Team Emilie til klubmesterskabstur

Lørdag d. 5/6 var det tid til tur 3 i Storebælt Småbådsklubs klubmesterskab og Team Emilie skulle selvfølgelig på vandet.

Min faste gast Per aka Albert, skulle på arbejde og kunne ikke få fri. Så teamet bestod denne gang af Silas og jeg. Turen var efter de flade. Ising, rødspætte, skrubbe og så hvar fiskene. Der var 12 både tilmeldt, men da klubturen desværre var landet oveni DM i trolling, så havde en båd trukket sig for at tage til DM. Så 11 både skulle vi på vandet. Det skulle foregå fra Mullerup havn og heldigvis var vejret med os. Der ville blive omkring 6 m/s fra øst. Så det ville være fralandsvind og næsten fladt vand.

Vi skulle mødes ved 8 tiden og begynde at sætte bådene i og så ville der være skippermøde på VHF radioen kl. 8.15 og afgang 8.30. Da vores tur arrangør desværre ikke kunne deltage, stod jeg for afviklingen af turen denne gang. Silas og jeg var i Mullerup cirka ved 7.15 tiden og der var allerede mødt andre medlemmer op for at sætte i.

Langsomt blev havnen fyldt op af både der skulle i vandet. Der blev delt morgenbrød ud til alle og efterhånden som bådene kom i og bilerne parkeret, måtte de trække ud af havnen. Mullerup havn er ikke så stor og der var fyldt godt op med både ved broerne, så der var ingen steder man kunne lægge til. Så derfor trak bådene ud og lagde sig i venteposition udenfor havnebassinet.

Da vi som nogle af de sidste kom ud af havnen, kunne vi se at der lå en gummibåd ved den ene af vores deltagere. Der lå en noget større båd længerede ude. Det viste sig at være fiskerikontrollen der tilfældigvis var i Musholm bugten for at tjekke ulovlige garn. Dem var der åbenbart mange af. De tjekkede et par af vores både, mens jeg afholdt skippermøde over radioen. Til slut sagde jeg at man kunne jo være flink og blive i området og se om kontrollen ville tjekke dem, før de drønede afsted, men ellers så var starten skudt i gang. Dem der var blevet tjekket drønede afsted og vi andre tøffede lige så stille over mod den båd der var i gang med tjek. Da de var færdige kom kontrollen over til os. De tjekkede fisketegn og da alt var vel, fik vi en god sludder om både. Den ene af kontrollanterne var i marked for en båd og havde fået lov til at tage billeder af nogle af de andre både. Vi fik en snak om vores båd og han fik også lov at tage et billede af den. Efter lidt snak om trollingmaster, som han også var meget interesseret i, sagde vi god dag og farvel.

Vi havde faktisk fået et tip fra kontrollen om hvor de havde taget et garn med mange pighvar i. Så vi drønede hen til den plet først. Desværre var der meget skidt på bunden og masser af garn. Så vi måtte droppe det igen. Vi drønede hen til nogle af de gamle spots i området og forsøgte flere steder. Vi drev mellem 0,5 og 0,9 knob så det var egentlig rigtig godt. En af de ting der er lidt tidskrævende når man fisker med familien, er at man skal sætte orm på for dem også. Men i dagens anledning, mandede Silas sig op og klarede sig faktisk helt selv hele dagen. Fandme fedt og mega sejt.

Det var også Silas der lagde os helt til rette på spottene, så det varer ikke længe før der er en udlært skipper mere ombord 🙂

Vi fangede en del små isinger, men ikke nogle med god størrelse på. Jeg havde en stang ude med et flåd og en cirkelkrog kroget med orm. Den tog 5 hornfisk i gennem dagen.

Team Molly havde fulgtes lidt med os rundt. De havde også en junior ombord, men valgte på et tidspunkt at trække lidt længere væk. Pludselig kaldte de op og sagde at Noah havde fanget en flot ising. Vi trak lidt længere over mod dem og pludselig fik vi også et par isinger med lidt størrelse på.

Vi havde talt lidt sammen med Team Rejen med Skipper Per Olsen og gast Patrick. De lå længere nede ved broen og havde fanget en fin skrubbe og en fin rødspætte. Vi drønede ned mod dem og prøvede forskellige steder, men uden held. Til sidst lå vi lige omkring øen Musholm, men der var stadig ikke nap. Jeg havde vægten til indvejning og skulle altså være oppe lidt før de andre for at gøre klar. Jeg tænkte, at for ikke at være den sidste oppe, så ville jeg smide mig lige ude for havnen og bruge de sidste orm og så kunne jeg trække op, når jeg så de første både nærmere sig. Så vi drønede over og smed stængerne i, få hundrede meter fra havnen. Silas meddelte at han gik op foran for at hvile sig lidt. Så han smed sig foran på dækket, men proklamerede højlydt at jeg skulle kalde hvis der var bid på hans stang. Han nåede dårligt at komme op i fronten, før jeg måtte råbe til ham at der var bid. Han kom ned og hev en pæn skrubbe på over 500 gram op. Jeg kiggede noget….

“Nu har jeg hvad jeg skal bruge”, sagde Silas. Du kan bare fiske med alle stængerne far, “jeg går op og lægger mig”. “Øøøhhh okay” sagde jeg og satte orm på alle krogene og fik sat alle stænger igen. Der gik ikke mange øjeblikke før endnu en skrubbe af anstændig størrelse landede på dækket.

Nu kom der et par medlemsbåde susende forbi. Jeg pakkede grejet sammen og satte kursen det korte stykke mod havnen. Det var noget af et syn at komme ind til. Der var høj solskin og havnen summede af liv. Kæmpe kø ved ishuset, larmende motorcykler ved parkeringspladen og store amerikaner biler brummede i gruset. Der var mennesker alle vegne, på bådene, ved rampen og på broerne. Hold da op….det er ikke set magen til i Korsør i mange år.

Heldigvis gik det nemt at komme til rampen, selvom der også var et mylder af både der skulle i, andre op og ind i mellem susede vandscooterne rundt, men op kom vi og jeg fik gjort klar til indvejning, mens Silas løb over efter en stor milkshake.

Så snart bordet var sat op og vægten kalibreret, så begyndte indvejning. Solen bagte på os og folk var ved at koge over….heldigvis kun af hede 🙂 Der var faktisk blevet fanget ok med fisk. Der var også blevet fanget en fin slethvar.

Ja selv vores kasserer, som til at starte med kun vidste af der var runde fisk og flade fisk og som troede at en HØ var en hø-balle, vejede faktisk fisk ind. De havde faktisk fanget hele 15 flade denne dag.

Juniorerne gjorde det faktisk rigtig godt. Noah vejer sine flade ind og ender på en flot 4. plads for dagen.

Silas ender på en samlet 7. plads og jeg ender på 9. pladsen ud af 22 lystfiskere på denne tur.

Efter indvejning og den obligatoriske pralen, kærlige drillerier og masser af lystfiskerhistorier begyndte folk så småt at takke af og køre hjemad. Vi fik også pakket det hele sammen og begyndte hjemturen. En super hyggelig og dejlig dag, med gode fiskekammerater, var overstået.