Laksedebut til Silas

Vi havde længe snakket om hvornår en eller begge under var klar til en laksetur på Møn. Nu oprandt dagen hvor tøserne var væk hele dagen og vejret lovede spejlblankt vand. Silas blev spurgt og han var ellevild. Der blev pakket noget legetøj og fundet tøj og grej frem. Per I skulle med som 2. gast og da Silas tidligere har døjet noget med søsyge, så købte vi også et par søsyge piller. Torsdag efter trolling master, var vi til Ida’s (Team Lille My) konfirmation. Her kunne vi lige aftale de sidste detaljer om lørdag, for Team Lille My skulle selvfølgelig også med. Ida valgte dog at overlade sin plads til morfar Bjarne fra Team Blik. Så var holdene sat og taktikken klar. Silas glædede sig og gik med stor spænding i maven, i seng fredag aften. Han kom med mange huskere til mig om at jeg ikke måtte glemme ham. Vi havde aftalt at komme lidt før afsted denne morgen og vækkeuret ringede da også 01.30. Jeg gjorde mig klar og gik ind for at vække Silas. Jeg startede med at kalde på ham stille, men måtte til sidst ruske lidt i ham. Han vågnede lige akkurat nok til at kunne svare at jeg bare skulle lade ham være. Så mindede jeg ham om fisketur og vupti så sprang han op af sengen og fik tøjet på i en fart. Han blev pakket i dynen i bilen og kort efter kom Per. Så var der afgang mod Klintholm. Silas fik ikke sovet meget på vejen. Da vi var cirka halvvejs ringede Jannick. De var ikke kommet af sted til aftalt tid. Jannick var blevet halvskidt og havde gået og sparket lidt til gruset inden de var kommet af sted. Vi aftalte at vi bare skulle sejle i forvejen, så ville de kontakte os på vandet.

Det var et fantastisk vejr at sejle ud i.

Grejet blev sat ved møllerne og det var et fantastisk syn. Helt fladt vand og bare en smuk morgen.

Der gik ikke længe inden at begge gaster skulle have en lille en på øje. Silas nægtede at gå i kabinen, så det blev skippers stol og Per han gik ud som en lys da han ramte vandret.

Efter en god lur, måtte gasterne dog i gang med at pille hornfisk af. Der var en del besøg af hornfisk, men ikke mere end det lige kunne holdes ud. Samtidig fik Silas noget øvelse i at få landet en fisk på trolling grej og så fik vi også et par gode fisk til storfanger konkurrencen i Storebælt Småbådsklub.

Det blev også til lidt biologi.

Pludselig lyd der et vræl fra en overfladestand. Der var fast fisk…. feeeedt. Silas vågnede helt op og var klar. Per og jeg fik ryddet grejet. Da jeg havde kørt downriggeren op, sidste gang vi tjekkede grej, havde en af klemmerne sat sit i øjet og det havde åbenbart gjort at sikringen var røget til den downrigger. Dvs at jeg ikke kunne køre loddet op. Vi blev enige om at det måtte gå. Silas kunne begyndte en god fight af fisken. Jeg måtte hjælpe med at støtte stangen ind i mellem, men han klarede det ellers fint. På et tidspunkt går fisken selvfølgelig over til siden med downrigger wiren der stadig er i vandet. Den dykker og kommer bagom wiren og så er vi fanget. Jeg snupper stangen fra Silas og får den ført under downrigger wiren og stangen er igen fri. Efter et lille spring og nogle rigtigt gode udløb kan Per nettet en flot 8,8 kg stor laks på 99 cm, til Silas.

Vi sejler konstant rundt i en kæmpe pøl af hvad nogen på radioen, mener er pollen. Det er helt ekstremt.

Vi havde mega gode lodninger hele dagen. Faktisk det bedste vi længe har set. Nu har vi faktisk aldrig taget vores laks, når der var fisk på loddet, så selvom det så mega godt ud så havde vi ikke store forventninger.

Men mere sket der ikke. Ingen hug på det gode lodninger. Silas fik leget lidt med sit medbragte lejetøj.

Og bagefter var det tid til en lille film.

Vi prøvede at sænke et kamera ned på loddet for at se om vi kunne se hvad de store stimer af fødefisk var for noget. Der er desværre ikke optaget noget der kunne bruges, men Per fik da fejlkroget en stor Tobis mens klatterne var på skærmen.

Dagen begyndte at gå på held. På Team Lille My havde de fanget en del horn og 2 laks. Så Bjarne og Mads var glade.

Da vi kom i havn fik jeg lige lavet en lille bommert ved broen, så jeg måtte smide den i hårdt bak. Det havde jeg lige glemt at fortælle Silas, så han blev lidt knotten over at være ved at vælte. Alt endte dog godt. Da jeg kørte op af rampen med båden, synes jeg godt at noget var anderledes. Da jeg er helt oppe og går en tur rundt om bilen, møder dette syn mig.

aaarggh … ingen reservejul i bagagerummet. Kun sådan en lille kompressor med noget væske med. Nå men inden jeg får fundet ud af om  vi kan blive hentet med forsikringen osv, så prøver jeg alligevel pumpen. Det virkede sgu fint. På med kompressoren og det der væske. Swupti så var der luft i dækket og det holdt tæt.

Efter lapningen gik turen hjemad med et stop hos McDonald’s.  Silas havde nu fået pr på 8,8kg og ny art på CV’et.

En lille film er det også blevet til.