Enø udenfor Onsevig og passede på os. Vi hørte dog en lidt spøjs episode. En båd fra stævnet kaldte op til Enø og fortalte at de havde motorhaveri og drev for vinden. Enø bekræftede og bad dem afvente. Der gik en rum tid og jeg sagde til sidst til Per, om han troede de havde glemt båden med motorproblemer. Til sidst kaldte båden med problemer op til Enø igen og denne gang kom der svar med at de sendte gummibåden afsted efter dem. De blev taget på slæb og kom fint i havn. Vi talte med dem på rampen lørdag aften hvor de havde været til mekaniker med båden og sjovt nok fået skiftet en tændspole og herefter var de kørt tilbage og sat i for at være klar til søndag. Sejt.
Per gik igang med at rense de mange flade som ikke skulle indvejes. På et tidspunkt kan jeg se at hans stang bøjer kraftigt og jeg snupper den for ham. Men det føles underligt og ud af den ene øjenkrog ser jeg noget hvidt. Hver gang jeg trækker i stangen er der en måge bag båden der dykker ned under vandet…………EEEEJJJJJJ ikke igen…… Nr 2 måge til Team Emilie er en realitet. Jeg får bakset mågen ind til båden og Per løfter den op. Jeg får viklet snøren ud af dens vinger og ben. Herefter tager vi et par billeder og mågen for lov at flyve videre….
Vinden tog til i løbet af dagen og vi forsøgte en masse steder tættere og tættere på havn. Lille my kaldte op og sagde at de sejlede i havn. De drev efterhånden for hurtigt til at det var sjovt. Vi kaldte Team Blik et par gange, men de må have sovet eller haft for travlt med at fiske. De svarede i hvert fald ikke. Der var cirka 1 time og 20 minutters fisketid tilbage, men forholdene var ikke så gode og vi troede ikke rigtigt på den store fisk mere, så vi valgte at sejle ind og få plads mens der ikke var totalt proppet.
I havn kom vi fint ind på plads bag en sejlbåd igen. Denne gang lige ved siden af Team lille my. Der var gang i vinden i havnen og en del blev snydt lidt af vinden og måtte bruge lidt kræfter på at få båden til at makke ret. Det er sejt at se de store turbåde som bare svinger deres store både rundt på en 5 øre og ligger til kajs.
Vi vejede vores fisk ind og ordnede båden. Herefter snuppede vi en gang pommes frites på grillen, mens vi pjattede med rampe-fyren. Vi viste ham mågen vi havde fanget og spurgte om ikke han kunne spørge grillmesteren om vi kunne låne frituren så vi kunne lave ½ måge med pommes frites. Det fik vi meget sjov ud af.
Så gik turen over til pladsen så vi kunne se hvem der kom i den gule trøje osv. Efter det gik turen til Boyes båd igen. Her blev der snakket og hygget indtil resten af familien pludselig stod udenfor båden. Det var Moster Ulla og de 2 sidste kusiner, Henrik og et par drenge mere. Nu blev der trængsel på båden og vi blev enige om at tage grille og aftensmaden med op til teltene. Vi tog teltet der var tomt og rykkede 3 borde sammen. Fik tændt op i 2 Cobb grille og så var der pøller, kartoffelsalat, coleslaw og tilbehør til den store guldmedalje. Heidi havde igen i år bagt en kage til sin bedste fætter, nemlig mig 🙂 Godt nok havde jeg først fødselsdag søndagen efter, men nu var det jo næsten en tradition 🙂 Tak for kage Heidi 🙂
Vi hyggede nogle timer og så kørte slænget hjemad igen. Vi andre trissede i seng, undtagen Team Blik og Boye. De forsatte med lidt snak og måske en enkelt tår øl også 🙂
Hele aftenen havde vi tjekket vejrudsigt og det så skiftede fra time til time. Nogle gange til det værre og andre gange til det bedre. Så det var med spænding at vi gik op til skippermødet. Jeg startede i grillen og skulle lige have lidt frisk vand. Her stødte jeg ind i Rasmus fra Team Så hug dog. Til dette stævne var han dog gast hos Kim Big Bandit. Vi snakkede lidt om vind og vejr og han gav lidt fif til Storebælt. Jeg takker og bukker 🙂 Mens vi stod og snakkede kom Bjarne Lehne ind. Han snakkede lidt med nogle derinde og han fortalte at ham og Poul-Erik ville anbefale at aflyse dagen. Men Peter-Dan havde sidste og afgørende stemme. Det endte også sådan og det var meget fornuftigt. Så snart vi havde hørt det officielt valgte vi at pakke sammen. Vi skulle sejle hjem uanset så det var med at komme afsted for de lovede op til 13 sekund meter fra øst allerede et par timer senere. Gummibåden fra Enø var lige ankommet fra Omø og vi snakkede lige lidt med bådføreren der anbefalede en rute op til Omø. Vi takkede af og fik sagt farvel og så tøffede vi ud af havnet, men folk allerede var begyndt at sejle om til rampen med vanlige paniksituationer pga vejret osv til følge. Vi kom ud af havnen og allerede her var der store bølger. Samtidig med os var der en 4-6 andre både der stævnede mod Langeland. Hurtigt kunne vi se at en fart på 6-8 knob var hvad vi kunne præstere uden at blive helt smadret. Så det havde lange udsigter. Men man er vel lidt utålmodig. Efter 1½ time var vi nået halvvejs til Omø…..så blev håndtaget langsomt skubbet ned og farten tog til. Vi rundede de 14-15 knob og da vi endelig nåede Omø var viden drejet mere i øst og vi skiftede samtidig kurs mere nord på så nu kunne vi sejle 17 knob. Så hjalp det på det.
Da vi nåede omkring Agersø skulle vi traditionen tro lige bade de sidste orm. Vi gjorde holdt på omkring 7-9 meter vand. Drev med 1,5 knob og hev 8-10 flade op på 20 minutter. Så begyndte regnen at tiltage og vi valgte at sejle i havn.
Da vi gled ind mod slæbestedet i Korsør, kunne vi se at midterste del ved rampen var helt blokeret at en stor båd. I første omgang tænkte jeg at de nok var ved at lave en reparation eller lign. da det bestemt ikke lignede en trailerbåd. Vi lagde til på højre side af den store båd og kunne godt se at de faktisk var ved at gøre klar til at hive den 2 tons tunge båd på trailer. Per hilste på mens jeg riggede af. Vi skulle lige vente på min far, som ville komme med bil og trailer. De 2 gutter der skulle have den store båd op, spurgte Per om vi havde en ekstra krog de kunne låne til deres wire. Deres var nemlig knækket. Det havde vi ikke. Mens de biksede et eller andet sammen kom min far med bilen. Jeg fik bakket ned og da jeg lige var ved at være nede begyndte de at trække den store båd op. Dvs den stakkels kassevogn fik fuld pedal og hjulene skreg mens den lavede hjulspin til den store guldmedalje. Hele sætte gled baglæns. De fik stoppet bilen og gik ud for at kigge. Pludselig råbte min far til dem at bilen skrider og samtidig tog hele sættet nogle gevaldige ryk ned ad rampen. Jeg kastede mit motor-træklods ind under forhjulet og jeg tror også at båden var begyndt at flyde med bagenden. Føreren kiggede på mig og spurgte: Tror du at du kan hjælpe os?
Jeg trak min egen båd op og satte traileren af oppe på pladsen. Imens havde de sat et tov i kassevognen og jeg bakkede til. Tovet på krogen og jeg satte i 4×4. Fik strammet tovet op og så begyndte trækkeriet. Mens kassevognen fik fuld skrue med masser af hjulspin, høje omdrejninger og en meget underlig lugt til følge, så trak Toyota’en lige så stille hele sættet op ad rampen. De 2 gutter var meget glade, men jeg kan stadig tvivle på at det var lovligt at køre med den båd efter den kassevogn. Men dejligt at få testet Toyota’en for alvor 🙂
Herefter var det en hurtig “Tak for denne gang” og så hjem og få parkeret båden og så skulle jeg lige have 5 minutter på sofaen. Hold kæft jeg var træt, men igen en rigtig god tur med en masse hyggelige mennesker. Tak for denne gang!
