Møn og laks igen.

Ja så blev det tid til endnu en tur til Klintholm havn. Laksfeberen rasede stadig i mit blod og min sædvanlige gast ville så gerne forsøge sig med en laks også. Vi havde skipper fra CO2 med på turen (CO2 kom til Klintholm med anden chauffør) og vi startede igen fra Korsør kl. 03. Efter et smut forbi tanken gik turen de 2 timer til klintholm.
Velankommet fik vi rigget båden til og sat den i vandet. Så stødte min moster og onkel til (Team Blik) og min kusine med hele familien (Team Lille My). Da jeg var oppe og parkere trailer kom CO2 drønede forbi parkeringspladsen og efter kort tid var Team CO2 også klar på vandet.
Jeg havde aftale med Skipper Per på CO2 at jeg lige markere vores waypoint fra vores sidste lakseeventyr på hans plotter inden afgang. Da det var sket tøffede vi udenfor havnen og mødtes med de andre.

Vi satte kursen mod 40’meteren og vores waypoint. Efter kort tid fik Team Lille My igen problemer med brændstoftilførelsen og valgte at tage den stille og roligt til kondomet og fiske her. Team Blik valgte at følges med dem. Emilie og CO2 fortsatte mod 40’meteren.
Efter ankomst til ”stedet” satte vi grejet og gasten blev pludselig træt og skulle hvile ”ryggen”

Vi startede ikke helt på vores waypoint fra sidst, men kørte lidt rundt ved siden af. CO2 var gledet direkte ned over vores spot og havde allerede fisk. I løbet af dagen fik de 3 tilbud på CO2 og fik 2 på omkring 3kg og en rigtigt flot en på 10,7kg.

Vi var lidt mere beskedne og havde 3 tilbud. Den ene smuttede og vi fik 2 på henholdsvis 3,5 og 4,5kg.

Vanvittigt fedt og sjovt fiskeri i pragtfuldt vejr.
Vi hørte på VHF’en at der blev delt nogle bøder og henvisninger ud af den tyske kystvagt. Skibet herunder lå lige ved separeringen hele dagen og noget kunne tyde på at det var dem der lå og holdt øje.

Desværre blev der ingen laks til Team Blik, men Team Lille My fik en laks på 3,7kg og mistede desværre en stor krabat ved bådsiden, da skipper ikke havde taget wiren indenbords. Desuden fik skipper datter en flot torsk som hun var meget stolt af.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.