Weekendsats efter laks

Efter nederlaget på sidste tur var trangen efter revanche stor. De lovede godt vejr hele weekenden d. 27/28 februar. Jeg snakkede lidt med fruen som sagde: “Smut bare og du kommer ikke hjem uden laks”. Jeg fik talt lidt med Team Lille My som selvfølgelig var klar. Min faste gast Per havde lige fået barn om onsdagen, min anden Per (hehe) skulle arbejde. Bjarne (Team Blik) havde lovet sin arbejdskraft væk i denne weekend. Jeg kom i tanke om, at min rigtigt gode ven Mads mistede sin tur sidste år. Han kom helt til Klintholm for at prøve sin første laksetur, men da vi sejlede ud af havnen fik vi motorproblemer og vendte om. Så han skulle selvfølgelig have revanche. Mads var heldigvis klar på ideen og valgte lørdag som dagen hvor han skulle med. Jeg manglede så en gast til om søndagen og var begyndt at forlig mig med tanken om at tage alene afsted. Jeg havde jo Team Lille My med og der ville være masser af andre både på vandet.

Jeg havde aftalt med Team Lille My at vi skulle ankomme fredag aften og så tage 2 overnatninger i havnen. Vi regnede med at vi kunne være bedre udhvilet ved at sove dernede fredag også for ikke at komme klokken skidt om morgenen. Vi har en fast X-factor aftale hver fredag hvor et vennepar og deres unger kommer forbi. Så ser ungerne X-factor og de voksne spiser MASSER af slik, mens de snakker. Så jeg sørgede for at alt var klappet og klart, så jeg kunne køre så snart X-factor var færdigt. Fredagen oprandt og vennerne var på vej. Pludselig ringede telefonen. Det var Per O. De var lige kommet hjem fra fødegangen og ude for at gå en tur med den lille, i barnevogn. Per fortalte sin hustru at jeg skulle til Møn hele weekenden. Hun svarede: “Du må gerne tage afsted sønd….” mere nåede hun ikke at sige før Per havde ringet til mig. Faktisk kunne jeg høre hende afslutte sætningen, mens han råbte til mig at han var klar til søndag 🙂 Eneste problem var at komme derned. Men det skulle Per nok kigge på. Det var jo perfekt, så var begge dage booket. X-factor blev overstået, men vennerne var ekstra snaksagelige denne fredag. Da klokken nærmede sig 23 havde jeg gabt højlydt et par gange og vredet mig lidt, men lige lidt hjalp det. Så til sidst måtte jeg rejse mig og sige pænt farvel til gæsterne og sætte mig ud i bilen. Hold op jeg var træt, men jeg så også frem til turen. Kursen blev sat og jeg vidste at Team Lille My var ankommet ved 22 tiden. Jeg landede i Klintholm lidt i kl 01. Lige hen og trække billet i automaten, ned og sætte båden i. Der var ikke et øje ved rampen, men Lille My lå ved broen og Jannick var stadig oppe. Jeg fik sat i, kørt bilen på plads. Sejlet over til broen og lagde mig ind foran Lille My. Fik snakket lidt med Jannick. Mads sov dejligt i den varme kabine. Ja altså Mads på 6 år fra Team Lille My. Nu var klokken efterhånden blevet 02.30 og der var ikke længe til at Mads som skulle være gast hos mig, kom. Så ned i kabinen og under dynen. Hold kæft der var køligt selvom min lille elektriske olieovn kørte på fulde hammer. Jeg fik da sovet lidt…vågnede en 3-4 gange men faldt hurtigt hen igen. Kl. 05.25 bimlede vækkeuret. 5 minutter senere ringede Mads for at fortælle at han var kommet, men sad lige på tønden. Jeg kom i tøjet, listede forbi Rosa, men Jannick var også oppe. Vi gik op mod købmanden og i det samme ringer Mads igen. Han spørger om det er os der lige er gået forbi ham. Han var ved at skifte noget tøj ved bilen, men i mørket har vi ikke set ham. Han skal dog ikke have noget ved købmanden og vi fortsætter derop. Det er ikke mange steder man kan købe både morgenbrød og blink hehe. Købmanden havde et “Discount blink” til 30 kr. og historien var at det var nogle blink han havde fundet i en skuffe. Han havde haft butikken i 11 år og havde aldrig set dem før og ej heller købt dem hjem. Jeg købte et af dem for sjov skyld. Det kunne sgu da være sjovt at komme tilbage med en laks der havde taget det blink.

Mads venter på os ved bådene og hilser på. Mads på Lille My er stået op og vi får også lige hilst på den seje lystfisker.

Så er det afgang. Kursen er sat mod 40 meteren og de “gamle” jagtmarker. Vejret er ok, men der er lidt bølger tilbage fra natten. Mads bliver mere og mere stille som tiden går. Da vi ankommer til fiskepladserne og begynder at sætte grej, skal han liiige hen og sidde og kigge lidt ud over horisonten. Jeg kan ikke dy mig og han får noget røg. Jeg kalder lige op til Team Lille My for at høre hvordan Mads på 6 år klarer bølgerne for Mads på 39 er lidt bleg og uden appetit. Mads på 6 år havde selvfølgelig ingen problemer og var klar til at fange fisk.

Formiddagen går og Mads får det langsomt bedre i takt med at bølgerne lægger sig. Vi døjer med lidt torsk og lidt skidt i vandet. Jeg havde valgt at sætte 2 utraditionelle agn denne gang. Det ene var købmandens discountblink og det andet var en wobler der ligner en sild til forveksling. Ved 13 tiden udløser klemmen i 40 fod. Der bliver ikke trukket line af. Den står bare tungt. Jeg er i tvivl om det er en torsk, men vælger at ryddet grejet alligevel. Fisken tager små korte udløb, men står ellers bare tungt. Minder mest om en torsk. Da Mads nu er på sin første laksetur skal han selvfølgelig have lov til at tage den. Mads får fightet fisken ind til båden og vi kan lande en flot laks på 10,2 kg.

Fedt … allerede nu var hele turen reddet. Vi havde laks ombord. Dagen går uden der sker så meget mere. Vi får talt lidt om at man sagtens kunne montere sådan en stripperstang i båden, lidt om opkast og også lidt om fækalier. Ja så er det lige som på plads. Team Lille My kalder op. De fighter laks. Vi venter spændt på en melding. Lidt efter kalder Mads selv op. Han har fanget en flot flot laks på 6,5 kg helt selv.

Vi ønsker stort tillykke til Mads og Team Lille My. Deres film fra weekenden kan ses her.

Vi fiskede videre og vejret blev bare helt kanon og vandet lagde sig helt fladt.

Pludselig lød der et skrald fra et af hjulene i targabøjlen.

Der var fisk igen. Denne gang taget i overfladen. Fisken stod tungt derude. Vi fik ryddet grejet og nu var det min tur til at fighte fisk. Det var lige på falde rebet da vi havde snakket om så småt at pakke sammen. Solen var på vej ned, så det var et smukt tidspunkt at fighte laks på. Den var oppe i overfladen lagt uden, men dykkede så igen. Den var tung og ikke særlig sprælsk. Efter 10 minutter kom den igen til overfladen, denne gang cirka 15-20 meter fra båden. Den vendte lige en gang i overfladen og vupti så var der ikke længere fisk på. Totalt antiklimaks at stå der med slap line. Blink og det hele var intakt, så den har simpelthen har ikke siddet ordentligt. Der blev bandet lidt og snakket lidt med Team Lille My. Vi tog lige et drej mere omkring punktet og begyndte så at rigge af. Vi sejlede hjem i fuld fart og med fanen højt hævet.

I havn fik vi snakket lidt med blandt andet Team Sneppe og Junior. Vi grillede lidt pølser og andet godt.

Mads takkede af og kørte retur mod hovedstaden. Glad og opstemt over sin første laks. Per O ringede kort efter og var helt desperat. Han kunne ikke finde et lift. Der var flere tilkendegivelser, men ingen vendte rigtigt retur. Jeg smed et indlæg op på facebook og kort efter skrev Thomas Blum at de kørte derned tidligt om morgenen og hvis Per kunne stille ved et aftalt sted på vejen så kunne de sagtens tage ham med. Så var lykken gjort og en jubelglad Per var klar 🙂 Stor tak til Thomas.

Jeg gik tidligt til ro. Det var koldt og jeg var dælme træt. Jeg tror at jeg ramte puden kl 21 og snork sov til uret ringede kl. 05.25. Der var is i havnebassinet og de første både var allerede på vej ud. Det knaste godt når de skulle bryde isen.

Til gengæld var der ingen vind overhovedet. Det tegnede godt. Per var ankommet og vi var et smut hos købmanden. Så blev kursen sat mod vores faste udgangssted i det flotteste vejr.

Grejet blev sat og Per var meget optimistisk. Der var rigtig gode lodninger ind i mellem, men der var så stort set ingen andre både. Dagen før havde der været en masse omkring os. Nu var der ialt en 5-6 både at skimte. Resten havde åbenbart aftalt at sejle sydover 🙂 Per varslede en fangst på 4 fisk. De par gange han har varslet et antal har det faktisk stemt, så jeg så frem til endnu en profeti gå i opfyldelse.

Tiden gik … kun afbrudt af den ene fangst efter den anden hos Team Lille My hehe… De fik en fin laks på 10,2kg og en på 4kg. Vi vaskede alt hvad vi havde i grejkassen og mere til.

Til sidst måtte den nybagte far have sig en lur. Han nægtede at lægge sig i kabinen for han skulle være klar hvis der var hug.

På et tidspunkt kom vi over nogle gevaldige store torskestimer. Man kunne tydeligt se når de jagede og Per ville gerne have et par med hjem så vi gemte nogle stykker mens vi desperat forsøgte at sejle ud af området igen. Vi havde mistet det meste af troen på et hug og samtidig kunne vi høre at de kaldte ud på VHF’en og advarede om tæt tåge længere ind. Team Lille My havde pakket sammen og de kom hen og ventede på at vi fik pakket sammen så vi kunne følges ind. Jeg var glad for at jeg havde haft 2 dage med godt vejr hvor radaren havde været tændt og jeg havde fået den indstillet og lært den at kende. Vi kunne se tågen i det fjerne.

Da vi havde pakket sammen satte vi kursen mod Klintholm og der gik ikke længe før vi ramte tågen. Team Happy havde også set tågen. De havde også set at vi lå og gjorde klar til at sejle hjem, så da de ramte tågen havde de ligget og ventet på os så de kunne følge efter ind. Vi havde dog ikke set dem, så pludselig alarmerede min guardzone på radaren mig om at de kom ind fra siden. Vi tog farten lidt af og de kom ind bag ved og lagde sig i kølvandet.

Jeg havde sat 2 guardzoner, en fremadrettet et godt stykke ude og så en cirkelformet omkring os 3 både. Det virkede genialt må jeg sige.

På vej ind blev vi kaldt op af et Team (jeg har stadig ikke fundet ud af hvem det var) der kunne se os på deres AIS. De lå lige lidt nord for os og var løbet tør for brændstof. Jeg kunne se dem på radaren og gjorde klar til at sejle op til dem. Men inden vi nåede så meget andet så meldte en anden båd at de havde ekstra brændstof med og var 2 minutter fra de nødstedte. Så de ville hjælpe dem. Det er dejligt at høre så mange der hjælper hinanden. Vi kaldte op et par gange for at meddele hvor vi var og at hvis der var nogen der skulle med ind, så måtte de sige til på radioen. Det var til tider lidt svært at holde styr på alt hvad der blev sagt, for der var mange der snakkede. Da vi rundede Klinten og kunne se fyret var det som om at tågen begyndte at lette og pludselig var vi ude af suppen og havde nu frit udsyn. Dejligt og resten af turen forløb helt uden problemer. I havnen blev der lige hilst på og kigget fangster hos Team Lille My, som fisker fantastisk for tiden. Kø kultur ved rampen var der ikke så meget af, men op kom vi da og så blev kursen sat hjemover. En kanon dejlig weekend med dejlige mennesker og ikke mindst den sejeste lystfisker Mads.

Nu har jeg så lige brugt 3 dage i sengen med feber……æv

Her er lige et galleri med nogle af vores ekkolodsbilleder fra weekenden: