PR og BR til Skipper

Da jeg lige havde sundet mig lidt så satte jeg igen kurset og blev pænt siddende på stolen hele vejen derud. Jo længere jeg kom ud jo mindre var bølgerne og da jeg ramte Næstvedhjørnet var der stort set fladt vand og høj sol. Der var lidt snak på radioen, men ingen meldinger om fisk selvom jeg ankom lidt sent. Jeg fik rigget til og sat alle grejer og kursen blev lagt ud over mine gode punkter og op mod møllerne. Efter et par timer og et par hornfisk kom tågen rullende langt sydfra. Det varede ikke længe inden de første både meldte ud om at de nu var omringet af tågen og kort efter mistede jeg også udsynet. Radaren havde jeg allerede tændt og lige verificeret at de både jeg kunne se også kunne ses på radaren, bare for en sikkerheds skyld. Heldigvis lå vi kun en 3-4 både i det område hvor jeg lå og de 3 kunne jeg se på AIS. Den sidste havde jeg kun som en rød plet på radaren. Jeg begyndte at tænke lidt taktik og valgte at skifte den ene side ud med mørkere blink nu solen var væk. Jeg satte en sort Big Ed ske på en overfladestang. Jeg har tidligere haft det i vandet, men da det aldrig før har taget en fisk, har det ligget i skammekrogen i grejkassen de sidste par år. Nu fik det en chance igen. Et kvarters tid efter lettede tågen en smule og midt i et radartjek lød der et vræl fra stangen med netop det blink. Jeg tog stangen ned og satte den i fight-stangholderen 🙂 Den tog et par skrald og stod så ellers derude. Jeg fik ryddet den ene side og får lige tændt lidt kamera. Det sidste der skulle gøres var at hive downrigger loddet op ad vandet så der var frit og i mens jeg står og gør det, retter stangen sig pludselig op og fisken er væk. Jeg vil vurdere at det var en 5-7 kg’s fisk umiddelbart og er selvfølgelig dybt frustreret over at det smuttede. Det var ikke til at bære hvis det skulle være eneste chance og den så var misset. Jeg hev hele siden op og skiftede til kobber og andre lækre sager for nu var tåget lettet helt og solen skinnede igen fra en skyfri himmel. Den anden side blev også ryddet og alle blink blev igen skiftet. Kurset sat mod punktet hvor jeg havde mistet fisken (som sjovt nok er lige ved sine af der hvor vi fik fisk sidste gang, altså sidste gang vi fik fisk hehe). Jeg kom forbi punktet og et par sømil længere op, vendte rundt og tog en tur mere ned over spottet. Pludselig lød der et vræl fra en stang på downriggeren.. Det er ikke ret tid vi fanger på downriggeren så jeg var overrasket. Den midterste stang, fisket i 60 fod og cirka 60 fod ude med et Toby kobber 30 grams med enkeltkrog, stod nu godt flekset og jeg greb den straks og skulle lige mærke. Det tegnede godt. Stangen blev sat i stangholderen og jeg tog denne gang farten af båden for en sikkerhedsskyld og gik kun fremad med en knob cirka. Jeg var over stangen med det samme jeg tog gassen af, for at sikre at linen stadig var stram. Det var den og jeg satte igen stangen fra mig og fik igen ryddet styrbord side. Alt var klart og jeg tog igen stangen. Mens jeg ryddede grejet tog fisken et par fine udløb, men jeg synes ikke det virkede så voldsomt og da jeg kiggede på tælleren stod den også kun på 160 fod. Ret hurtigt kom der en rygfinne til syne i vandoverfladen et stykke efter båden. Jo jo en fin laks tænkte jeg, ikke så stor, men laks. Den gik pludselig på tværs og lagde sig i bagbord side. Jeg kæmpede med at dreje båden og prøve at tvinge den tilbage til styrbord side, men det lykkedes ikke rigtigt og nu kom den helt tæt på i bagbord siden og den var heldigvis forbi downrigger stængerne. Jeg kunne godt se nu at det var en rigtig fin fisk. Adrenalinen begyndte at pumpe og nettet blev gjort klart. Fisken kom tæt på et par gange og vendte rundt og tog nogle korte små udløb. Det puslede mig lidt at den så stor ud, men aldrig tog de helt lange udløb og egentlig fulgte godt med ind. Den havde dog kræfter til at trække på tværs af det hele et par gange, nå men op skulle den jo uanset og nu var den helt tæt på. Nettet i vandet og fisken gled fint ind over netkanten, men nu gik det for alvor op for mig hvor stor fisken var og halen kom slet ikke ned i nettet. Et splitsekund var jeg tæt på at lave den klassiske fejl hvor fisken har hovedet i nettet, krogen sætter sig fast i nettet og fisken glider ud af nettet og er fri. Mens det scenarie kom som små flash i mit baghoved fik jeg lynhurtigt bukket mig fremover og fik drejet nettet og i det samme drejede fisken sig væk fra nettet hvilket resulterede i at halen gled i nettet og fisken var sikret. Jeg fik lukket netposen og satte stangen fra mig og nu sagde jeg for 117. gang: “Jeg tror det er en pr”, men denne gang var jeg også sikker på at det var rigtigt. Jeg trak fisken ind over rælingen og den gled tungt ned på dørken. Jeg måtte lige kigge en ekstra gang eller 2 og var lige ude af stand til at reagere i nogle sekunder mens billedet på min nethinden trængte ind… Hold kæft en stor fisk der lå der på dørken. Overvældet af glæde, æresfrygt og adrenalin fik jeg aflivet fisken og kigget lidt mere på den. Da den var afkroget satte jeg mig på rælingen og skulle lige have det hele til at synke ind. Efter et øjeblik måtte jeg lige nærstudere dyret og jeg kunne se at den manglede noget af haleroret. Det lignede et bidemærke og samtidig havde den på begge sider af bugen tydelige ar. Om det så er efter en kamp mod en sæl eller det er fra opdrættet af har jeg ikke forstand på, men den havde ingen fedtfinne. Fisken kom i kassen og nu blev alt grej i styrbord side ændret til Toby kobber og alle størrelser og former. Efter 2 hornfisk på Toby tænkte jeg at jeg egentlig havde fået hvad jeg var kommet efter og klokken nærmede sig 17. Så jeg begyndte at rydde grejerne stille og roligt, så jeg kunne komme hjem i nogenlunde tid. Da alle grejer var ryddet sagde jeg lige knæk og bræk til dem der blev derude. Der var blevet taget enkelte andre fisk på mellem 4 og 7-8kg. En enkelt (Rødlok) havde taget 8-9 undermålere og en del hornfisk. Jeg havde lige optaget lidt video derude med lidt gas til Per og Per. Det her kommer de til at høre for lææææænge haha 😀 Jeg sejlede ind med 20-22 knob på stort set fladt vand. Et lille “fun fact” : Jeg brugte omkring 15 liter mindre på denne tur en sidste tur, så en “Per” som gast koster altså 15 liter brændstof hahaha. En sømil fra havnen stoppede jeg helt op, hang fisken op i targa bøjlen og så måtte jeg lige Facetime familien derhjemme og vise dem den flotte fisk. De var meget imponeret og vi aftale at selvom jeg kom lidt senere hjem end ungernes sengetid, så skulle jeg have den med hel, så de kunne se den. Vi afsluttede samtalen og jeg fes resten af vejen ind. I havnen overhalede jeg et rigtig stor tysk sejlskib med 10 ombord og som ikke rigtigt vidste hvad de ville. Jeg sejlede om i den gamle havn hvor der var tomt ved rampen. Så jeg sejlede direkte til broen ved rampen og gled lige så stille ind. Da jeg var på vej op for at hente bilen så jeg den store sejlbåd komme om i havnen. De ville lægge til ved den lange bro. Der var helt vindstille og de sejlede for motor. Stor flot sejlbåd og alle 10 ombord så professionelle ud i deres outfit. Bovprollen kørte et par gange og de nærmede sig broen. Pludselige råbte et par af dem, der lød lidt knasen og så rev de nogle af strømudtagene på broen af, med snuden af båden. Der blev råbt lidt mere og et par af dem hoppede i land, mens resten af båden begyndte at svinge røven rundt. Det så ikke planlagt ud, mere som en løsning fordi båden selv ville ligge den anden vej hehe 😀 Nå men op og hente bilen, bakke ned til rampen, ud med kvitteringen og ind med stregkoden til bommen. Ingen reaktion fra stregkodelæseren. Hmmm ud og ind igen med stregkoden… det fortsatte så 8-10 gange og til sidst måtte jeg lige kigge på stregkoden. De sidste streger var næsten visket ud på trods af at den havde ligget i min pung i jakkelommen, som havde ligget i kabinen hele dagen.