Endelig var det tid. Trolling Master Bornholm stod lige for døren. Alt var planlagt. Køreturen, hytten, fiskeriet, vinderfisken osv.
Vi var meget spændte og talte ivrigt sammen, også med Team Lille My i dagene op til afgang. Jeg havde fået lavet et aftageligt elspil, så jeg kunne fjerne mest muligt vægt fra traileren, på turen. Jeg ligger jo lige på kanten af overlæs. Vi havde jo hørt rygterne om vægtkontrol derovre og skræmmende historier om nogle med 200% overlæs.
Et par dage før afgang havde alle os deltagere fra TV2 øst’s sendeområde, fået en e-mail om at de gerne ville have en lille selfie video fra os. Da Per og Per alligevel kom forbi søndag for at klare de sidste detaljer, så klarede vi lige selfie videoen. Det var dog ikke så nemt som vi regnede med… det tog mange forsøg for at få en nogenlunde seriøs selfie i kassen. I kan se mere i videoen(når den kommer), der er nogle fraklip med.
Vi skulle køre fra Korsør mandag aften omkring kl. 22. Færgen fra Køge sejlede kl. 00:30. Bilen var pakket og der var masser af plads. Per og Per havde fået besked på at have en sportstaske med hver og helst ikke meget mere. Alt vores proviant var pakket på køl i en igloo boks og smidt i båden. Sent på eftermiddagen ringer Lasse til mig. Lasse var så flink at give mig et lift til Bornholm i 2015 da jeg skulle være gast derovre. Nu var det Lasse der havde en gast fra Fyn, der manglede et lift til at komme derover. Tjenesten blev selvfølgelig gengældt og det blev aftalt med gasten, Carsten, at vi samlede ham op ude ved betalingsanlægget ved broen. Klokken sneglede sig af sted.. kl. 21.30 sagde fruen: “Ring til Per og sig at han skal komme nu. Det er ikke til at holde ud af have dig siddende her og trippe.” Som sagt, så gjort. Per var heldigvis også klar og kom susende 5 minutter senere. Vi smed hans ting i bilen og drønede ud efter Carsten. En humørbombe fra Fye’ns land (der hvor det tager længere tid at sige “Teeeeeeeeeeee” end “kaf'”) kastede sin store tunge taske op i båden og hoppede ind på bagsædet. Per O blev samlet op i Slagelse og så var det af sted mod Køge.
Carsten havde frygtet de “kjøvenhavnere” han skulle køre med, men fandt hurtigt ud af at han var blandt ligesindede 😀 Der blev grint og fyret grove jokes af til den store guldmedalje. Turen til Køge gik fint dog med store tågebanker ind i mellem. Vi aftale med Team Lille My at vi ville gøre hold et sted og afvente dem. Vi var dog kørt i så god tid at vi var ved Færgen længe før dem. Så det endte med at vi kørte ind og hold i færgekøen alligevel. Her holdt selvfølgelig en del andre både og straks fik vi selvskab af Team Snehvide bestående af hSøren og Kent. En par rigtig flinke gutter.
Team Lille My dukkede endelig op og kom til at holde nogle både længere nede. Vi fik hilst på og kort efter lå færgen klar og de begyndte at køre anhængere ombord. Færgen havde 3-4 dæk og der var en stejl rampe op i midten af færgen. Da det endelig blev vores tur, blev vi vist op ad rampen. Jeg gloede noget på den rampe og tænkte: “Det der……det kommer til at gå galt…”, men Ford’en i gear og op ad rampen, mens al snak forstummede i bilen…. dank dank dank dank dank sagde det mens vi kørte op ad rampen. Halvvejs oppe fornemmede jeg at uanset hvor meget jeg trykkede på speederen, så kørte vi med én hastighed op ad rampen. Motoren brummede og det slog mig at jeg skulle have sat den i manuelt 1. gear i stedet for automatgear… nå men efter hvad der føltes som en evighed, nåede vi toppen af rampen og blev anvist en plads. Kort efter kørte Jannick den store yacht op og fik faktisk parkeret stort set bag os.
Så skulle vi have 6-7 timer til at gå, midt om natten, på Køgefærgen. Vi startede i kantinen, hvor køkkenet var lukket. Der var en 8-10 pølser som var det eneste de kunne servere. De røg hurtigt, vil jeg sige. Vi satte os på nogle pladser i et rum hvor der ikke var andre end os og en pige der forsøgte at sove på gulvet. Vi var nok lidt oppe og køre og snakken gik lystigt. Til sidst gav pigen op og forsvandt med sin sovepose og grej. Efter at have spist og snakket lidt, forsøgte vi at få en skraber siddende i stolene eller liggende henover et par stolerækker. Det var ikke nemt. Til sidst måtte jeg stå op og gå en lille runde. Her stødte jeg på Søren og Kent igen og vi satte os og fortalte røverhistorier. Det endte med at Per og Per også sluttede sig til og snakken gik igen højt, nu bare et andet sted. Efter 10-15 minutter poppede den stakkels pige fra før, op under et bord. Pakkede sine ting og gik nu igen 🙂
Da der var en time til at vi skulle være i havn, gik jeg ned og satte mig i en stol igen. Nu var trætheden ved at overmande mig. Jeg tror det lykkedes at få en reel halv times søvn. Færgen var nu i havn og vi fandt bilerne igen.
Det krævede lige lidt strategisk udvælgelse af rækkefølgen for at vi kunne komme ordentlig ned ad rampen igen. Turen ned gik fint og vi kunne som den første båd køre af færgen. På vej ned ad rampen dukker kajen langsomt til syne…. den Bornholmske asfalt….et par dæk….et par motorcykler…..et par iøjnefaldende skilte med POLITI……2 æggeskaller…. shit tænker jeg…men de skal nok bare lige se alle både an og plukke dem ud som ser for store ud…. vi kommer ned ad rampen og skal ned ad næste rampen til kajen…nu træder den ene betjent frem og vinker pænt til mig….han vil have os over i en bås ved ham….ah men for helvede … båden efter os bliver også vinket over. Da vi standser kommer betjenten over til førersiden og beder om kørekort. Jeg hopper ud og finder det frem til ham. Imens kører alle de andre både forbi i en lind strøm. Betjenten går ned til båden….spørger til hvor mange HK påhængsmotoren har, om det er første gang vi er med…. fortæller at han også skal ned og se starten…. så siger han tak for kigget og ønsker os knæk og bræk. Pyha… vi slap med skrækken. (Alt var selvfølgelig i orden, men man føler sig altid lidt kriminel, når man bliver stoppet 😉 ).
Vi skulle nu lige over og have fat i vores nøgle til hytten. Sol og Strand udlejning havde sørget for at vi kunne hente nøglen allerede her kl. 6 om morgen og at vi også kunne aflevere den sent igen når vi skulle hjem. Flot service. Team Lille My holdt på tanken og ventede på os. De var godt spændte på om vi lå i benlås ved færgen eller hvad der var sket. Vi fik tanket på bådene og satte kursen mod Tejn Havn. Egentlig havde vi snakket med Team Snehvide om at tage med til Hammer Havn og sætte i, da der ikke er så meget pres på her, men Lasse (Carstens skipper) ringede og sagde at der var fin plads ved rampen i Tejn. Så vi tog en hurtig beslutning og drønede til Tejn havn. Der var en 2-3 både før os, så det passede fint. Vi fik sat båden i vandet. Gasterne sejlede båden over til vores bassin i den modsatte ende og jeg parkerede bil og trailer. Vi fik arrangeret en plads uden på Team Lille My, som skulle bo i deres båd og dermed lige kunne holde lidt øje med min båd.
Da vi lige havde fået gjort båden klar, drønede vi de 2,5km ud til vores lejlighed. Jannick og familien kørte med. Planen var at begge trailere kunne stå ude ved os. Det tog lige 3 ture frem og tilbage for at finde den vej hvor vi skulle ned af. Så tog det lige 10 minutter at finde frem til lejligheden 😀 Jeg tror det skyldtes den tunge træthed vi alle kunne mærke. Vi havde lejet en rigtig fin lejlighed med kanon udsigt lige ud over vandet og ned til Tejn havn. Christina havde bagt kage til os og jeg bød vores gæster et stykke.
Da vi havde snakket lidt og kørt et par kg kage i dunken, kørte Jannick og familien tilbage til Tejn. Vi fordelte sovepladser og tog en lille skraber på 3-4 timer.
Da alle havde fået øjne igen var det ikke fordi vi sprudlede af energi, men den humoristiske sans var klar på sjov, så jeg måtte i kanen med Per for at få ham op.
Om eftermiddagen kørte vi ned og handlede forsyninger i brugsen. Herefter gik vi en runde på havnen og kiggede på både, sammen med Team Lille My.
Vi var inviteret på stegte ål hos Søren Cille og slæng. Her mødte vi også Per Iversens kollegaer Anders og Ulrich fra Team Malu. Et par festlige fyre. Jeg havde holdt igen med alkoholen da jeg skulle have bilen med op til lejligheden. Ved 22 tiden spørger Søren mig om jeg kan køre ham på sygehuset i Rønne. Hele hans ene hånd var hævet op og vagtlægen ville gerne se ham. Det gjorde jeg selvfølgelig og vi endte med at sidde på sygehuset til kl. 00:30 cirka før Søren blev tilset i cirka 3,5 minut. Så fik han nogle piller og vi kunne køre hjem. Per og Per var spadseret hjem til hytten, så jeg smed Søren af og kørte op til hytten og krøb i seng.
Onsdag kunne vi heldigvis sove længe. Starten gik først til middag. Vi fik spist noget morgenmad. Per O havde sørget for en masse lækker proviant fra Hørkram og vi havde både morgenbrød, bøffer og pølser til grillen, frikadeller og en masse tilbehør. Efter morgenmaden pakkede vi vores ting sammen og kørte ned til havnen. Vi kunne parkere lige 5 meter fra båden så det var perfekt. Vi fik rigget båden til og gjort klar og så spadsere vi ellers op til boderne hvor der nu var ved at være fyldt op med grej. Selvom vi havde alt, så røg der alligevel lidt i posen. Så var vi ellers ved at være klar. Der lå en del både udenpå os. De store både var ved at være ude ved startområdet og de små var så småt begyndt at sejle frem også. Team Lille My ville gerne vente med at sejle til efter starten, men de lå inderst så det passede fint. Helikopteren snurrede i luften over os og vi hørte startskuddet for de store både. Vi tøffede stille og roligt med ud til start.
Vi nåede næsten helt ud til start inden skuddet lød og de små både drønede afsted. Selvom vejret var godt og der stort set ingen vind var, så skal jeg lovede for at vandet bliver oprørt når alle de både sætter afsted. Vi havde planlagt i hvilket område vi ville fiske og havde aftalt med Team Lille My at mødes der. Vi rundede hammeren og sejlede lidt ned sydover. Inden længe blev grejet sat og jeg tjekkede lige afstanden til land. Vi fiskede med sideplanere da vi var startet lidt tæt under land, men jeg skulle lige være sikker på at vi var ude over en sømil, så vi også måtte bruge downriggerne. Det skulle vise sig at være en god ide, for allerede efter en times tid dukkede fiskerikontrollen op. De sejlede helt op til os og skulle lige høre hvor mange vi var ombord og have vores navne.
De spurgte lidt til hvorfor vi ikke allerede havde lakseflaget oppe og så ønskede de ellers knæk og bræk og satte kursen mod næste båd.
Tiden gik … det var en kort dag, men vi mente da godt at vi kunne nå at nappe en 2-3 laks. Pludselig knurrede Pers mave og vi måtte have gang i grillen. Vi fik spist lidt pøller og så var vi ellers klar på at fighte laks, inden vi skulle ind.
Desværre skete der ikke en skid. Team Lille My meldte pludselig om fisk og Lone havde fanget en fin laks på omkring 8kg. Så steg spændingen lidt ombord på Team Emilie, men til ingen nytte. Det blev en nulbon på førstedagen og vi måtte sejle i havn uden skæl ombord.
Trolling Master er jo en tv konkurrence og dermed blev Lone og Team Lille My også interviewet om deres fight. En familie som deres, hvor unger og mor er med, er jo en dejlig beretning. Team Lille My blev da også hurtigt tv-darlings og skulle have en journalist med ud og sejle om torsdagen. Det fik vi et par sjove snakke ud af, men en oplevelse for alle ombord på Team Lille My det er helt sikkert.
Vi har alle ombord på Team Emilie læst og set en masse af Bjarne Heimann’s og hans makker Per’s foredrag. De er enormt spændende og oplysende. Men Per I har også kørt den helt derud hvor vi simpelthen har måtte lave en masse fis med det. Ellers ville man jo tro at han skulle indlægges. “Bjarne siger” og “Bjarne er gud” er nogle af de mest brugte ord i Pers ordforråd 🙂 Per havde endda skrevet lidt sammen med Bjarne op til Trolling Master og Bjarne skulle faktisk derover.. ikke for at deltage. Onsdag aften står vi i hallen og ser live tv. Pludselig kommer Per I spadserende over mod mig med et saligt blik i øjnene og et smil fra øre til øre. Han fulgtes med en mand der rakte mig hånden og sagde “Hej Kristian”… jeg hilste pænt på, men der gik sgu lige et par sekunder hvor den lige skulle ind og vende. Det var fandme Bjarne Heimann i egen høje person. Det var sgu lidt sjovt når vi har snakket så meget om ham, hans teorier og Pers kærlighed til ham haha. Det viste sig selvfølgelig at Bjarne er en virkelig rar og flink mand, som gerne øser ud af sin viden og meget gerne vil snakke teori. Det var helt overvældende og fantastisk.
Jeg måtte naturligvis have en selfie med Bjarne og Per. Det var heldigvis ok med Bjarne. Vi havde mange gode og lange snakke med Bjarne og hans makker Per (ja de skal åbenbart hedde Per alle sammen, hehe) over de næste par dage. Mange tak for fif og hyggeligt samvær Bjarne og Per.
Vi drønede hjem i hytten og fik lidt sen aftensmad og lagde en plan for dag 2, hvor vi skulle have en laks i kassen. Igen havde vi lige fået købt lidt af det som vi slet ikke manglede.
Torsdag morgen var det tidligt op. Endnu en flot dag med sol og meget lidt vind. Per havde lidt svært ved at klemme sig ned i flydedragt bukserne som jo også kun var i str xl.
Ned i havnen og afsted mod start. Igen var planen lagt sammen med Team Lille My. Vi skulle ud i samme område som dagen før, hvor de havde fanget laksen dagen før. Team Lille My havde journalisten med og fik et enkelt tilbud i løbet af dagen, som desværre stod af. Vi kæmpede alt hvad vi havde lært, men havde ikke et eneste tilbud. Der var masser af rigtig gode lodninger og varmt vand, men lige lidt hjalp det. Humøret faldt og det gjorde gasterne også.
Per x 2 måtte ind og lægge sig.
Igen måtte maden blive vores højdepunkt, men det er frustrerende ikke at mærke noget når alt grejet går perfekt, Fish Hawk’en siger alt OK, vandet har varmelommer og loddet siger fisk.
Da klokken nærmede sig afslutning på turen, måtte vi slukøret hive alt grejet ind og sætte kursen mod Tejn havn. Vi hang noget med mulen. I havn blev vi modtaget af Bjarne og Per, som Per I straks kastede sig over. Vi drog op til hallen og snakkede lidt med Bjarne, Per og nogle af de mange andre lystfiskere.
Vi havde inviteret Team Lille My på aftensmad, men da jeg skulle samle tropperne for afgang, var Per I blevet væk. Vi fandt ham ved pølsevognen hvor han fik en lille skideballe for at være løbet væk 😀 😉 Nå men Per mente åbenbart at der var plads til en lille snack inden aftensmaden.
Om aftenen kom hele besætningen fra Team Lille My som aftalt og vi fik spist god mad og diskuteret taktik. Det var en god blanding af Bjarnes, vores og andres teorier. Efter maden lånte Team Lille My vores bad og vi andre gassede på sofaen og fulgte med i TMB på tv’et.
Fredag….nu skulle det være…vi var kampklar. Vandet var fladt. Vi havde en plan om at sejle langt i dag. Helt ned til Rønne, hvor der var blevet fanget gode laks inden og i konkurrencen. Kurset sat og efter en god times tid landede vi på fiskepladsen. Vi fik sat grejerne og der gik ikke længe før Per O var klar til formiddagsluren. Mens han snorkede ville Per I lige tjekke downriggeren for den stod lidt underligt. En lille undermåler sad for enden. Hallo….der var sgu laks i vandet. Straks fik vi blod på tanden.
Jeg ryddede grejet i den ene side. Satte mit klassiske Møn setup og 5 minutter efter bøjede den øverste stang på dowriggeren og der lød et vræl fra hjulet…en lille pause og så et vræl mere, mens stangen bukkede sammen. Vi fløj op og i samme sekund rettede stangen sig helt op og linen hang slapt. Vantro tog jeg stangen og hjulede ind. Laksen var væk… det var næsten mere end jeg kunne bære. 3 dage på vandet og et reelt godt tilbud som stod af inden vi havde fat i stangen. Jeg var deprimeret og måtte en tur ind og ligge, som en anden Maude.
Efter at have prøvet alt hvad der var i grejkassen og med en lang tur hjemover samt en melding om 3 laks fra Team Lille My var vi helt slået ud. Det var flot fisket af dem og de skulle igen interviewes på scenen om aftenen.
Hjemme i havn får vi lige en snack mens vi slikker vores sår.
Da Team Lille My skal på tv, daffer vi hjem i hytten. Vi griller nogle gode bøffer og ser Team Lille My på tv’et. Ida klarer det så flot. Sej tøs.
Da vi ikke kommer tilbage til hytten om lørdagen, får vi pakket alt sammen så godt vi kan fredag og deres gøres lidt rent i køkkenet. Jeg valser rundt i et par lange underhylere, som får både Per 1 og Per 2 til at tvivle på deres seksualitet.
Jeg har min bibel med på turen, som er “Småbådsfiskeri af Niels Vestergaard”. Den har jeg kigget i og fortalt fra i løbet af ugen. Specielt når Per kom med sin “Bjarne siger”, så kunne jeg godt finde på at sige “Jamen Niels siger” til stor morskab for alle. Denne aften da Per havde lagt sig, siger han. “Må jeg ikke lige låne den bog der”. Han får lov og putter sig tilrette med Niels Vestergaard.
Lørdag morgen. Konkurrencens sidste dag. Sidste chance for at fange en laks. Nu sætter vi alle sejl ind. Hen til Rhino standen og snakke med Freddi. Et par af de blink han anbefaler og så ellers afsted. Ud af starthullerne, fuld gas, rundt om hammeren og slamt, så møder vi lidt bølger. Vi banker derud af. Planen var også at sejle et stykke den dag, men vi begynder at ændre taktik fordi vi ikke orker at sejle så langt. Lige da jeg slækker på gashåndtager ringer Christina (min hustru). Jeg fortæller at vi ikke gider sejle længere og forsøger os her. Her er det så at det går op for mig, at jeg havde glemt, at Christina er langt mere konkurrence menneske end jeg. Vi får en samlet svada på mere end 10 minutter om at nu skal vi fandme se at komme i gang, vi er ikke derovre for sjov, nu tager vi bare det sure med det søde og ser at komme afsted. Lettere rystet stammer jeg til gasterne: “Vi holder bare planen” og de nikker uden at sige et ord. Vi fyrer gashåndtaget i bund og sejler ud til det først planlagte sted.
I med grejerne og de nye blink fra Rhino som Freddi anbefalede bliver sat på. Per sidder med sin telefon og skriver sms. Jeg spørger: “Hvem skriver du til, Per?”……svaret kommer helt stille og med bøjet hoved: “Jeg skriver til Niels”. Vi er flade af grin, men bliver afbrudt af en dejlig lyd. En stang bøjer sammen og hjulet vræler med den savnede lyd. Jeg tager stangen, Per overtager styringen og Per gør klar med nettet. Efter en god kortere fight kan vi lande en fin laks på 7,2kg. Endelig….endelig…skæl ombord. Det var ikke en vinderfisk på nogen måde, men det var en forløsning uden lige, at få en fisk ombord. Vi melder til TMB, men de gider ikke sende en båd. Det er også lige meget…vi er glade.
Vi vender rundt og trawler igennem området et par gange mere. På videoen fra WaterWolf kan vi efterfølgende se at vi faktisk har besøgt at 3 mindre laks i sammen området, der følger efter blinket længe, dog uden at hugge. Vi får lige besøg af fiskerikontrollen en sidste gang, men alt var selvfølgelig ok. Efter besøget er det tid til frokost.
Team Lille My trækker en nulbon denne dag, men da de ikke skal hjem før dagen efter, så melder de, at de bliver ude. Vi tager i land for at indveje vores laks. Vi forestillede os at der ville være tryk på ved rampen så derfor hoppede jeg i land i Tejn og Per og Per sejlede båden om til Hammer Havn. Så tog jeg bilen og traileren og drønede derom for at hive båden op. Der var 2 timer til indvejningen lukkede så jeg ville gemme indvejningen til vi havde hentet båden. I Hammer havn var der 3 der skulle trække op før os. Den første var allerede i gang med at hive båden på trailer. Desværre valgte de så at bruge pladsen på rampen til at sætte samtlige bånd på båden og trailer samt rydde fendere osv op. Jeg har normalt meget stor tålmodighed, men her var jeg tæt på at råbe meget højt. Havde jeg ikke holdt så langt fra rampen, så havde jeg på en pæn måde bedt dem om at gøre de ting væk fra rampen. Endelig blev det næste mand. Stor fin båd med 2 motorer. 13 forsøgt hvor makkerne på kajen havde fat i båden 7 gange, tog det før han ramte traileren og båden kunne trækkes op. Nu var der næsten gået en time. Næsten mand havde helt styr på det. Traileren ned og båden til. Spillet var så et af de langsomme, så det kørte i 10 minutter før båden var på trailer. Så blev det vores tur, traileren ned, båden op, “BANG” sagde det på vej op fordi kanten var stejl og enden på stangen til rullerne, lige kyssede kanten. Op og få båden fastgjort til traileren og så ellers ned på havnen. Nu var der kun få minutter til indvejningen lukkede. Det var ikke fordi det var strengt nødvendigt, men nu havde vi jo fanget en fisk, så skulle den sgu også indvejes. Jeg tog fisken og drønede ned mod teltet. Damen for enden af køen kiggede på mig, kiggede på sit ur og råbte så ind i teltet:”I skal ikke pakke væk, der kommer en mere”. Jeg rundede indgangen og så dommeren sætte vægten tilbage på bordet. Mens jeg lige fik sagt bådnummer osv, fik jeg stukket et kamera og en mikrofon i snotten. “Hvorfor kommer du så sent?” … drønforvirret og stresset fik jeg vist sagt en masse sludder. Fisken blev indvejet og så var det ellers ud og rense den og på køl med fileterne. Så smuttede vi alle sammen ned og så afslutningen i hallen og en flot flot laks på 21,7kg tog 1. præmien.
Vi nåde lige at tage pænt afsked med Team Lille My og så gik turen ellers til Rønne hvor vi skulle med færgen til Ystad. Ombord mødte vi selvfølgelig en masse andre trollingfiskere. De gæve gutter fra Team Malu. Et par herlige fyre som Per arbejder sammen med. Vi mødte også vinderen og Peter Tannev. Efter 1½ time var vi i Ystad og så gik turen ellers hjemover. Det blev lige til en MacDonalds på vejen. Hold kæft hvor var jeg træt, da vi landede i Korsør igen. Den hjemtur tror jeg ikke vi tager igen, når jeg er eneste chauffør. Gaaaaaab. En fantastisk oplevelse, tur og konkurrence var overstået. Nu ser vi frem til næste år hvor vi forhåbentlig skal med igen og skal forbedre vores resultat.
Filmen er på vej og mens vi venter så er der lige lidt flere billeder:
