Påsketur til Møn 2015

Søndag og mandag, de sidste 2 dage i påsken 2015, var afsat til laksefiskeri fra Møn.
Klintecuppen skulle afvikles fredag og lørdag så vi tænkte at der ville være lidt færre både de 2 efterfølgende dage. Egentlig kunne det have været sjovt nok at deltage og støtte cuppen, men jeg har så “få” ture til Møn at jeg ikke vil “binde” mig til en konkurrence hvor vejret kunne drille og man skal være inde til en bestemt tid.
Vejret var svært at lure. De forskellige vejrtjenester var meget uenige, men vi valgte til sidst at satse og sætte kursen mod Klintholm.

Per O havde desværre (for ham) valgt at arbejde hele påsken, så søndag var det Per I og undertegnede der skulle afsted efter laks. Mandag skulle vi have en 3. mand med. Min gode ven Mads har længe sukket efter en laksetur og derfor blev han inviteret til at deltage om mandagen.
Per I var til påskefrokost om lørdagen hos familien i Kalundborg, så vi aftale at mødes nede på havnen i Klintholm kl 05.30 søndag morgen. Samtidig havde jeg en aftale med Team Lille My om at de også skulle med ud og fiske de 2 dage.
Båden blev pakket, grejet klargjort og batterierne ladet. Vækkeuret blev sat til 03.00.

Af en eller anden grund (måske barnlig spænding) havde jeg mega svært ved at falde i søvn. Sov uroligt og da vækkeuret ringede var jeg VIRKELIG træt. Nå men op og i tøjet, hente madpakken, hive strømmen fra båden og så ellers kurs mod Klintholm.

Efter små 2 timer kunne jeg dreje ind på Shell tanken i Stege og tanke. Da tælleren stod på 999 stoppede automaten og det sidste stykke vej kunne indtages.

Flere gange undervejs ringer jeg sammen med gasten og også skipper fra Team Lille My. Der skal planlægges hvor vi skal sejle hen og hvordan vi får alle de laks med hjem og sidst men ikke mindst bliver vejrudsigten diskuteret for 117. gang.

Velankommet til havnen bliver rampekortet købt, båden sat i og lagt til kaj. Vi vælger altid den gamle rampe ved det bagerste bassin. Her plejer der ikke at være så stort pres på og der er næsten altid plads. Denne morgen var der kun 5-6 både i det bagerste bassin og de fleste lå ovre ved lejlighederne. Solen var lige stået op og der var fladt vand så langt vi kunne se. Vi fik båden i vandet og begyndte at rigge til. Samtidig ankom Team Lille My og begyndte at gøre klar. Gasterne Mads og Ida (skippers børn) på Team Lille My var klar til at fange store laks.

Cirka ved 7 tiden var alle klar og vi begyndte at tøffe ud af havnen. Det meste grej var gjort klar og
gasten prøvede lidt blink i vandet på vej ud. Der kom en del både ud fra det andet havnebassin så der var andre end os. Min gast havde påmonteret sig selv en meget gul trafikvest. Den var svært udspændt og det lignede mest af alt, at han havde taget knægtens vest med. Han påstod hårdnakket at Rikke (konen) havde tvunget ham til at tage den på. Jeg spurgte om ikke hun havde ment at han skulle have redningsvest på, men han var sikker på at det var trafikvesten!?!
Team Lille My kaldte op og spurgte hvad der foregik ovre på min båd. De kunne slet ikke kigge over på os da de fik et gult skær i øjnene….. samtidig forstod de ikke hvorfor der stod en tyk hjemmeværnsmand på min båd …. hehe..


Da vi nærmede os bananen hævede bølgerne sig og det blev lidt en hård tur derud af. Team Lille My kaldte op. De blev i bananen da den ene gast allerede var søsyg og havde ofret sig til fiskeguderne. Vi ønskede knæk og bræk og fortsatte ud mod 40’meteren.

Velankommet til spottet blev alle stænger sat. Det var lidt spændende da mine hjemmelavet planerboards skulle stå sin prøve. Det gik rimelig nemt, men de forholdvis store bølger drilledet lidt med klemmerne i de første forsøg. Men det lykkedes til sidst at få sat alt grej.

Nu var gasten dog blevet lidt skidt tilpas pga bølgerne. Han havde søsyge og meget ynkelig. Han drak lidt cola og kiggede ud over horisonten. Han endte i kabinen til en lille lur.

Efter knapt et par timer blev linen i 65 fod udløst. Stangen fleksede og der var fast fisk. Per sprang ud af kabinen og grejet blev ryddet. Skipper kunne fighte fisk. Der var dog ikke meget fight i fisken. Den blev hevet ind til båden i løbet af få minutter og landet med sikker hånd af gasten. Nu er det jo over et år siden vi sidst har set en laks, så der blev råbt lidt højt og vi var begge sikker på at det var en fisk langt over 10 kg. Hehe… men da jeg løftede den ud af nettet kunne jeg godt mærke at det ikke var en fisk der var så tung alligevel. Den blev vejet til 8,4kg cirka. Nu var turen reddet. Vi har endnu ikke haft en 0-tur og det blev så heldigvis heller ikke denne gang.

Nu var Per pludselig ikke søsyg mere. Grejet blev sat igen og ventetiden begyndte igen. På radioen kunne vi høre om mange der ikke fangede fisk og få der havde fået fisk. Vi havde besluttet at blive i området hvor vi fangede fisk, så vi vendte rundt og gik ned mod vores punkt igen.
Pludselig siger Per: Hvor faen er planerboardet henne? De 3 stænger i styrbord side har linerne hængende slapt bagud og med planerboard klemmerne sidde på. Planerboard’et er væk og linen ved hjulene hænger også ned langs bådsiden. Det viser sig at jeg har glemt min plan om at sætte en blok i oppe ved stangøjet på “planerboard-masten”. Så derfor har metalringen gnavet linen over. PIS OG L*RT. Jeg spejdede rundt og fik utroligt nok øje på planerboardet langt ude. Vi drejede langsomt rundt og satte kursen mod boardet. Vi lod det andet grej blive ude og gled op langs boardet. Det lange hyl til gast jeg havde med, fik pludselig korte arme og kunne ikke nå boardet da det nærmest gned sig op at bådensiden. Vi måtte se boardet forsvinde bagud igen og ind i alt grejet. En par stænger bøjede sammen da linerne fik fat i boardet. Vi tog farten af og hev alt grejet ind. Herefter vender vi rundt igen og denne gang styrer gasten med ordre fra skipper som bjærger boardet.
Metalringene bliver midlertidigt polstret med elektrikertape og linerne splejset. Så kan grejet sættes igen og vi fortsætter.

Efter lang ventetid drejer vi rundt og sætter kursen mod vores spot hvor Per sidste år fik en 13kgs. 100 meter fra spottet bliver linen flået ud af klemmen på en af planerboardstængerne. Der bliver revet line af i en vældig fart og vi rydder hurtigt resten af grejet og Per får lov til at fighte fisk. Den er tung og hidsig. Den trækker flere gange 100 fod line af hjulet og hver gang Per får tilkæmpet sig noget line, snupper den det retur i hidsige udløb. Det tegner godt og efter cirka 21 minutter er fisken klar til at blive nettet. Jeg netter den med stor sikkerhed (hahaha) og fisken kommer ombord. Per er som sædvanlig helt færdig og har ikke mere energi. Vi vejer fisken til 10,5 kg cirka. Begge fisk blev taget på gul/grønne blink med prikker. IKKE Danish Lure hehe….

Vi blev i området nogle timer og valgte så at trolle hjemad. Vi har været uden radiokontakt til Team Lille My hele dagen, da vi lå for langt fra hinanden. Men pludselig har jeg tysk signal på telefonen og ringer til Skipper Jannick. De er ved at hive grejerne og har kun fanget et par torsk i bananen. Det er blæst op og der er halvstore bølger fra stik vest, så de er på vej ind. Vi blev enige om også at sejle hjemover, da vi trods alt var langt ude. Med meldingen om bølgerne længere inde var det den rigtigste beslutning, selvom vi gerne havde fortsat.

På hjemturen fik vi mange tæsk og kunne kun sejle mellem 8 og 12 knob. Vi kom i havn cirka ved solnedgang og fik langt til lige foran Team Lille My.
Vi fik snakket lidt om turen og Ida var igen blevet frisk. De lå og hyggede sig i den varme kabine med lidt film på Ipad’en. Skønt.
Per kørte op i byen efter proviantering og aftensmad, mens jeg riggede af og ryddede op. Et jysk bådteam kom over for at låne en vægt. Knægten havde fanget deres første laks og fra deres båd de kun havde haft i nogle måneder. Vægten sagde 14,7 kg og drengen var stolt.

Per kom retur og vi spiste aftenmad hos Team Lille My og hygge snakkede. Så var det tid til at rense fisk og de blev igen lagt på køl. Per havde redt op i bilen da han mente at han ville forstyrre hele havnen hvis han sov i båden. Jeg havde fyret op i den lille olieradiator i kabinen og der var dejlig lunt da jeg skulle sove. Jeg nåede lige at snakke med Mads, gasten til mandagsturen, og han var helt klar.

Mandag morgen kl. 05.00 hørte jeg trin på broen. Lidt efter stod en klynkene Per udfor båden. Kristian…? Kriistiiaann? …. Jeg har ondt i min lille mave, så jeg kører altså hjem nu så Rikke kan nusse lidt om mig… Jeg måtte jo tage mig selv i ikke at grine, men jeg sagde god bedring til den store mand og begyndte at trække i tøjet. Det var heldigt at jeg havde en ny gast undervejs. Han ankom lidt i 6 og vi var helt klar til at sejle. Dagen forinden havde vi hørt fra Team Thiller som havde fået ny motor på og gerne ville følges ud med os. Motoren skulle godt nok sejles til, men han ville bare gerne vide at der var andre dernede. Thiller tøffede over til os og man må sige at det var noget af et flot syn. Ud over at Jesper er en meget smuk mand, så var båden helt klædt i hvid gelcoat og samtlige trollingstænger var også helt hvide. Det eneste sorte var den funklene flotte nye Suzuki motor der spandt bagpå. Jesper kunne jo ikke sejle så stærkt så han begyndte at tøffe ud af havnen da vi havde rost den den flotte pakke.

Per fra Vestsjællands marine service kom også til havene sammen med bamse og den flotte båd Sofia. De fik sat i og vi hilste lige på. Per er altid så flink og vil gerne sludre. Det er fedt.

Vi sejlede over for at tanke og da det var klaret satte vi kursen ud af havnehullet. Team Lille My var lidt forsinket da de unge gaster lgie skulle have øjne, men de ville følge hurtigt efter. Min motor gik meget ujævn i tomgang, men det var nok bare nattefrosten tænkte jeg. Da vi kom ud og gav fuld gas kunne jeg godt høre at den gik underligt. Pludselig gik den ned i omdrejninger og ville ikke tage gas. Når jeg satte den i trollingfart 2-3 knob, så svingede omdrejningerne mellem 700 og 1300 rpm. Nogle gange gik den ud når omdrejningerne faldt. Vi kaldte op til Thiller for at fortælle at vi havde motorbøvl og ikke lige vidste hvad vi gjorde. Jesper tilbød at assistere os med det samme, men vi sagde han bare skulle fortsætte uden os. Jesper og Jannick fra Team Lille My foreslog begge at tjekke vandudskillefiltret, det havde jeg dog allerede forsøgt. Vi prøvede forskellige ting, tjekkede smartcraft instrumenterne osv. Ingen fejl. Til sidst blev vi enige om at sejle ind, da vi ikke turde tage chancen med 40’meteren og en motor der ikke kører optimalt. Mens vi lå og rodede med motoren kommer Team Fynboen op på siden af os. De tilbyder at trække os ind og spørger lidt til problemet. Vi siger pænt tak, men forsøger selv at sejle ind. De siger at vi bare kan kalde op hvis de skal assistere. Det er fandme i orden! Endnu engang tak fordi folk er så gode til at hjælpe hinanden på vandet. På vej ind møder vi Team Lille My som er på vej ud. Da de giver fuld gas dør deres motor bare i en røgsky. Den bliver startet igen og går stort set lige så dårligt som vores. Jannick har før døjet lidt med noget filter eller tankproblem, så det ender med at han også vælger at sejle ind. Så efter 30-40 minutter på vandet, ligger begge både igen i havnen. Vi jokede lidt med, at det var en skam at Per vestsjælland var noget at sejle, eller var han blevet tilbageholdt indtil begge motorer spandt igen hehe.

Det var rigtig rigtig ærgerligt når vi nu havde 2 dage, men omvendt så er det sikkerhed frem for alt. Gasten fik lovning på en ny tur. Grejet blev rigget af og båden hevet på trailer. På hjemturen fik jeg fat på Thomas fra Vestsjællands marine service og aftale at jeg kunne smide båden af på vejen hjem. God service igen. Jeg regner med at få en status på motorproblemet inden længe.