Team Emilie deltog desværre IKKE i Klintecuppen, men vi fulgte godt med på Facebook og andre steder for at se hvordan det gik med fangsterne. Klintecuppen foregik fredag og lørdag, men vi kunne først komme afsted og på vandet søndag og mandag.
Fredag i Klintecuppen blev aflyst pga. vejret. Så eneste da de over 60 både var på vandet, var lørdag. Jeg sad på Lolland til forsinket “før-jul” med familien. Her i blandt Team Blik og Team Lille-my og vi fulgte alle med og fik snakket en del om den nye regel med fedtfinner og betydningen for konkurrencerne som Klintecup og Trolling Master Bornholm. Det bliver spændende at se hvordan det ender.
Af ren nysgerrighed omkring hvor mange laks der bliver fanget med og uden fedtfinne, så lavede jeg en lille anonym undersøgelse, hvor alle kan indmelde deres fangster af laks med og uden fedtfinne “laks.altomtrolling.dk” . Som det ser ud lige pt er der indmeldt 108 laks og fordelingen er:
Tilbage til Klintecuppen. Jeg skrev lidt sammen med folk der deltog og fik på et tidspunkt meldingen om at der var indvejet 2 laks og 1 havørred i konkurrencen. Det var det… Rygtet gik på at 53 både havde haft nultur. Resten fangede laks der skulle genudsættes. Det tegnede ikke godt for vores tur til Møn.
Vi havde planlagt at køre natten mellem lørdag og søndag. Team Rejen skulle også derned og de kørte allerede lørdag eftermiddag, så de landede i havnen omkring aftenstid. Team Dylfi skulle også med om søndagen, men ikke mandag.
Da vi kørte hjem lørdag aften fra Lolland, var det med lidt blandede fornemmelser. Vi havde talt om kun at fiske fra Sverige i år. Men tiden gik og pludselig var over halvdelen af sæsonen væk uden at vi havde været på vandet. Da det pludselig kunne lade sig gøre at komme afsted søndag og mandag, var det nemmeste bare at køre til Klintholm hvor vi kendte det hele og hvor de andre teams også skulle ned. Så det blev enden på det, selvom det ikke var meningen.
Jeg hentede Per ved 4 tiden søndag morgen. Han var klar og stod for alt provianteringen, så vi fik læsset en masse mad ombord og satte herefter kursen mod Klintholm. Efter 10 minutters kørsel siger Per: “Vi skal have æg til morgenmad” …. “Men jeg har glemt panden”. Bilen med trailer og båd bliver slynget rundt og kursen sat tilbage mod Pers hus. Han får hentet panden og så er vi på vej igen.
Da vi har krydset Møn broen og ankommer til alle de små bump på Møn, sidder vi og snakker lystigt om alle de sjove vittigheder vi har om Team Dylfi. Pludselig ser jeg første bump komme imod os med 90 km/t. Jeg får trådt godt på bremsen og de 2 tons på krogen skubber godt på. Vi når lige ned i fart til at båden ikke hopper på trailer, til gengældt smadrer spanden med de 2 lodder i, totalt oppe i båden. Resten af vejen kører vi fint efter forholdene og snakken er forstummet.
Da vi ankommer til Klintholm, skal jeg lige ud og klare morgenrutinen på lokummet, imens henter Per en billet til rampen.
Da vi kommer ned til det gamle slæbested ligger Team Dylfi klar. Sander skal alene afsted i dag. Ved siden af ligger spasmageren Thiller. Sander prøver forgæves at komme efter os med at vi kommer for sent, på trods af at vi kommer præcis til aftalt tid. Han er åbenbart begyndt på en rutine med at aftale en tid og så selv komme 1 time før. Så kan han gøre klar og så stå og lade som om at vi kommer for sent.
Per Olsen og Patrick fra Team Rejen kommer over og hilser på. De har haft en anstrengt nat, da Patrick havde glemt sin sovepose. Så de var blevet tætte i løbet af natten for at holde varmen hehe. Men de fik også en god og næringsrig aftensmad dagen før.
Mens vi står og snakker og gør klar, så opdager vi en and der er fløjet ind i et net på en af trollingbådene. Per Olsen træder til som redningsmand og går ombord på båden og får reddet anden. Den skælder lidt ud og så svømmer den væk.
Mens jeg har parkeret bilen, så kunne min gast have valgt at gøre stænger klar, sænke motoren i vandet, sætte igloo boks på plads, stuve grej og udstyr til siden, så vi var helt klar til afgang. MEN han valgte på trods at det totalt stille vejr, at holde godt fast i tovet til båden, så der ikke skete noget med den. Så da jeg kom tilbage, måtte jeg i gang med alt det arbejde. Gaster nu om dage!
Team Dylfi var sejlet ud og kaldte op på radioen til Team Rejen, som også var på vej. Peter sagde til Rejen at han lå stille og filmede hvis de ville ræse forbi. Det ville de gerne. Da vi var på vej ud af hullet, fik vi samme opkald og kort efter lød det tørt på VHF’en fra Thiller: “Hvis du har lyst og tid til at filme os også, så kommer der en rigtig ‘Troffy’ om lidt”. Per og jeg lå flade af grin. Ud over at Thiller er en skide flink fyr, så er han også fuld af god humor. For år tilbage da vi var på 40’meteren med Dylfi, Team Lille My og Thiller, så underholdt han i lang tid om en fugl der havde landet på hans båd og var ved at hakke hans finger af. Man skulle selvfølgelig have været der, men det var så sjovt at det tog os lang tid for at samle os til at sejle ind. Det gav Thiller et vist ry som VHF-standup’er
Nå men tilbage til historien. Desværre hørte Sander ikke det opkald og fik vist ikke filmet Thillers rigtige Troffy. Rejen er stykket af, men Per er meget økonomisk anlagt og derfor sejler de ikke så stærkt. Vi får hurtigt indhentet dem og vi driller hinanden lidt med at sejle på tværs foran og lave lidt bølger til hinanden. Sander prøver desperat at indhente os i hans lille Explorer der virkelig er kommet på udflugt. Per og jeg sidder og bliver enige om at den nok kun er godkendt til kystnært sejllads og at det er lidt vovet at sejle så langt ud i den hehe.
Nå kursen blev sat direkte mod “skideprins”. Vores bedst producerende waypoint de sidste par år. Dylfi havde på forhånd “dipset” skideprins, men da det nu er vores waypoint, så skulle vi selvfølgelig først derud. Så ret hurtigt lå vi side om side med Dylfi og holdt øje med hinanden. Det var ligesom opløbet til en spurt. Vi så hinanden an og ventede på det rette tidspunkt til at fyre hanen helt i bund…. Meeeen da vi nærmede os, kom vi begge i tanke om at det nok var smart at sætte noget grej INDEN vi nåede skideprins, så et par sømil før, stoppede vi og begyndte at sætte grej. Jeg fik sat planerboard ud og normalt starter jeg også med at sætte stænger her, men denne gang valgte jeg at starte med downriggeren. Jeg fik sat første stang, som var en toby 60gram. 25 fod ned med den. Så tog jeg et meatrig med en spindoctor flasher foran og agnede med en sildefilet. Den blev sat på wireklemmen og så blev det firet ned i 50 fod. Vi nærmede os nu hurtigt skideprins og Per havde fået sat 1 stang. Der var vel gået 10 minutter fra vi satte båden i trollingfart. Jeg nåede lige at tage fat i min 3. stang, så lød der et højt vræl fra stangen med meatrigs. Der var fandme fisk. Den tog et laaangt udløb, mens vi febrilsk rydde de 2 stænger. Jeg havde hverken klargjort kamera eller noget som helst andet. Så fisken måtte lige passe sig selv lidt, mens jeg fik smidt et par kamera til. Den tog flere gode udløb og når den ikke gjorde det, så stod den bare stille derude. Jeg kunne kun få meget lidt line ad gangen. Den kom flere gange op til overfladen hvor vi kunne se de store ryg og halefinner. Efter 15 minutters tovtrækkeri, hvor jeg fik 100 fod og den så løb med 200 fod igen, så skete det ubærlige …. lige så spændt stangen var, ligeså slap blev den et sekund senere. Fisken var væk….linen var knækket. Den havde snuppet agn, meatrig, flasker og svirvel. Ærgrelsen stod malet i mit ansigt… en stærkt laks havde for sekunder inden gjort det hele turen værd selv efter det dårlige fiskeri dagen før og nu var den bare forsvundet på den mest irriterende måde. Jeg bandede lidt og vi satte alt grejet. Den euforiserende følelse jeg havde haft lige da fighten stod på, var forsvundet og jeg blev pludselig meget mat i kroppen. Per fik roret og jeg gik ned og smed mig i kabinen. Det skulle lige fordøjes.
Da jeg igen kom på dæk var vejret ikke blevet dårligere. Solen skinnede fra en blå himmel og vandet var klart. Vi skiftede lidt grej og blev enige om at det var tid til lidt frokost. Pøllerne blev grillet og et solidt fiskermåltid blev indtaget.
Efter frokost var det igen tid til at skifte lidt blink. Jeg satte et blink på som har indtil flere laks og ørred på samvittigheden. Det er et gammel blink hvor malingen er afskallet, men det må kunne et eller andet.
Det røg ud på planerboardet længst ude med lidt bly foran. Der gik ikke længe før der lød et vræl fra targa bøjlen. Ud og kiggede….hvilken stang var gået… ingen af dem havde udløst klemmen, men der lød nu igen et udløb og vi kunne se at det netop var dette dræber blink der havde slået til igen. Der var fast fisk, men den havde ikke udløst klemmen selvom den tog flere udløb. Det var mærkelig, men linen måtte jo være kommet bag læberne på klemmen på en eller anden måde. Da første fisk ikke var kommet ombord og den nye fisk her også havde hugget i min side, så var det faktisk min fisk igen. Jeg fik taget stangen og fik kigget over på Per, som stod med store bedene hundeøjne som kun han kan lave. “Skal vi hugge om fisken” spurgte han forsigtigt… jeg tænkte et splitsekund “fandme nej”, men så forbarmede jeg mig. Jeg havde jo fået 15 minutters fight med en laks, så det skulle han da også have. Per fik rakt stangen og straks bredte et stort smil sig i det buttede drengeansigt. Jeg fik ryddet noget grej og laksen tog et par udløb mere. Langsomt fik Per noget line ind så klemmen nærmede sig båden. Jeg fik udløst klemmen og så var der fri fight for Per og laks. Det var en fin laks, men ikke så stor som den første. Jeg hentede gumminettet uden knuder og fik gjort vejeslyngel klar, hvis nu det var en laks der skulle genudsættes.
Nu var laksen meget tæt på båden og den var klar til at blive kejset. Først da den var helt inde ved båden var det til at se om den havde fedtfinne eller ej. Det havde den. Den røg lynhurtigt i nettet og nu gik det hele lige lidt for stærkt. Det var jo første gang vi skulle genudsætte en laks, men rutinen tog desværre over og laksen landede på dækket inden vi fik tænkt os om. Hurtigt blev den flyttet til vejeslyngen og kom tilbage i vandet. Jeg fik hentet vægten og vi vejede laks og vejeslynge. 9,9kg og fratrukket vejeslynken på 1,4kg så landede vi på en flot 8,5 kgs laks med fedtfinne. Et målebånd blev holdt ned til laksen og den var lige omkring 90cm lang. Så blev laksen genudsat og den så ud til at svømme fint fra mødet med Team Emilie.
Nu er turen helt igennem reddet for os. Med frygten for de 53 nulture dagen før siddende i baghovedet så var det en lettelse med 2 tilbud og 1 laks ombord. Igennem dagen har vi ikke hørt meget på VHF’en. Der bliver taget lidt fiske hist og pist, men ikke mange. Desværre får hverken Dylfi, Rejen eller Thiller hug selvom de på Rejen forsøger at tilkalde sig gudernes hjælp.
Sander i Team Dylfi er taget lidt tidligere ind end os andre. Det er hårdt at fiske alene og han skal også hjem i ordenligt tid. Rejen har også trollet indad i en times tid før os. Så vi kalder dem op og siger at vi begynder indsejlingen, det samme gør de. Vi kan se på AIS at vi indhenter Rejen, men de ligger noget længere ude. På et tidspunkt ligger de stille for at vente på os så der overhaler vi dem indenom, men så langt væk at de ikke ser det. Så vi kalder op og siger at de bare skal fortsætte i havn.
Vel inde i havn får vi lige gjort status over dagen og udstyret og så skal der grilles aftensmad. Det er super hyggeligt og vi sidder ved rampen og får en sludder med et par flinke gutter fra Team Sibirius (mener jeg ?).
Patrick brokker sig lidt over at Per åbenbart skulle lufte lidt rigeligt ud fra sine tarme undervejs og mindes turen hjem fra Als Cuppen hvor et par uskyldige børn blev ofre for Pers fæle lugte haha. Mens vi spiser lægger en stor tysk sejlbåd til i havnen lige modsat af vores både. Vi følger lidt med mens de fortøjrer osv.
Bilen er redt op til Per og han takker af allerede ved 20.30 tiden. Så vil han gerne op og være sig selv med sin telefon og tinder !?!?
Jeg henter lige en overnatningsbillet på havnekontoret og bliver undervejs råbt an af Freddi fra Team Mette. Han sidder på terrassen ved sin lejlighed dernede og nyder den sidste aftenssol med fruen. Vi snakker lidt om Klintecuppen og udeblivelsen af de mange indvejninger og så lidt om fiskeriet generelt. På vej tilbage blive jeg stoppet af 2 gutter der lige skal høre lidt om vores dag og får lige et “gode film du laver” med på vejen. Det er super sjovt sådan noget.
Jeg hopper ned i båden hos Per og Patrick og vi kigger lidt på Pers apparater der er begyndt at drille lidt. Vi får styr på det ene apparat så han igen har et søkort at kigge på. Det andet apparat lever lidt sit eget liv og står desværre nok til en udskiftning. Så er det sengetid. Der er fuldstændig fredsfyldt i havnen. Der er ingen vind overhovedet og der bliver ingen kluklyde i nat, det er helt sikkert. Jeg når lige at lægge hovedet på puden og tænker at det bliver første gang jeg kommer til at falde hurtigt i søvn i båden, da en høj stemme brager ud over det fredfyldte bassin “SO I SAY THANK YOU FOR THE MUSIC”…jeg tænker hvad fanden foregår der. Det viser sig at der åbenbart er ABBA og tysk slagerfest i den store sejlbåd. De kører anlægget for FULD hammer og musikken brager ud i den stille havn. AHMEN for helvede….. det næste kvarter foregår for fuld smadder på musikken, herefter bliver der skruet lidt ned og kun ind i mellem brager der et omkvæd ud for fuld skrue…
Nå men på et tidspunkt blev selv tyskerne trætte og så blev der ro. Lige som roen igen sank ned over Emilie båden og jeg igen forsøgte at lægge mig til at sove, kunne jeg høre en underlig lyd. Hvad fanden er nu det, tænkte jeg… indtil det gik op for mig at det var Patrick og Per der snorkede om kap på den anden side af broen i Rejen. Så kunne det fandme også være lige meget. I med ørepropper og hovedpuden over hovedet og så gik natten nogenlunde fredeligt. Ja bortset fra at jeg vågnede 56 gange. Jeg er bare ikke bygget til at sove i en båd. Vi havde aftalt at sejle allerede kl. 05. Så jeg havde sat vækkeuret til kl. 04.30 og stod op for at børste tænder. Jeg overvejede om ikke fyr, motor og anlæg skulle varme op ovre ved siden af sejlbåden, men lod det ligge. Der begyndte så småt at komme liv i Rejen. Vi skulle lige have toppet tanken og vi tøffede over til benzin anlægget….. argh… 17,20kr for en liter brændstof… Shit mand… vi tog et absolut minimum af benzin på og tøffede så ud af havnen. Både Per og jeg havde i nattens løb fået mega ondt i halsen. Så der blev ikke snakket så meget på vej ud i det lækre vejr.
Vi havde aftalt at lave morgenmad så snart grejet var sat. Det blev det store morgenbord med krydderboller, æg og bacon….BACON……HVOR HELVEDE ER BACON’en PER?????? Den havde han selvfølgelig glemt derhjemme…..jeg behøver ikke sige mere vel!
Dagen gik uden nogen som helst meldinger på VHF’en. Der var ikke mange fødefisk at lodde. Lidt hist og pist, men hugget udeblev. Efter nogle timer med et andet dræber blink sat i præcis den rigtig længde ude og nede, som plejer at give garanti for en laks, måtte jeg simpelthen tjekke grejet. Det kunne ikke passe at det blink ikke havde taget en laks. He …. ææææeeeee forklaring kom da jeg fik blinket op.
Find 1 fejl!
Blinket havde fisket i 2 timer UDEN KROG…..det er fandme dumt… Selvom Per blev ved med at gentage “Det er ikke dumt….nej nej slet ikke dumt”…..jeg mistænker ham for at være sarkastisk….
Nå men der sker ikke mere på dag 2 for hverken os eller Rejen. Rejen sejler i havn ved 14 tiden og vi sætter kursen en times tid senere. Vi får båden hevet på land og får sat kursen hjemover. Ved Vordingborg bliver dagene lige fordøjet sammen med et godt MacDonalds måltid inden turen går på motorvejen.
I dagene efter bliver jeg nødt til at ordne nogle ting på båden, som ikke fungerede. Mit ene downrigger stik drillede igen og jeg skilte begge stik af og fik dem ordnet, så nu kører de igen.
Jeg fik opgraderet Team Rejen med et lækkert Garmin 92sv apparat så nu er de rigtig godt sejlende igen.
Sidst men ikke mindst så har jeg bestilt nogle flere meatrigs fra USA og lavet en ny omgang sildefileter fra vores sildetur.
En video fra weekenden er i redigeringsstudioet, men der går nok lige en uges tid eller 2 før den er klar.
Knæk og bræk derude.
