Åh ja….hvor skal jeg næsten begynde. Året startede næsten som det slap… med problemer. Dog var der denne gang nogen der bevidst forsøgte at sabotere Team Emilie af frygt for at lide nederlag…..igen! Nå men en ting ad gangen.
På sidste tur havde jeg fornøjelsen af at rode med gashåndtag og stikket på downriggeren. Det endte faktisk med at det ene stik gik i stykker. Jeg har de sidste par år haft store problemer med stikkene og har renset med saltsyre og smurt med diverse produkter for at holde dem ir fri, men forgæves. Så efter råd, købte jeg nogle Scotty stik. Dvs sige at jeg købte nogle stik der er helt identiske blot billigere.
De var en smule mindre i omkreds end de gamle stik der sad i båden i forvejen, så jeg måtte konstruere en ring der kunne sættes på. Det var nemmere end at skulle til at rode med glasfiber.
Jeg fik skiftet stikkene på downriggerne også og monteret stikkene i båden. De fik en ordentlig omgang Prolan, så nu håber jeg virkelig at de holder. Det regnede hele weekenden som jeg havde afsat til at få klargjort downriggerne og weekenden efter stod den på klubmesterskabstur. Så det var nødvendigt at være kreativ, når jeg nu ikke kunne komme til at stå indendørs.
Jeg fik lige kigget under hætten også og så at luftfilteret næsten var smuldret væk. Et nyt blev fundet på nettet, men med en pris på næsten 1000kr ?!?!?!?! fandt jeg et alternativ i Sverige til 400kr. Så det blev bestilt og skiftet i ugen op til klubmesterskabsturen.
Nu var båden klar til weekendturen, men jeg havde også en masse sild i fryseren som det var meningen at jeg ville skære i fileter og bruge som agn i mine amerikanske meat rigs, når vi skal have gang i laksefiskeriet. Så jeg brugte et par timer på at skære fileter og herefter salte dem i et døgns tid.
Efter et døgns tid i salt blev de skyllet og tørret og efterfølgende vakuum pakket. Det er sgu nemt lige at kunne tage sådan en pakke med.
Jeg har for første gang også købt en omgang løjer, som skal bruges til samme formål. Da hverken Per eller jeg havde brugt løjer før, var vi meget spændte på størrelserne i de frosne pakker. Så vi tøede en enkelt pakke op, så vi kunne studere dem heheh.
Nå men så blev det weekend og vi skulle deltage i 1. tur i klubmesterskabet for Storebælt Småbådsklub. Per I kunne ikke pga. arbejde, så Per O havde valgt at hoppe ombord. Han er jo ellers selv blevet skibsreder. Vi skulle sejle fra Skovshoved havn og fiske efter havørreder og torsk.
Det er ikke tit vi er på de kanter og da vi nærmere os afkørslen på motorvejen, havde vi en anden bil med båd, som følgeskab. Jeg fik taget en forkert afkørsel … eller en afkørsel for meget kan man sige og vi måtte et smut igennem en bus holdeplads. Den anden bil bagved, fulgte troligt trop. Da vi endelig landede i Skovshoved havn måtte vi lige forklare Claus, der havde kørt bagved, hvorfor vi ville ind til bussen hehe.
Vi fik sat i vandet ved den nye rampe. Det kan godt lade sig gøre at sætte 2 både i ad gangen, men den er lidt smal.
Der var mødt 6 både op til turen og det er egentlig fint. Da alle var klar blev der holdt en lille skippermøde fra båd og så var det ellers afgang.
Et af de andre Teams, som ynder at kalde sig vores konkurrent, selvom der ikke er meget konkurrent i det, sejlede ud lige før os. De stod og rode med noget ved havneudløbet og sejlede en smule i zigzag, men vi tænkte ikke nærmere over det. Da vi sejlede forbi der hvor de havde ligget begyndte motoren pludselig at gå ned i omdrejninger. Jeg måtte bekæmpe en kæmpe trang til at skrige “HVAD FANDEN ER DET NU!!!!” og det lykkedes. Jeg tog farten af og kigge på alle instrumenter, lyttede til motoren. Intet unormalt og vi satte igen farten op og denne gang var der ingen problemer. Men lige her, blev der efter min overbevisning, forsøgt sabotage i mod os. Mere om det senere.
Vi sejlede ikke langt ud før vi begyndte at sætte grej. Havørrederne ville tælle dobbelt i point på denne tur, så det var dem vi gik efter. Men da det også er længe siden vi har fanget fisk, så ville vi også gerne have et par torsk med i land. Jeg riggede et meat rig op med flasher og et af mine sildestykker. Downrigger, dipsy diver og et par sideplaner blev sat. Fyret kørte på minimum og alligevel sneg temperaturen sig op på 18 grader. Luksus.
Da jeg ville sætte motoren i trolling mode, så jeg kan styre farten via omdrejninger, opdagede jeg at min fart gennem vand, ikke indikerede nogen fart. Jeg kiggede lige hurtigt ned bagved, men kunne umiddelbart ikke se noget. Det gad jeg ikke rode med, så det måtte vente. Vi satte en fart via GPS.
Der lå en turbåd og pilkede og vi sejlede et stykke forbi dem. Pludselig skød en knold op fra bunden, på ekkoloddet, og jeg skyndte mig at køre min downrigger op. Pludselig sagde det “vræl” fra 3 af hjulene. Der var trippelhug i min side. Første torsk havde taget meat rigget og totalt slugt sildestykket. Næste torsk havde snuppet en apex efter dipsy diver og den sidste torsk havde taget en lille tyk wobler fisket efter sideplaner.
Så var vi ligesom i gang. Vi vendte rundt og prøvede at sejle over knolden et par gange, men der skete ikke mere.
På et tidspunkt da Per skal sætte klemmen på downrigger wiren, kæmper han lidt med at få den på. Jeg spørger om jeg skal overtage, men i det samme siger det pling og wiren knækker. Lod og lidt wire forsvinder i dybet, men Per kigger op på mig med et forbavset blik.
Jeg har ikke mit reservelod med, så nu er den ene downrigger sat ud af spil…..igen. Per rigger et par dipsyer til i stedet og vi fisker videre. Der sker absolut intet de næste par timer. Vi ser lidt på loddet, men der er dødt. Vi bliver enige om at forsøge lidt tættere på land og vi ændrer kursen. Der sker stadig intet og på et tidspunkt begynder jeg at lufte tanken om at tage ind. Pludselig ser jeg ud af øjenkrogen at stangen på downriggeren bukker. Jeg går ud på dækket og nu kan jeg se at wiren på donwriggeren også løbet af. Loddet må have ramt noget. Jeg skynder mig at få stoppet båden. Jeg forsøger at bakke op mod loddet, mens Per begynder at tage grej ind. Det er begyndt at blæse en smule op og nu får vi en af linerne fra en sideplaner, faretruende tæt på skruen. Jeg stopper motoren og trimmer den ud af vandet for at se om den er gået i skruen. Det er den ikke, men der sidder fletline rundt om skruen. Jeg har ingen stænger med fletline på, så mon ikke det er her sabotagen kommer ind i billedet. Nå men jeg må hænge ud over båden med en kniv og forsøge at skære skruen fri. Imens løber wiren stadig langsomt af downriggeren og en anden line knækker så vores sideplaner nu driver frit. Da jeg endelig får skåret alt fletlinen af så bakker vi igen op imod downriggerwiren og den kører nu automatisk op imens. Men der er alligevel for meget pres på og til sidst ryger sikringen til den downringger. Nu må vi løsne bremsen på wiren og Per må rulle op i hånden. Da vi ligger over loddet, slipper det heldigvis hvad det end har fået fat på, og vi kan trække det op. Da jeg kommer på land igen, kan vi se at den fletline der har været i skruen også har viklet sig ind i skovlen til fart-gennem-vand og derfor havde sat den ud af drift.
Historien omkring Dylfi og deres zigzag udenfor havne udløbet er det pure opspind, men resten er helt korrekt. Jeg mistænker selvfølgelig ikke dem for at have smidt fletlinen i vandet for at sabotere os. Meen det er påfaldende at de sejler ud lige før os… 🙂 😀
Nå men efter alt den ballade er vi helt ødelagte og det flyder med grej der er kastet rundt i panik. Så vi vælger at sejle i havn.
Da vi har fået trukket op er der indvejning og efterfølgende en lille varm pølse til alle mand. Det var super hyggeligt at afslutte turen på den måde.
Vel hjemme igen ville jeg lige tjekke skruen og pakdåsen. Det er altid godt lige at få tjekke hvis man har haft line i skruen. Man kan være uheldig at linen har ødelagt pakdåsen og så kan gearolien løbe ud. Men der var heldigvis ingen lækager. Til gængæld opdagede jeg så at den plastik manchet der sidder inde i skruen, var deformeret. Jeg har 2 propeller til min motor og måtte så pille den ud fra den anden skrue og skifte den deforme ud. Skruen har set bedre dage og jeg tænker at den skal skiftes helt snarest muligt.
Jeg fik også købt nyt terminator kit til wiren så downriggeren er igen køreklar, reserveloddet er smidt i båden, sikringen er skiftet så den anden downrigger også kører igen og et nyt reservelod er bestilt.
Det har ikke været vejr til at fiske i laang tid nu. Det stormer jo konstant, så båden er kørt i laden og den ene dag hvor der var stille vejr, den brugte vi på en ny bi-hobby nemlig magnetfiskeri. Ungerne synes det er sjovt at finde små skatte. Samtidig kan man jo være heldig at finde nogle rigtig spændende ting. Bland andet er der tidligere fundet 2 geværer, en bajonetkniv og et slagvåben fra 2. verdenskrig i den sø vi fiskede i.
Denne gang blev det dog “kun” til en nøgle og en ske, samt en masse metal affald som bliver kørt på genbrug.
Nu ser vi fremad mod næste weekend hvor 2. tur i klubmesterskabet afholdes. Mon vi kommer ud for blæsevejret …. det håber jeg.
